Forside
  www.tax.dk - skat og afgift
<< B_B_1_3_3 INDHOLDSFORTEGNELSE B_B_1_3_5 >>

                  B.B.1.3 Afgrænsningen af dødsboets indkomst - § 4
                        B.B.1.3.1 Hovedregel - § 4, stk. 1
                        B.B.1.3.2 Afdøde var gift ved dødsfaldet - § 4, stk. 2
                        B.B.1.3.3 Opdeling af ægtefællernes formue - § 4, stk. 3
                        B.B.1.3.4 Afdøde var gift ved dødsfaldet og efterlader sig fælleseje og/eller skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje - § 4, stk. 4

B.B.1.3.4 Afdøde var gift ved dødsfaldet og efterlader sig fælleseje og/eller skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje - § 4, stk. 4

Det fastslås i § 4, stk. 4, 1. pkt., at der ved de blandede formueordninger, hvor afdøde efterlader sig såvel fælleseje og/eller skilsmissesæreje som fuldstændigt særeje, som udgangspunkt opstår to adskilte dødsboer, hvoraf det ene (særboet) omfatter afdødes fuldstændige særeje og det andet (fællesboet) afdødes fælleseje samt afdødes hidtidige skilsmissesæreje, der i kraft af reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger bliver fælleseje ved død.

Havde ægtefællerne etableret den særlige formueordning kombinationssæreje, jf. § 28, stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, vil det, der tilhørte den nu afdøde ægtefælles kombinationssæreje, indgå i fællesboet, mens det, der tilhørte den efterlevende ægtefælles kombinationssæreje, bliver dennes fuldstændige særeje ved dødsfaldet.

I § 4, stk. 4, 2. pkt., fastslås det dog, at afdøde kun anses for at efterlade sig ét bo, hvis hele afdødes formue undergives en fælles skiftebehandling, hvilket er almindeligt forekommende i praksis i de tilfælde, hvor begge boer skal skiftes.

Om tilfælde, hvor særboet skiftes, mens fællesboet overtages til uskiftet bo eller lignende, henvises til kapitel 11 (§§ 67-70), jf. afsnit B.C.2 Skifte af førstafdødes særbo.

Kilde: Skat