Forside > Indholdsfortegnelse
Ligningsvejledningen 2011-2 www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< D_B_5_1_8   D_B_5_2 >>
                  D.B.5.1 Regler for at kunne anvende ordningen
                        D.B.5.1.1 Skattepligt i forbindelse med ansættelsens begyndelse (KSL § 48 E, stk. 1)
                        D.B.5.1.2 Arbejdsgiverens skattepligt (KSL § 48 E, stk. 1)
                        D.B.5.1.3 Krav om hvor arbejdet skal udføres (KSL § 48 E, stk. 2)
                        D.B.5.1.4 Skattepligt forud for ansættelsen (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1)
                        D.B.5.1.5 Direkte eller indirekte indflydelse på virksomheden (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 2)
                        D.B.5.1.6 Tidligere ansættelse i virksomheden eller i koncernforbundet virksomhed (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3)
                        D.B.5.1.7 Tidligere udsendt som ph.d.-studerende (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 4 og stk. 4)
                        D.B.5.1.8 Krav om minimumsløn
                        D.B.5.1.9 Særlige regler for forskere

D.B.5.1.9 Særlige regler for forskere

Der er i KSL § 48 E, stk. 5 og stk. 6 samt i § 48 F, stk. 2, fastsat særlige regler for medarbejdere, der har fået godkendt sine kvalifikationer som forsker i forbindelse med ansættelse på en offentlig forskningsinstitution omfattet af lov om universiteter m.fl., lov om sektorforskningsinstitutioner samt lov om Danmarks Pædagogiske Universitet. Reglerne gælder også for medarbejdere, der i forbindelse med ansættelse i andre virksomheder og institutioner har fået godkendt sine kvalifikationer som forsker af et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v.

Reglerne for godkendelse af en medarbejders kvalifikationer som forsker er fastsat i BEK nr. 568 af 22/06/2000 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Medarbejderen skal for at opnå godkendelse af sine kvalifikationer som forsker kunne dokumentere kvalifikationer svarende til niveauet for ansættelse som adjunkt eller derover eller som forsker/projektforsker eller derover ved offentlige institutioner som nævnt ovenfor.

Godkendelsen som forsker skal foreligge ved ansættelsens begyndelse. Det accepteres dog, at medarbejderen tiltræder stillingen, inden godkendelsen foreligger, hvis godkendelsen modtages inden for en frist, der svarer til den tid, det normalt tager at få behandlet en ansøgning om godkendelse af kvalifikationer som forsker.

De særlige regler for forskere forudsætter, at medarbejderen - udover godkendelsen af sine kvalifikationer som forsker - skal udføre forskningsarbejde. Dette skal fremgå af ansættelseskontrakten, som indgår i ansøgningen om godkendelse som forsker. Der skal være tale om en egentlig forskerstilling. Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, kvalificerer ikke til anvendelse af de særlige regler for forskere. Det betyder ikke, at stillingen ikke må indeholde undervisningsforpligtelser, men forskningsforpligtelsen skal have et omfang, der er sædvanligt for en forskerstilling på et universitet eller ved en forskningsinstitution. Se bemærkningerne til Lovforslag nr. 162/2007.

De særlige regler for forskere vedrører

Som nævnt i afsnit D.B.5.1.4 Skattepligt forud for ansættelsen (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1) er det som hovedregel en forudsætning for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen ikke har været skattepligtig inden for de seneste 10 år, før han begynder ansættelsen.

Denne begrænsning gælder ikke for godkendte forskere, der har arbejdet i Danmark som gæsteunderviser i kortere perioder, før de bliver ansat på den særlige skatteordning. Disse personer kan anvende den særlige skatteordning, selv om de har været begrænset skattepligtige af lønindkomst som gæsteunderviser og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner i en eller flere perioder af en samlet varighed på højst 12 måneder inden for de seneste 10 år før ansættelsens begyndelse. Se KSL § 48 E, stk. 6, 1. pkt.

Begrænsningen gælder heller ikke for godkendte forskere, der har opholdt sig i Danmark som gæsteunderviser og lignende på universiteter og andre forskningsinstitutioner, hvis opholdet udelukkende er finansieret af midler, der kommer fra kilder uden for Danmark. Disse personer kan anvende den særlige skatteordning, selv om de har opholdt sig her i landet mindst 6 måneder og er blevet fuldt skattepligtige ifølge opholdsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Perioden med fuld skattepligt må højst have varet 12 måneder inden for de seneste 10 år forud for ansættelsen. Se KSL § 48 E, stk. 6, 2. pkt.

Som nævnt i afsnit D.B.5.1.6 Tidligere ansættelse i virksomheden eller i koncernforbundet virksomhed (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3) kan ordningen ikke anvendes i en virksomhed, hvor medarbejderen har været ansat inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt. Reglen gælder også ansættelse i koncernforbundne virksomheder.

Denne begrænsning er med virkning fra 14. juni 2009 (Lov nr. 462 af 12. juni 2009) bortfaldet for så vidt angår godkendte forskere, der har arbejdet i Danmark som gæsteundervisere som nævnt ovenfor. Se KSL § 48 E, stk. 6.

Godkendte forskere har endvidere - ligeledes med virkning fra 14. juni 2009 - mulighed for at anvende ordningen i en virksomhed eller institution, hvor de tidligere har været ansat under ordningen, selv om den tidligere ansættelse har fundet sted i perioden på 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt. Se KSL § 48 F, stk. 2, 4. pkt. En forsker, der forlader landet efter ansættelse under ordningen i en dansk virksomhed eller institution behøver derfor ikke at vente 3 år, jf. KSL § 48 E, stk. 4, før han igen kan ansættes under ordningen samme sted.

De nævnte begrænsninger i afsnit D.B.5.1.4 Skattepligt forud for ansættelsen (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 1) og D.B.5.1.6 Tidligere ansættelse i virksomheden eller i koncernforbundet virksomhed (KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3) gælder dog også for forskere, der i den nævnte periode på 3 år før og 1 år efter ophør af dansk skattepligt har været almindelig skattepligtige uden at være gæsteunderviser som nævnt i KSL § 48 E, stk. 6.

Som nævnt i afsnit D.B.5.1.8 Krav om minimumsløn er det som hovedregel en forudsætning for at kunne anvende den særlige skatteordning, at medarbejderen er sikret en gennemsnitlig, månedlig minimumsløn i penge, som udgør 69.300 kr. i indkomståret 2011. Denne betingelse gælder ikke for godkendte forskere, der skal udføre forskningsarbejde. Se KSL § 48 E, stk. 5.

Kilde: Skat

Læs også:

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

BEREGNER
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Firmabil eller kørselsgodtgørelse...  

BEREGNER
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark...  

ANALYSATOR
Svar ærligt, og lad Oraklet tale!
Har du mulighed for at leje et værelse ud i din bolig?
 
Svar på 12 spørgsmål, og hør hvad du kan gøre ved din skat! Behandling af oplysninger

BEREGNER
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Udlejning...  

Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
  • Uafhængighed
  • Obligatorisk høring af klageren
  • Bedre begrundelser
Tre forslag...  
Skattesager
Efteruddannelse for advokater og revisorer
Befordring
Arbejde langt fra bopælen
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Fast ejendom
Bil
Pension
Værdipapirer
Arv og gave
Flytning til og fra Danmark
Køb af varer i udlandet
 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.