Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 30/4-2012

Landsskatteretten offentliggør hvert år en statistik, af hvilken det fremgår, i hvor stor en del af indkomstskattesagerne klagerne har fået helt eller delvist medhold. Fra 2004 til 2011 er andelen af sager, i hvilket klageren har fået helt eller delvist medhold faldet med 19%.¹⁾

Man kan spørge, hvad dette ret voldsomme fald i medholdsgraden skyldes:

Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser?

For at højne fagligheden har SKAT inden for de sidste par år omstruktureret organisationen. En forklaring, på at færre af SKATs afgørelser bliver tilsidesat i Landsskatteretten, kunne derfor være, at SKAT er blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser.

En verifikation af denne hypotese kræver en meget omfattende undersøgelse. Spørger man til sagen blandt skattejurister, synes den generelle opfattelse imidlertid at være, at SKATs afgørelser ikke er blevet bedre inden for de sidste par år. Mange påpeger tværtimod, at omstruktureringerne i SKAT har kostet så mange arbejdsmæssige ressourcer, at SKAT i perioden er blevet endnu dårligere til at træffe rigtige afgørelser.

Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet?

Før i tiden var det udelukkende dommere fra landsretterne, der beklædte stillingerne som retsmedlemmer i Landssretten. Efter domstolsreformen har byretsdommerne imidlertid også fundet vej til Landsskatteretten.²⁾

Dette rejser spørgsmålet, om faldet i medholdsgraden skyldes, at det faglige niveau blandt dommerne er faldet. At dommerne ikke i samme omfang som tidligere er fagligt klædt på til at kunne tilsidesætte en urigtig afgørelse fra SKAT.

Denne forklaring er dog næppe sandsynlig allerede af den grund, at faldet i medholdsgraden satte ind i en periode, hvor der udelukkende har siddet dommere fra Østre og Vestre Landsret i Landsskatteretten.³⁾ Det er først fra 2010, at byretsdommerne har fundet vej til rettens lokaler.

Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?

Landsskatteretten forsøger løbende at skære den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ned. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er i indkomstskattesagerne skåret ned fra 13,6 måneder i 2004 til 8,3 måneder i 2011.⁴⁾ Dette svarer til et fald i sagsbehandlingstiden på 39%.

I takt hermed er andelen af sager i hvilke klageren har fået helt eller delvist medhold faldet med 19%, og det synes derfor nærliggende at forklare faldet i medholdsgraden med, at sagsbehandlerne i Landsskatteretten for at spare tid i højere grad end tidligere blot stadfæster den afgørelse, som SKAT har truffet.

Mod denne forklaring taler, at det jo ikke er sagsbehandleren i Landsskatteretten, der træffer afgørelsen i en sag. Sagsbehandleren udarbejder alene en kontorindstilling med et forslag til, hvordan sagen skal afgøres, og det er herefter op til retsmedlemmerne at træffe den endelige afgørelse i sagen. Man skulle derfor mene, at retsmedlemmerne ville rette op på forkerte kontorindstillinger.

Det gør retsmedlemmerne selvfølgelig også i nogle tilfælde. Men man kan ikke påregne, at retsmedlemmerne får korrigeret alle forkerte kontorindstillinger.

At sagsbehandlerne i Landsskatteretten har fået mere travlt synes derfor at være den mest sandsynlige forklaring på, at andelen af sager i hvilke klageren får helt eller delvist medhold er faldet med 19%. Sagsbehandlerne i Landsskatteretten har ganske enkelt ikke tid til at underkaste sagerne en så grundig behandling, at de er i stand til at udarbejde kontorindstillinger, der tilsidesætter SKATs forkerte afgørelser.