|
|
|
|
|
|
|
|
D.B.4 Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten
D.B.4.1 Opgørelse af periodeindtægten
|
Løn m.v. | I henhold til kildeskattebekendtgørelsen skal A-indkomst, herunder løn under ferie efter ferieloven optjent inden skattepligtens ophør, senest beskattes på tidspunktet for skattepligtens ophør, dvs. uafhængigt af udbetalingstidspunktet. Se nærmere herom i Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B.1 Lønindtægter m.v., herunder skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, samt TfS 2000,646 LSR, hvor beregnede feriepenge vedrørende perioden med fuld skattepligt, samt særligt ferietillæg var skattepligtigt ved skattepligtsophøret. Dette modificeres dog, hvis retserhvervelsestidspunktet først indtræder, efter at den fulde skattepligt er ophørt. Der kan f.eks. være tale om tantiemer fastsat på en generalforsamling efter at skattepligten er ophørt eller gratialer, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse. I disse tilfælde vil der ikke blive tale om fuld skattepligt af de pågældende vederlag, som derimod vil kunne beskattes efter reglen om begrænset skattepligt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1. Der skal indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet. I >SKM.2011.87.BR< fandt retten, at en fratrædelsesgodtgørelse skulle anses for erhvervet inden fraflytningen til Spanien og derfor skulle beskattes i Danmark. Retten vurderede, at der ikke var tale om en aftale med suspensive betingelser for den del af beløbet, idet det allerede på aftaletidspunktet inden fraflytningen kunne slås fast, hvor stort beløbet var. |
|
Renter | I LL § 5 B og LL § 5, stk. 7 er der fastsat regler om fuld periodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til udlandet, samt hvor en skattepligtig efter bestemmelserne i en DBO bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Reglerne gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne renteindtægter og renteudgifter. Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret. |
|
Fast ejendom | En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder renteudgifter, foretages efter et rent refusionsprincip (opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter. En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig her) 1. august 1977, købte 1. september 1977 et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom - og herunder fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med 365/153, jf. 1982,77 LSR. |
|
Øvrige aktiver | For så vidt angår ophørsbeskatning af urealiserede aktieavancer kan henvises til Ligningsvejledning selskaber og aktionærer afsnit S.G.19., for ophørsbeskatning efter kursgevinstloven henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.D.2.15 og A.D.2.19, for ophørsbeskatning af visse pensionsordninger henvises til Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.C.1.10 Efterbeskatning af fraflyttere og for ophøringsbeskatning af henholdsvis investeringsfonds og etableringskonti henvises til Ligningsvejledningen erhvervsdrivende afsnit E.D.1.2.2 og E.D.2.8 Ubenyttede indskud. |
|
|
| Kilde: Skat |
|
Læs også:
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
 | |
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2012 som Excel-regneark |
|
 | |
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skattesager |  |
| Efteruddannelse for advokater og revisorer |  |
| Befordring |  |
| Arbejde langt fra bopælen |  |
| Lønmodtagere |  |
| Virksomheder |  |
| Ægteskab og samliv |  |
| Børn |  |
| Studerende |  |
| Fast ejendom |  |
| Bil |  |
| Pension |  |
| Værdipapirer |  |
| Arv og gave |  |
| Flytning til og fra Danmark |  |
| Køb af varer i udlandet |  |
|