B.B.1.3 Afgrænsningen af dødsboets indkomst - § 4
B.B.1.3.1 Hovedregel - § 4, stk. 1
B.B.1.3.2 Afdøde var gift ved dødsfaldet - § 4, stk. 2
B.B.1.3.2 Afdøde var gift ved dødsfaldet - § 4, stk. 2
| § 4, stk. 2, indeholder en modifikation til hovedreglen i § 4, stk. 1, og § 42, stk. 1, hvorefter den efterlevende ægtefælle i boperioden beskattes af indtægter og udgifter vedrørende egen formue, se tillige afsnit B.B.5.1 Indledning.
|
|
Bodel og boslodsudveksling |
Den efterlevende ægtefælle kan vælge i forbindelse med boslodsudvekslingen at afstå egne aktiver (hidrørende fra bodel eller skilsmissesæreje) til de øvrige arvinger og legatarer efter førstafdøde.
|
|
Boindkomst ved udlodning af ægtefællens aktiver |
Når den efterlevende ægtefælles aktiver således udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal gevinst og tab, der vedrører selve udlodningen, henregnes til dødsboets indkomst og ikke til den efterlevende ægtefælles indkomst, jf. § 42, stk. 2. Det er uden betydning, om gevinst eller tab ved udlodningen konkret er skattepligtig, eller om der ikke sker beskatning, fordi dødsboet som sådant er fritaget for beskatning efter § 6, eller fordi udlodningen sker med succession efter § 36.
Selv om den efterlevende ægtefælles formue ikke inddrages under de almindelige regler i dødsboskifteloven, jf. dennes § 74, er det som hidtil forudsat i arvelovgivningen, at der skal finde en boslodsudveksling sted i forbindelse med dødsfaldet, når ægtefællerne havde fælleseje og/eller skilsmissesæreje. Efter praksis ophører formuefællesskabet pr. dødsdagen. De fællesejeaktiver og passiver, som den efterlevende ægtefælle havde ved dødsfaldet, indgår således i boslodsudvekslingen.
|
|
Boslodsudvekslingen sker pr. skæringsdagen |
Da boslodsudvekslingen ikke sker ved dødsfaldet, men pr. skæringsdagen, er det imidlertid de pågældende aktivers og passivers værdi på skæringsdagen, der medregnes. Heri ligger, at der medregnes værdistigninger og -tab i boperioden, samt afkast i boperioden.
|
|
Skattekorrektion |
Det forhold, at afkast på et formuegode, der tilhører den efterlevende ægtefælle, skattemæssigt henregnes til denne, medfører, at det afkast, der skal indgå i boslodsudvekslingen, skal korrigeres for skat. |
|