D.B.1.4.2 Udgiftssiden

De fradrag, der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i Danmark.

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter, som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør dem sammenlignelige med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: LSRM 1985,125 (et beløb, benævnt droits payes au Tresor, betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af tinglysningsafgift) samt TfS 1986,355 ØLD (tilsvarende afgørelse vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt Arbitrio de Plus-Valia).

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendomsindkomst, hvor det konkret kan påvises/sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse med udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks. ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen af, hvorvidt et lån (helt eller delvist) må antages at vedrøre den udenlandske ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen mv. af den pågældende ejendom. Se TfS 1994, 604 LSR, hvor Landsskatteretten ved opgørelsen af lempelsesberettiget indkomst vedrørende fast ejendom i Frankrig henførte renteudgifter vedrørende et udlandslån i DM, optaget i august 1985 på 9,6 mio. kr., til den faste ejendom i Frankrig, som skatteyderen havde erhvervet ultimo august 1985 for 9,9 mio. kr.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i LSR 1983, 155, statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske eller den danske indkomst, skal renteudgifterne fordeles efter forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. den subsidiære regel i LL § 33 F, stk. 2. I øvrigt henvises til afsnit D.C.3 Lempelsesberegning.

Valutakurstab ved indfrielse af prioritetsgæld i en udlejningsejendom beliggende i Tyskland skulle ikke fragå ved nettoopgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske indkomst, der hidrørte fra den løbende drift ved udlejning af ejendommen, jf. TfS 1998, 431 LSR.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvis en DBO har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til det land, hvori ejendommen er beliggende, skal Danmark som bopælsland give nedslag efter DBO'ens metodebestemmelse. Hvis der er tale om en DBO, hvorefter fortjeneste vedrørende fast ejendom lempes efter exemptionsmetoden (ny eller gammel metode, se D.C.3 Lempelsesberegning), kan der, for så vidt angår underskud fra erhvervsejendomme, blive tale om genbeskatning i henhold til LL § 33 D, se nedenfor under D.B.1.5 Fast driftssted.