Af § 7 fremgår, at kapitel 4 finder anvendelse, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter § 6.
§ 7 finder tillige anvendelse på boer, hvor ægtefællerne er afgået ved døden i samme indkomstår, og hvor førstafdøde ægtefælles bo er udlagt til uskiftet bo.
I kraft af henvisningsbestemmelsen i DBSL § 78, stk. 2, finder reglerne i kapitlet også i et vist omfang anvendelse i tilfælde, hvor boet efter en gift person sluttes ved boudlæg.
Beskatning i mellemperioden
Når dødsboet er fritaget for beskatning, er der ikke behov for regler om opgørelse af dødsboets indkomst m.v. Derimod er der behov for regler om beskatning af mellemperioden, dvs. perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår og frem til og med dødsdagen, jf. definitionen i § 96, stk. 3.
Foreløbige skatter anses som udgangspunkt for endelige
Afdøde vil være skattepligtig af mellemperiodeindtægten. Der sker dog ingen skatteansættelse af mellemperioden, medmindre enten dødsboet eller SKAT tager initiativ hertil.
Mellemperiodeskatten er en 50 procent proportionalskat, jf. DBSL § 14, stk. 1. Skatteprocenten svarer til dødsboskatteprocenten. Herved opnås, at den beskatning, der finder sted af mellemperioden i de skattefritagne boer, svarer til den beskatning, mellemperioden undergives i de ikke-skattefritagne boer.
Hvis førstafdødes bo er udlagt til uskiftet bo, og ægtefællen derfor skulle have været beskattet efter § 62, indgår førstafdødes indkomst i mellemperioden. Indkomsterne for de to ægtefæller i dødsåret beskattes under ét, og det vil derfor ikke være nødvendigt at foretage en opdeling af indkomsterne på hver af ægtefællerne, således som det sker efter reglerne om uskiftet bo m.v.
