Alle udgifter til præmier for forsikringer vedrørende erhvervsmæssig virksomhed, f.eks. driftstab, brand- og tyveriforsikringer samt ansvarsforsikringer kan fratrækkes, ligesom udgifter til forsikringsdækning af arbejdsgiverens forpligtelser efter dagpengeordningen er fradragsberettiget, skd. 26.199.
I skd. 70.435 blev præmien til en tandlæges driftstabsforsikring anset for fradragsberettiget efter SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a. Forsikringen skulle dække omsætningsnedgangen ved tandlægens eller ansatte tandlægers sygdom mv. og blev beregnet efter særlige regler. Se i øvrigt om nøglepersonforsikringer, Den juridiske Vejledning, afnit C.A.10.4.3.13 Nøglepersonsforsikring
Bestyrelsesansvarsforsikringer, som dækker det erstatningsansvar, et bestyrelses- eller direktionsmedlem pådrager sig i sit hverv, tegnes normalt af et selskab som en kollektiv forsikring for selskabets bestyrelse og direktion. Forsikringen tegnes ofte af koncerner, som især ønsker at sikre bestyrelses- eller direktionsmedlemmer mod erstatningsansvar i den udenlandske del af koncernen, fordi erstatningsansvaret i en række lande er mere vidtgående end i Danmark.
Et selskabs udgift til en bestyrelsesansvarsforsikring anses for at være en egentlig fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet. Forsikringen kan ikke anses som et løngode for den pågældende, og derfor skal bestyrelses- eller direktionsmedlemmet ikke beskattes, fordi selskabet betaler forsikringspræmien.
Betaler vedkommende bestyrelses- eller direktionsmedlem selv udgiften til en bestyrelsesansvarsforsikring, har den pågældende fradragsret for udgiften. I de tilfælde, hvor han er lønmodtager, er fradraget omfattet af fradragsbegrænsningen efter LL (ligningsloven) § 9, der i 2012 udgør 5.500 kr. (I 2011 udgjorde beløbet ligeledes 5.500 kr.).
Udbetalinger fra en bestyrelsesansvarsforsikring giver ikke anledning til beskatning hos det pågældende bestyrelses- eller direktionsmedlem, TfS 1987, 600 DEP.
En arbejdsgiver kan fratrække bidrag til en kollektiv garantiforsikring for de ansatte revisorer og udgifter til ansvarsforsikringer, der tegnes som supplement til ansatte revisorers lovpligtige ansvarsforsikring. Bidrag til den kollektive garantiforsikring anses for et løngode for den ansatte revisor, hvorimod udgiften til supplerende ansvarsforsikring ikke skal medregnes ved opgørelsen af den ansattes indkomst.
Et interessentskab bestående af 25-30 landinspektørvirksomheder var vedtægtsmæssigt forpligtet til som et forsikringslignende arrangement at udbetale erstatning i tilfælde af skader på de enkelte interessenters måleudstyr. Da den del af erstatningsudgiften, som den enkelte interessent skulle bære i anledning af skade på de andre interessenters udstyr, kunne sidestilles med en forsikringspræmie, kunne udgiften fradrages i medfør af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a.
>Et selskabs udgift til forsikringspræmie mod tab på debitorer i datterselskaberne blev anset for at falde uden for de naturlige rammer af selskabets hidtidige virksomhed og på den måde savne en aktuel driftsmæssig begrundelse. Ydermere vedrørte udgiften ikke det selskab, der afholdt udgiften (moderselskabet), men dets datterselskaber. Moderselskabet kunne derfor ikke fradrage udgifter som driftsudgift efter SL (statsskatteloven) § 6, stk, 1, litra a. Se SKM2012.60.SR.<
Udgift til forsikringsdækning af risikoen for skader, der af foreningens regnskabskonsulenter påføres medlemmerne af en landboforening, kunne fradrages i samme omfang, som medlemmerne havde fradragsret for den øvrige del af deres betaling til landboforeningen for udgifter til udarbejdelse af regnskaber mv., skd. 30.255.
Om præmieudgifter til livsforsikringer, se Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.4.2 Andre ordninger uden fradragsret for præmien/bidraget omfattet af PBL afsnit II A, PBL § 50 eller statsskatteloven. Om syge- og ulykkesforsikringer, se Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.4.3.8 Frivillig dagpengesikring for selvstændigt erhvervsdrivende (lovbestemt) og C.A.10.4.3.16 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere (dagpengerefusion) og C.A.10.4.3.17 Syge- og ulykkesforsikring, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven.
En erhvervsdrivendes frivillige bidrag til egen dagpengesikring kunne ikke fratrækkes, jf. TfS 1985, 447 LSR og Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.4.3.8 Frivillig dagpengesikring for selvstændigt erhvervsdrivende (lovbestemt).
Arbejdsgiveren har fradrag for præmien til arbejdsskadeforsikring, som en medarbejdende ægtefælle, der er indgået en lønaftale med, tegner efter lovbekg. nr. 848 af 7. september 2009 om arbejdsskadesikring. Selv om forsikringen er frivillig, er præmien også i den situation en driftsomkostning for arbejdsgiveren på linje med løn. Der er således ingen forskel i forhold til de tidligere regler, når arbejdsgiveren betaler præmien. Se Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.4.3.1 Arbejdsskadeforsikring (lovbestemt)
Hvis den medarbejdende ægtefælle med lønaftale imidlertid selv afholder udgiften, har den medarbejdende ægtefælle ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Der er i denne situation tale om en privat udgift. Det samme er tilfældet, hvis en selvstændigt erhvervsdrivende efter den ovennævnte lov tegner en forsikring til sikring af sig selv. Se også Den juridiske Vejledning, afsnit C.A.10.4.2.3.2.6 Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 5) og C.A.10.4.3.17 Syge- og ulykkesforsikring, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven
Udgiften til forsikring af driftsbygninger på en landbrugsejendom, hvis jordtilliggende var bortforpagtet, kunne ifølge Højesteret ikke fradrages i medfør af SL (statsskatteloven) § 6, stk. 1, litra a, idet bygningerne ikke var omfattet af bortforpagtningen af jorden og heller ikke i øvrigt blev brugt erhvervsmæssigt, TfS 1990, 218 HRD.
Præmieudgifter til skadeforsikring vedrørende landsbrugets stuehuse, som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Omfatter skadeforsikringen såvel driftsbygninger som stuehuset, og er der ikke særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien, skal der foreligge en skønsmæssig fordeling af præmien mellem stuehuset og driftsbygningerne.
Den ikke fradragsberettigede del af præmien, der vedrører stuehuset, skal herefter i almindelighed fastsættes til en procentdel af stuehusets kontantværdi. Procentsatsen, der afhænger af forsikringens art og tagmaterialet, fremgår nedenfor:
Omfatter forsikringen bygningsbrand, udgør procentsatsen 0,15 % ved hårdt tag og 0,75 % ved stråtag.
Omfatter forsikringen bygningsbrand og storm mv., udgør procentsatsen 0,35 % ved hårdt tag og 0,95 % ved stråtag.
Omfatter forsikringen bygningsbrand, storm m.v. og rørskade, udgør procentsatsen 0,60 % ved hårdt tag og 1,20 % ved stråtag. | 
