Forside
  www.tax.dk - skat og afgift
<< B_A_1_1 INDHOLDSFORTEGNELSE B_A_2 >>

            B.A.1 Indledning
                  B.A.1.1 Anmeldelse af dødsfaldet
                  B.A.1.2 Pligt til at selvangive m.v.

B.A.1.2 Pligt til at selvangive m.v.

Hvis afdøde ikke havde selvangivet for året før dødsåret, skal boet selvangive efter de almindelige regler, navnlig SKL § 4.

Hvis boet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og det er udleveret til privat skifte, påhviler pligten til at selvangive arvingerne, jfr. DBSL § 85, stk. 1. Ved bobestyrerboer, påhviler pligten bobestyreren, jf. DBSL § 85, stk. 1. Ved boudlæg uden skiftebehandling efter DSL § 18 gælder bestemmelserne i DBSL §§ 77 og 78.

Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet får fællesboet udleveret til uskiftet bo, mens afdødes særeje skiftes, påhviler pligten ægtefællen og arvingerne eller dødsboet i forening. Har ægtefællen fået udleveret fællesboet til uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og efterlader afdøde sig ikke særeje, eller har ægtefællen fået boet udleveret uden skiftebehandling efter DSL § 22, skal ægtefællen selvangive for afdøde.

Skiftes både fælleseje og særeje i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, skal arvingerne og bobestyreren for de to boer i fællesskab selvangive for afdøde.

Kilde: Skat