B.B.3.5 Dødsbobeskatning - §§ 30-33
B.B.3.5.1 Dødsboskat - § 30
B.B.3.5.2 Restskat eller overskydende skat § 30 a
B.B.3.5.3 Underskud - § 31
B.B.3.5.3 Underskud - § 31
| § 31 omfatter regler om udbetaling af negativ skat til et dødsbo, der ikke kan udnytte et underskud i bobeskatningsindkomsten.
Efter § 31 skal dødsboet have udbetalt et beløb svarende til 30 pct. af et konstateret underskud i bobeskatningsindkomsten. Beløbet kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden. Skat af indkomst, der er valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F, indgår ikke ved opgørelsen af de betalte skatter.
|
|
Carry back |
Beløbet skal således opfattes som en tilbagebetaling af for meget betalt skat, som afdøde og en eventuel ægtefælle har betalt dels i årene forud for dødsfaldet og dels i boperioden.
|
|
30 pct. af underskud tilbagebetales |
Efter stk. 1 udbetales
- 30 pct. af negativ bobeskatningsindkomst, der efter modregning af positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden, forsat udviser underskud
- negativ aktieskat, der ikke kan rummes i dødsboskat, jf. § 30, stk. 1, 4. pkt.
|
|
Maksimum for tilbagebetaling |
Efter stk. 2 kan den samlede udbetaling ikke overstige
- de skatter, som afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to seneste indkomstår forud for dødsfaldet, samt
- de skatter, som en efterlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to seneste indkomstår før dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden.
Da AM-bidrag fra og med indkomståret 2008 er gjort til en skat, indgår betalt arbejdsmarkedsbidrag fra og med indkomståret 2008 i opgørelsen af betalte skatter.
Efter stk. 3 indgår skat af indkomst, der er valgt beskattet efter KSL §§ 48 E og 48 F, ikke ved opgørelsen af de betalte skatter.
|
|
Særbo og fællesbo skiftes begge - hver for sig |
Stk. 4 handler om den situation, hvor en afdød gift person efterlader sig både et fællesbo og et særbo, og boerne skiftes hver for sig. Beregningen af tilbagebetalingsbeløb sker for begge boer under ét. Det beløb, der kommer til udbetaling efter § 31, skal fordeles mellem de to boer i forhold til summen af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i hvert af de to boer. Har det ene af boerne positiv sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst, sker hele udbetalingen til det bo, der har negativ sum.
|
|