B.B.1.3.6 Skifte af uskiftet bo og af den efterlevende ægtefælles særeje - § 4, stk. 6

Hvis et uskiftet bo vedvarer, indtil den efterlevende ægtefælle dør, behandles et sådant dødsbo skattemæssigt efter de hidtil gældende regler som alle andre skiftede dødsboer. Det gælder også, hvis afdøde efterlader sig et særbo. Der findes ikke særregler i dødsboskatteloven om den skattemæssige behandling i den situation, hvor der både skiftes et uskiftet bo og et særbo.

Det er i § 4, stk. 6, præciseret, at reglerne i dødsboskatteloven om den skattemæssige behandling af boer efter en afdød gift person, som efterlader sig såvel fælleseje som særeje, gælder tilsvarende ved skifte af et uskiftet bo og af den efterlevende ægtefælles særeje ved den efterlevende ægtefælles død.

Derved tydeliggøres, at reglerne i § 4, stk. 4 om, hvorvidt der er tale om et eller to boer efter en afdød gift person ved anvendelsen af reglerne i dødsboskatteloven, gælder tilsvarende, når der er tale om skifte af et uskiftet bo og et særbo efter en efterlevende ægtefælle (den sidst afdøde ægtefælle).

Det har bl.a. betydning for anvendelsen af beløbsgrænser, krav om afsluttende skatteansættelse, fordeling af fradrag og hæftelsesregler efter dødsboskatteloven.

Hvis førstafdødes bo er udlagt til uskiftet bo, og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter § 62, anses førstafdødes indkomst som oppebåret af sidstafdøde. Førstafdødes indkomst indgår derfor i det uskiftede bo, og ikke i sidstafdødes særbo.