| DBO'erne skal hindre, at samme indkomst beskattes i både kildestat og bopælstat. Med henblik herpå fordeles beskatningsretten mellem kildestat og bopælsstat. Er Danmark kildestat, og er der intern hjemmel til at beskatte indkomsten, men er bopælsstaten tillagt beskatningsretten til indkomsten, vil Danmark normalt først opgive sin interne beskatningsret, når det dokumenteres af skattemyndighederne i den anden stat, at indkomstmodtageren er skattemæssigt hjemmehørende i denne stat. Til dokumentation heraf anvendes attestationsblanket 02.034-39, som er forfattet på henholdsvis dansk, engelsk fransk, tysk, spansk og italiensk. Af SKM.2004.137 fremgår, at skattefritagelseserklæringer efter praksis udstedes uden tidsbegrænsning og at attestation af udenlandsk bopælsforhold kun indhentes i fraflytningsåret og det efterfølgende indkomstår. Herefter bør attestation kun indhentes hvert 5. år, eller hvis der er mistanke om, at skatteyderen ikke længere er hjemmehørende i tilflytningsstaten. Om attestation af bopælsforhold i Spanien, se SKM.2004.188, SKM.2005.155 og SKM.2005.337.Hvis der ikke er intern hjemmel til at beskatte en indkomst, som en stat ifølge aftalen har fået tillagt beskatningsretten til, vil indkomsten ikke blive beskattet, medmindre den anden stat ifølge aftalen er tillagt en subsidiær beskatningsret. Som eksempel herpå kan nævnes den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 26 samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien artikel 28, stk. 1, se i den forbindelse SKM.2002.243.LSR, hvorefter den subsidiære beskatningsret kun kan gøres gældende af Danmark, såfremt indkomsten ikke beskattes i Storbritannien. Da den manglende beskatning skyldtes, at beløbet ikke oversteg den skattefri bundgrænse, fandt Landsskatteretten ikke, at Danmark kunne udnytte den subsidiære beskatningsret. Se også >SKM2012.7.VLR<, hvorefter Danmark efter aktikel 26, stk. 2, i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale, kan beskatte en læge for indkomst, som Norge efter intern norsk ret ikke kan beskatte Blandt andet med henblik på at afgøre, om en anden stat kan udnytte sin subsidiære beskatningsret i sådanne situationer, er det af betydning at have kendskab til udenlandske skattesystemer. Når der er betalt skat i en kildestat af en indkomst, som samtidig indgår i indkomstopgørelsen i Danmark, skal Danmark som bopælsstat lempe den danske skat, hvis kildestaten iflg. overenskomsten er tillagt beskatningsretten. Den omstændighed, at indkomsten indgår indkomstopgørelsen i bopælsstaten efter globalindkomstprincippet hindrer ikke, at kildestaten anvender et progressionsprincip herunder medregner den indtjente indkomst i bopælslandet i beregningsgrundlaget for skatten af kildestatsindkomsten, jf. SKM.2004.165 I de tilfælde, hvor lempelsen beregnes efter creditprincippet, er størrelsen af lempelsen afhængig af den faktisk betalte skat i kildestaten. Med henblik på kontrolmulighederne omkring den faktisk betalte udenlandske skat vil det også i denne situation være hensigtsmæssigt med et vist kendskab til skattesystemet i den pågældende stat. Det gælder fx på områder som skatteprocent, betalingsmåde (a contoskat, renter i den forbindelse, som måske kan være fratrukket som udgift), carry-back regler, der kan ændre skatten for tidligere år, afgifter, der evt. vil kunne opfattes som skatter, men som ikke er dækket af overenskomsten med den pågældende stat m.v. En summarisk beskrivelse af andre staters skattesystemer findes i de store revisionsfirmaers Worldwide Tax Guides, samt i løsbladsværker fra IBFD (International Bureau af Fiscal Documentation). Under omtalen af de enkelte DBO'er vil selskabsskatteprocenten i den pågældende stat være anført tillige med oplysning om carry-back regler. |
