|
Kun én arving kan overtage forskudsafskrivninger |
Reglerne gælder kun til fordel for én person. Hvis virksomheden udloddes til flere i forening, kan kun én af disse således udnytte hver enkelt regel. Baggrunden herfor skal søges i reglerne om efterbeskatning. Skal forskudsafskrivningerne efterbeskattes, skal efterbeskatningen gennemføres ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser, jf. herved § 87, stk. 4. Hvis overtagelsen skulle kunne fordeles på flere udlodningsmodtagere, ville det være nødvendigt at fastsætte særdeles komplicerede regler for efterbeskatning i de tilfælde, hvor kun nogle af modtagerne udnyttede deres andel af forskudsafskrivningerne, eller hvis én af udlodningsmodtagerne anmodede om efterbeskatning før tiden efter de almindelige regler herom i afskrivningsloven. Vedrørende efterbeskatning af forskudsafskrivninger se LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.3.11 Død og konkurs. |