Forside > Indholdsfortegnelse
Ligningsvejledningen 2011-2 www.tax.dk - skat og afgift
Skattesager:
<< D_B_5_2_1   D_B_5_2_3 >>
                  D.B.5.2 Regler om beskatning i ordningen
                        D.B.5.2.1 Opgørelse og beskatning af indkomsten under ordningen (KSL § 48 F, stk. 1-2)
                        D.B.5.2.2 Opgørelse af skattepligtig almindelig indkomst (KSL § 48 F, stk. 1, 2. og 5. pkt.)

D.B.5.2.2 Opgørelse af skattepligtig almindelig indkomst (KSL § 48 F, stk. 1, 2. og 5. pkt.)

Ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst for en medarbejder, der er omfattet af den særlige skatteordning, ses der bort fra den indkomst, der beskattes under ordningen.

Den skattepligtige almindelige indkomst opgøres på sædvanlig måde afhængig af, om medarbejderen er begrænset skattepligtig, fuldt skattepligtig og hjemmehørende i udlandet eller fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet. Indkomst fra arbejdsgiveren, der ikke er A-indkomst, medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst. Det gælder fx fri bolig, fri sommerbolig, fri lystbåd, vederlag i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier samt andre personalegoder i henhold til LL § 16, bortset fra værdi af fri bil og multimedier.

Værdi af fri kost og logi er skattepligtig almindelig indkomst, selv om der er tale om A-indkomst, jf. bemærkningerne til § 48 E, stk. 1, i Lovforslag nr. 158/1991.

Fradrag

Adgangen til at foretage fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst er fraveget på den måde, at medarbejderen er afskåret fra at fradrage udgifter, der knytter sig direkte til den indkomst, der er beskattes under den særlige skatteordning. Det gælder fx befordringsfradrag, fradrag for kost og logi, fradrag for flytteudgifter, fradrag for dobbelt husførelse.

Fagforeningskontingent kan kun fradrages, såfremt det efter en konkret vurdering må antages, at medlemskabet af en fagforening er uden forbindelse med den aktuelle lønindkomst under ordningen. Medarbejdere, der er begrænset skattepligtige eller fuldt skattepligtige og hjemmehørende i udlandet kan kun fradrage fagforeningskontingent, der kan anses for knyttet til indkomst, som er omfattet af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. KSL § 1, stk. 2 og § 2, stk. 3.

Bidrag til A-kasse og efterløn anses ikke for at være knyttet til lønindkomsten og kan derfor fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst, hvis medarbejderen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende her i landet, jf. PBL § 49, stk. 1 og § 49 A, stk. 1. Hvis medarbejderen er begrænset skattepligtig eller fuldt skattepligtig og hjemmehørende i udlandet, kan bidrag til A-kasse og efterløn som udgangspunkt ikke fradrages, jf. KSL § 1, stk. 2 og § 2, stk. 3.

Der er dog en særlig fradragsregel i PBL § 49, stk. 1, 2.-3. pkt., som betyder, at personer, som er begrænset skattepligtige eller fuldt skattepligtige og hjemmehørende i udlandet, har mulighed for at fradrage bidrag til A-kasse. Fradraget kan kun tages i indkomst som nævnt i KSL § 2, stk. 1, nr. 1 (løn for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver), nr. 4 (indkomst fra et fast driftssted i Danmark) og nr. 12 (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge), og kun, hvis det ikke er muligt at foretage fradrag for udgiften i indkomst, der beskattes i udlandet.

Personer, der er fuldt skattepligtige og hjemmehørende her i landet, kan fradrage indbetalinger til privattegnede pensionsordninger efter PBL § 18, jf. § 54, jf. KSL § 1, stk. 2. Pensionsordningen skal være dansk eller være godkendt efter bestemmelserne i PBL §§ 15 C og 15 D om ordninger i EU- og EØS-lande. Der er endvidere mulighed for fradrag for indbetalinger til visse pensionsordninger i Storbritannien, Schweiz og Nederlandene i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med disse lande. Det samme gælder i henhold til den særlige grænsegængeraftale med Sverige. Se afsnit A.C.1.1.8 Fradrag for indbetaling til udenlandske pensionsordninger i Ligningsvejledningen; Almindelig del.

Se også afsnit D.B.5.2.4 Personfradrag, bundfradrag og underskudsfremførsel (PSL § 10, stk. 3-4, KSL § 48 F, stk. 4 og stk. 5) om begrænsninger for så vidt angår personfradrag, bundfradrag, og underskudsfremførsel.

Grænsegængerreglerne i KSL §§ 5 A.5 D

En medarbejder, der er omfattet af den særlige skatteordning, kan - med de begrænsninger, der følger af anvendelsen af den særlige skatteordning - anvende grænsegængerreglerne ved opgørelse af den skattepligtige almindelige indkomst. Indkomst, der beskattes under ordningen medregnes til den kvalificerende indkomst, som skal udgøre 75 procent af globalindkomsten, jf. KSL § 5 A. Se bemærkningerne til § 5 A.i Lovforslag nr. 35/1995. Se om grænsegængerreglerne i afsnit D.B.8 Grænsegængerreglerne.

Kilde: Skat

Læs også:

Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten?
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt?
Hvorfor får færre medhold...  

BEREGNER
Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012?
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning.
Firmabil eller kørselsgodtgørelse...  

BEREGNER
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc.
Skatteberegning 2012 som Excel-regneark...  

ANALYSATOR
Svar ærligt, og lad Oraklet tale!
Har du mulighed for at leje et værelse ud i din bolig?
 
Svar på 12 spørgsmål, og hør hvad du kan gøre ved din skat! Behandling af oplysninger

BEREGNER
Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen?
Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen.
Udlejning...  

Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
  • Uafhængighed
  • Obligatorisk høring af klageren
  • Bedre begrundelser
Tre forslag...  
Skattesager
Efteruddannelse for advokater og revisorer
Befordring
Arbejde langt fra bopælen
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Fast ejendom
Bil
Pension
Værdipapirer
Arv og gave
Flytning til og fra Danmark
Køb af varer i udlandet
 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.