Forside
  www.tax.dk - skat og afgift
<< B_B_1_3 INDHOLDSFORTEGNELSE B_B_1_3_2 >>

                  B.B.1.3 Afgrænsningen af dødsboets indkomst - § 4
                        B.B.1.3.1 Hovedregel - § 4, stk. 1

B.B.1.3.1 Hovedregel - § 4, stk. 1

Boformue inddraget under skiftet

Dødsboets indkomst omfatter indtægter og udgifter af den formue, der tilhører dødsboet, og som er inddraget under skiftet, jf. § 4, stk. 1.

Ved indtægter og udgifter forstås - i overensstemmelse med almindelig skatteretlig terminologi - ikke kun løbende indtægter såsom formueafkast og løbende forfaldne udgifter, men også gevinst og tab ved dødsboets afståelse af aktiver og afvikling af passiver. Når afdøde var gift ved dødsfaldet, forstås ved formue, der er inddraget under skiftet - i forlængelse af DSL § 74 - kun afdødes aktiver og passiver. Den efterlevende ægtefælle beskattes som hovedregel i boperioden af egne indtægter og udgifter uafhængig af beskatningen af dødsboet. Dette gælder også for indtægter og udgifter, der vedrører den efterlevende ægtefælles andel af ægtefællernes hidtidige fælleseje og den efterlevende ægtefælles skilsmissesæreje.

Kilde: Skat