| Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl. Skatterådet har i et bindende svar SKM.2006.212.SR præciseret, at den omstændighed, at der er givet dispensation for bopælspligten, medfører ikke, at personen ikke anses for at have bopæl til rådighed i Danmark, jf. KSL § 1, stk. 1, nr. 1. De konkrete omstændigheder kan dog, specielt i en fraflytningssituation, være af en sådan art, at afgørelsen af, om der foreligger bopæl, må foretages efter en samlet bedømmelse, se nærmere under afsnit D.A.1.1.2 Fraflytning - Hvornår er bopæl bevaret?. Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende, mens mere formelle kriterier - f.eks. til- eller framelding til folkeregistret og ansøgning om opholdstilladelse - ikke spiller nogen selvstændig rolle, se f. eks. LSRM 1981, 99 , og skd. 1983.65.170 ØLD. >Efter omstændighederne kan andre boligformer end helårsbolig statuere bopæl. Hvis fx. et sommerhus anvendes som helårsbolig, kan dette statuere bopæl.< >Ved afgørelsen af, om en person erhverver bopæl her i landet, kan det også have betydning om boligen midlertidigt bliver stillet til rådighed for en person af en arbejdsgiver, eller om pågældende person selv opnår ret personlig ret til boligen, ligesom opholdets længde kan have betydning. < >Se SKM.2011.368.SR, hvor Skatterådet tog stilling til en række situationer vedrørende udenlandsk arbejdskraft, der skulle opholde sig i Danmark mindre en 6 måneder. <>Skatterådet fandt, at medarbejdere, der under trænings- og uddannelsesopholdet selv lejede en lejlighed, ville få bopæl i Danmark. Skatterådet fandt, at medarbejderen dermed fik helårsbolig til rådighed, og boligen ville i forbindelse med ophold kunne statuere bolig. Var lejeperioden ikke ganske kort (1-2 måneder) ville medarbejderen blive anset for at have ervervet bopæl i her i landet. Der blev ved vurderingen lagt vægt på, at når medarbejderen selv skaffer sig en lejlighed, kan dette ses som udtryk for, at medarbejderen selv har taget skridt i retning af at få bopæl i Danmark. < >Hvis lejligheden derimod blev stillet til rådighed af arbejdsgiveren kunne den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Ved besvarelsen blev det lagt til grund at medarbejderen bevarede sin bopæl i hjemlandet, at der var tale om ophold under 6 måneder, at personen efter endt ophold i Danmark tager tilbage til hjemlandet, og at medarbejderen ikke tager sin familie med til Danmark under sit ophold. Boligen blev i dette tilfælde anset som et led formålet med den midlertidige indstationering. Tilsvarende ville en hotellejlighed og et fast hotelværelse mv., der blev stille til rådighed af arbejdsgiveren, ikke statuere bopæl her i landet.< I SKM.2009.30.HR blev en professionel fodboldspiller anset for skattepligtig til Danmark af et såkaldt "sign on fee" på kr. 3,3 mio., som han fik udbetalt af en dansk klub i forbindelse med kontraktsindgåelse. Fodboldspilleren boede og spillede i England under forhandlingerne med den danske klub, men fløj til Danmark for endeligt at underskrive kontrakten. Herefter blev han i Danmark, hvor han straks begyndte at spille for sin nye klub. Han boede de første par måneder på hotel/hos forældre, og han var i disse måneder nogle dage tilbage i England for at sørge for de sidste ting i forbindelse med fraflytningen, herunder salg af bil mv. Landsretten fandt ikke, at fodboldspilleren havde bopæl i Danmark, da han underskrev kontrakten, jf. kildeskattelovens § 1, stk.1, nr.1. Derimod fandt landsretten, at fodboldspilleren ved sin ankomst til Danmark - umiddelbart før kontraktens underskrivelse - påbegyndte et sammenhængende ophold i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, og dette ophold kunne ikke anses for afbrudt som følge af de kortvarige ophold i England med henblik på afvikling. Fodboldspilleren blev derfor anset for fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ved ankomsten til Danmark forud for kontraktens underskrivelse. Højesteret tiltrådte, med de af landsretten anførte grunde, at fodboldtspilleren var indkomstskattepligtig her i landet fra ankomsten til Danmark, og udtalte, at dette i sig selv kunne begrunde, at han var fuldt indkomstskattepligtig her i landet fra denne dato. Indgås der aftale om "sign on fee" ved kontraktsunderskrivelse i udlandet, inden der påbegyndes ophold eller sker udøvelse af arbejdsaktivitet i Danmark indtræder der først fuld eller begrænset skattepligt af "sign on fee'et" til Danmark, når varigt ophold i Danmark påbegyndes eller arbejdet påbegyndes for arbejdsgiveren i Danmark. Det lægges herved til grund, at kontraktsunderskriveren ved underskrivelsen påtager sig en forpligtelse til at påbegynde en ansættelse hos sin nye arbejdsgiver og at "sign on fee'et" derfor ikke kan være betaling for andet end netop underskriverens tilsagn om udførelse af et personligt arbejde i tjenesteforhold i kontraktsperioden. Sker der derfor udbetaling af "sign on fee" før påbegyndelse af arbejdsaktiviteten i Danmark, må udbetalingen anses for forskud på løn, hvilket indebærer, at udbetaleren skal indeholde A-skat i medfør af KSL § 46. Der henvises til SKM.2007.370.SKAT |
