| Renteudgifter er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra e. Fradragsretten efter denne bestemmelse forudsætter, at der er tale om renteudgifter. Hverken statsskatteloven eller skattelovgivningen iøvrigt indeholder nogen skattemæssig begrebsbestemmelse af renteudgifter. Derimod er der i praksis skabt en almindelig rentedefinition.
Efter denne anerkendes en renteudgift kun som beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til disposition, jf. UfR 1960.589 HRD, LSRM 1971.65 samt en bindende forhåndsbesked gengivet i TfS 1989, 288 LR. TfS 1998, 77 LR hvor Ligningsrådet fandt, at basisdelen af en kombinationsforrentning er en rente i ligningslovens forstand medens den variable del ikke er. >Se også SKM.2006.20 og SKM.2007.436.SR.< Se endvidere SKM.2003.409 og SKM.2003.410, hvor renten, efter Ligningsrådets praksis, skal være fastsat forud for den periode, som den skal vedrøre. I SKM.2007.249.SR bekræfter Skatterådet, at etablering af renteloft ved eller efter lånets optagelse ikke medfører nogen begrænsning i retten til at fradrage renten. I SKM.2008.192.SR fandt Skatterådet ikke, at et vederlag benævnt aftalebetaling var en rente. Beløbet var derimod et kurstab omfattet af kursgevinstloven.
Se også nedenfor om betingelser for rentefradrag.
Renteudgifter kan fratrækkes for såvel private som erhvervsmæssige gældsforhold. Fradraget foretages som hovedregel i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 1. For bankierer, vekselerer og andre personer, der driver næring med finansiering mv. kan fradrag dog foretages i den personlige indkomst, jf. PSL § 4, stk. 3. Vedrørende rentefradrag for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed under virksomhedsordningen, henvises til LV Erhvervsdrivende afsnit E.G.2.7.2 og E.G.2.7.3. Den periodemæssige placering af fradragsberettigede renteudgifter følger af LL § 5, som er nærmere omtalt nedenfor under afsnit A.E.1.1.2 Renten skal være forfalden.
Ved beregning af skattelempelse i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33 skal der ved opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst bl.a. fratrækkes de renteudgifter, der kan anses for at vedrøre denne indkomst, jf. LV Dobbeltbeskatning afsnit D.C.3.4, hvor reglerne i LL § 33 F og LL § 5 D er omtalt.
Udover egentlige renteudgifter er der særlige regler for provisioner og kreditafgifter, jf. LL § 8, stk. 3, og den nærmere omtale under afsnit A.E.1.3 Provisioner, låneafgifter og kautionsforsikringspræmier - LL § 8, stk. 3.
Vederlag i form af kursgevinster ved at få eller stille kapital til rådighed er nærmere omtalt under afsnit A.D.2 Kursgevinster og -tab (kursgevinstloven).
Ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 er der i PSL § 11 indsat en ny regel om personers rentefradrag. Reglen har virkning fra og med indkomståret 2012. Efter reglen fastholdes fradragsværdien for negativ nettokapitalindkomst, der ikke overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar), uændret i forhold til i dag. Fradragsværdien for personers rentefradrag herudover vil blive reduceret gradvist.
Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 er der i SKL § 7 L indsat en regel om, at det er en betingelse for at skattepligtige efter KSL § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, kan foretage fradrag for renteudgifter, at låntager oplyser om långivers identiteten, når der er tale om forrentede lån stiftet mellem privatpersoner. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikræfttrædelse af bestemnmelsen. |
