Forside
  www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< D_A_1_1_2_5 INDHOLDSFORTEGNELSE D_A_1_1_2_7 >>
                        D.A.1.1.2 Fraflytning - Hvornår er bopæl bevaret?
                              D.A.1.1.2.1 Rådighed over helårsbolig
                              D.A.1.1.2.2 Særligt om sommerhuse
                              D.A.1.1.2.3 Andre momenter, herunder skatteyders subjektive hensigter
                              D.A.1.1.2.4 Skæringstidspunkt, når boligen afhændes
                              D.A.1.1.2.5 Dobbeltdomicil
                              D.A.1.1.2.6 EF/EU

D.A.1.1.2.6 EF/EU

Personer, som udelukkende med henblik på virksomhed i De Europæiske Fællesskabers tjeneste, tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes, som om de har bevaret deres bopæl i Danmark, jf. art. 14 i protokol om EU's privilegier mv. Denne bopælsmæssige tilknytning til hjemlandet vedvarer under hele ansættelsesperioden uanset skatteyderens øvrige dispositioner, og skatteyderen kan ikke give afkald på sin bopælsmæssige (og dermed skattemæssige) tilknytning til hjemlandet, jf. skd.71.611. Se i øvrigt afsnit D.F. Internationale og danske organisationer.

En ægtefælle til en EU-ansat er ligeledes omfattet af protokollens art. 14, medmindre vedkommende er "selverhvervende", hvorved forstås, at ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og lign.

For børn af EU-tjenestemænd fortsætter den fulde skattepligt til Danmark, så længe forældrene tager vare på eller forsørger børnene. Dette kriterium er opfyldt for børn under 18 år. Det samme gælder for børn over 18 år, der er under skole- eller erhvervsmæssig uddannelse, dog længst til det 26. år, jf. bilag VII i vedtægten for tjenestemænd og øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber.

Kilde: Skat