Forside
  www.tax.dk - skat og afgift
<< B_B_5_6_2 INDHOLDSFORTEGNELSE B_B_5_6_4 >>

                  B.B.5.6 Afdøde har drevet en virksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret - § 45
                        B.B.5.6.1 Indledning
                        B.B.5.6.2 Forskudsafskrivning § 45, stk. 1 Succession fra dødsårets begyndelse
                        B.B.5.6.3 Virksomhedsordningen - § 45, stk. 2 og 3

B.B.5.6.3 Virksomhedsordningen - § 45, stk. 2 og 3

Konto for opsparet overskud

Hvis afdøde ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret anvendte virksomhedsordningenindkomst fra en virksomhed, der tilhører den efterlevende ægtefælle, er udgangspunktet, at indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret skal medregnes til afdødes mellemperiodeindkomst eller bobeskatningsindkomsten, jf. § 10, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Ægtefælle kan vælge succession

§ 45, stk. 2 og 3, har sammenhæng med § 10, stk. 4, og § 24, stk. 4. Det gælder herefter, at der i de tilfælde, hvor virksomheden tilhører den efterlevende ægtefælle, ikke skal ske beskatning, hvis den efterlevende ægtefælle vælger at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til konto for opsparet overskud.

Ifølge § 45, stk. 2, kan den efterlevende ægtefælle vælge med virkning fra begyndelsen af dødsåret at indtræde i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret.

Flere virksomheder

Hvis virksomheden udgør én af flere virksomheder, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i afdødes skattemæssige stilling for så vidt angår en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud, indskudskonto og mellemregningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret, jf. § 45, stk. 3. Reglerne for beregningen af den forholdsmæssige del svarer til reglerne i § 10, stk. 3.

Kilde: Skat