|
|
|
|
|
|
|
|
E.B.1.2 Regler om bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale
E.B.1.3 Importagenter
E.B.1.4 Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget
E.B.2 Særskilte indtægtsposter - ud over avancen ved varesalg
E.B.2.1 Eget vareforbrug og anden privat anvendelse
E.B.2.1.1 Vedvarende energianlæg - herunder vindmøller
E.B.2.2 Eget arbejde
E.B.2.3 Mestersalær
E.B.2.4 Rabatter
E.B.2.5 Moms
E.B.2.6 Aktiver og passiver som påvirker indkomstopgørelsen
E.B.2.6.1 Varelagerreglerne
E.B.2.6.1.1 Hvilke aktiver anses for »varer«?
E.B.2.6.1.2 Hvilke varer skal medregnes?
E.B.2.6.1.3 Opgørelse af varelageret
E.B.2.6.1.4 Værdiansættelsen af varelageret
E.B.2.6.2 Igangværende arbejder for fremmed regning
E.B.2.6.2.1 Bygningshåndværkere, entreprenører m.fl.
E.B.2.6.2.2 Advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv
E.B.2.6.2.3 Arkitekter og rådgivende ingeniører
E.B.2.6.3 Usædvanlige betalingsmidler
E.B.2.6.4 Håndværkeraktier
E.B.2.6.5 Debitorer
E.B.2.6.6 Varekreditorer
E.B.2.6.7 Hensættelser
E.B.3 Driftsomkostninger
E.B.3.1 Lønudgifter og andre personaleudgifter
E.B.3.1.1 Gaver, gratialer mv.
E.B.3.1.2 Fratrædelsesgodtgørelser
E.B.3.1.3 Løn til familie mv.
E.B.3.1.4 Udgifter til husassistent
E.B.3.1.5 Personalets uddannelse
E.B.3.1.6 Feriepenge mv.
E.B.3.1.7 Tantiemebeløb
E.B.3.1.8 Provisioner
E.B.3.1.9 Sundhedsbehandling
E.B.3.1.10 Udgifter til tobak - intet fradrag
E.B.3.2 Rejseudgifter
E.B.3.2.1 Udgifter til rejser i udlandet
E.B.3.2.2 Eksempler på rejser til udlandet
E.B.3.3 Rejse- og opholdsudgifter - faglige møder o.lign.
E.B.3.4 Kursusudgifter
E.B.3.5 Lejeudgifter
E.B.3.6 Reklameudgifter
E.B.3.7 Repræsentationsudgifter
E.B.3.7.1 Afgrænsning over for personaleudgifter og andre interne udgifter
E.B.3.7.2 Afgrænsning af repræsentationsudgifter over for reklameudgifter
E.B.3.7.3 Gaver, tobak m.v.
E.B.3.7.4 Rejser
E.B.3.7.5 Afgrænsning over for driftsudgifter i øvrigt
E.B.3.7.6 Sammenkomster med blandet deltagelse
E.B.3.7.7 Anvendelse af formuegoder til repræsentation
E.B.3.7.8 Udenlandske forretningsforbindelser
E.B.3.7.9 Specifikation og dokumentation af repræsentationsudgifter
E.B.3.8 Kørselsudgifter
E.B.3.9 Erstatningsydelser
E.B.3.10 Forsikringer mv.
E.B.3.11 Forsøgs- og forskningsudgifter
E.B.3.12 Faglitteratur
E.B.3.13 Opfinderudgifter
E.B.3.14 Kunstnere
E.B.3.15 Driftsudgifter i øvrigt
E.B.4 Gaver, hædersgaver, dusører m.v.
E.B.4.1 Indkomstskattepligtige gaver m.v. til erhvervsdrivende personer
E.B.4.1.1 Gavebegreb samt afgrænsningen til gavelignende ydelser
E.B.4.1.2 En gaves skattemæssige konsekvenser
E.B.4.2 Eksempler på gaveafgiftsberigtigelse og gavebeskatning
E.B.4.2.1 Almindelige gaver og lejlighedsgaver
E.B.4.2.2 Gaverejser
E.B.4.2.3 Gældseftergivelse
E.B.4.2.4 Påtagelse af en forpligtelse
E.B.4.2.5 Afgiftspligtige gaver i forretningsforhold
E.B.4.3 Hædersgaver fra fonds, legater m.v.
E.B.4.4 Dusører
E.B.5 Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager, øvrige advokat- og revisorudgifter, samt udgifter til bod og bøde
E.B.5.1 Skattesager
E.B.5.2 Udgifter til regnskab og selvangivelse
E.B.5.3 Udgift til advokat- og revisorbistand i andre sager end skattesager
E.B.5.3.1 Praksis i andre sager end skattesager
E.B.5.4 Udgifter vedrørende refinansiering af landbrug
E.B.5.5 Udgifter til bod og bøder
E.B.6 Tilskud
E.B.6.1 Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v.
E.B.6.2 Produktudvikling LL § 7 C
E.B.6.3 Tilskud til elproduktion
E.B.6.4 Fredede bygninger LL § 7 E
E.B.6.5 Jordbrugslån m.v.
E.B.6.6 Skattefri tilskud
E.B.6.7 Straksafskrivning med visse tilskudsbeløb. AL § 44.
E.B.6.8 LL § 8 R
E.B.6.9 LL § 7 D, Lov om VækstFonden
E.B.7 Ekstraordinær stor indkomst - LL § 7 O, stk. 1, nr. 4
E.B.8 Arbejdsmarkedsbidrag, selvstændigt erhvervsdrivende
E.B.8.1 Indledning
E.B.8.2 Bidragspligten
E.B.8.2.1 Selvstændigt erhvervsdrivende
E.B.8.3 Bidragsgrundlaget
E.B.8.3.1 Bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende
E.B.8.3.1.1 Bidragsgrundlag og PSL
E.B.8.3.1.2 Bidragsgrundlag og virksomhedsordningen
E.B.8.3.1.3 Birdragsgrundlag og de øvrige ordninger i VSL
E.B.8.3.1.3.1 Bidragsgrundlag og kapitalafkastordningen
E.B.8.3.1.3.2 Bidragsgrundlag og særlig kapitalafkastberegning
E.B.8.3.1.3.3 Bidragsgrundlag og udligningsordning
E.B.8.4 Virksomhedsunderskud og bidragsgrundlag
E.B.8.4.1 Underskud og PSL
E.B.8.4.2 Underskud og virksomhedsordningen
E.B.8.4.3 Underskud og kapitalafkastordningen
E.B.8.4.4 Underskud og kapitalafkastberegning- og udligningsordningen
E.B.8.4.5 Underskud, ægtefæller og PSL
E.B.8.4.6 Underskud, ægtefæller og VSL
E.B.8.4.6.1 Underskud, ægtefæller, virksomhedsordningen
E.B.8.4.6.2 Underskud, ægtefæller, kapitalafkastordningen
E.B.8.4.6.3 Underskud, ægtefæller, kapitalafkastberegning- og udligningsordningen
E.B.8.5 Fradrag for AM-bidrag og obligatoriske udenlandske sociale bidrag
E.B.1.2 Regler om bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale
og kommanditselskaber | Hverken interessentskaber eller kommanditselskaber er selvstændige skattesubjekter, men ifølge bogføringslovens § 2, stk. 2, er disse pålagt bogføringspligt. De enkelte deltagere i interessentskaber og kommanditselskaber er således ikke bogføringspligtige, og dermed som hovedregel ikke omfattet af pligten til at indsende regnskab for det pågældende interessentskab eller kommanditselskab, medmindre de driver anden bogføringspligtig virksomhed. Se § 22 i mindstekravsbekendtgørelserne.For interessenter og kommanditister, der anvender virksomhedsskattelovens regler, er det dog en betingelse, at den pågældende indsender selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder bogføringslovens regler, jf. VSL § 2, stk. 1. Da SKAT med hjemmel i SKL § 6, stk. 1, kan indkalde supplerende oplysninger til selvangivelsen, er det praksis, at interessenter og kommanditister vedlægger selvangivelsen såvel regnskab som specifikationer af den selvangivne del af driftsresultatet samt giver oplysninger om aktiver og passiver såvel i virksomheden som i privatøkonomien korrigeret for individuelle afskrivninger mv. |
|
Generalklausul - god bogføringsskik | Det fremgår af § 6, stk. 1, i bogføringsloven, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Se fx STRFL § 302. |
|
Dokumentation af registreringer | Enhver registrering skal være dokumenteret ved et grundbilag. En undtagelse herfra er dog automatisk genererede registreringer - fx automatisk momsberegning - idet en beskrivelse af, hvordan registreringerne foretages, kontrolleres og opbevares, er tilstrækkelig. Endvidere skal registreringerne tilrettelægges således, at der er et fyldestgørende revisionsspor, kaldet kontrolspor. Kontrolsporet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til dokumentation af registreringerne (dvs. påtegninger mv.). Det er derfor et mere omfattende begreb end transaktionssporet, som viser sammenhængen mellem de enkelte registreringer og årsregnskabet. Se bogføringslovens kapitel 4. |
af
bogføringssystemet | Som et led i dokumentationen stilles der krav om, at der udarbejdes en efter virksomhedens omfang og art afpasset beskrivelsen af opbygningen af bogføringen, herunder en konteringsinstruks. Ved anvendelse af edb skal der herudover foreligge en systembeskrivelse, som beskriver de benyttede systemer, hjælpemidler og lign. Hvis registreringerne, bilags- og dokumentationsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, skal der endvidere foreligge en beskrivelse af, hvordan transaktionssporet er udformet og opbevaret, samt i hvilken form bilags- og dokumentationsmaterialet er opbevaret. Formålet hermed er bl.a. at kunne udskrive materialet i klarskrift. Se bogføringslovens kapitel 6. |
|
Elektroniske overførsler | Registreringer i bogføringen kan ske alene på grundlag af elektronisk overførte data mellem virksomhederne. Der stilles således ikke krav om, at der udstedes et bilag i klarskrift, jf. dog nedenfor. |
|
Opbevaringsregler efter bogføringsloven | Det fremgår af bogføringslovens § 12, stk. 1, at regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog i medfør af bogføringslovens § 12, stk. 4, i særlige tilfælde tillade, at bestemmelserne om opbevaring her i landet kan fraviges. Dispensationssager efter § 12, stk. 4, bliver altid sendt til høring i SØK og SKAT. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 10. Regnskabsmaterialet kan opbevares på mikrofilm, elektronisk medium eller anden lignende måde. Det behøver ikke at foreligge i klarskrift, blot det kan udskrives. I forhold til den generelle 5-årige opbevaringsregel og muligheden for opbevaring på edb-medier m.v. gælder følgende undtagelser: - Detailhandlere skal kun opbevare kassestrimler i et år efter underskrivelsen af årsregnskabet. Det er en betingelse, at der gennem interne kontrolforanstaltninger kan gøres rede for, at alle opslag er indgået i totalsalget.
- Den almindelige beskrivelse af edb-systemet skal kun opbevares i et år efter underskrivelsen af årsregnskabet.
- Beskrivelsen af automatisk genererede registreringer og opbevaring mv. af regnskabsmaterialet, skal dog opbevares i 5 år, hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares i klarskrift.
- Eksterne grundbilag, der mikrofilmes mv., skal opbevares i et år efter underskrivelsen af årsregnskabet.
|
Regnskabs-
bestemmelserne i
skatte og afgifts-
lovgivningen | Reglerne om anvendelse af edb i bogføringen og opbevaring af regnskabsmaterialet på edb-medier mv. vil blive anset for værende i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen, hvis bogføringslovens betingelser herfor i øvrigt opfyldes. Det bemærkes samtidig, at der i tilfælde af elektronisk overførsel af data skal være mulighed for at udskrive de købs- eller salgsfakturaer, som kræves efter bl.a. momsloven, i klarskrift. Hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares i klarskrift, er SKAT berettiget til at få udleveret udskrifter i klarskrift vederlagsfrit. |
|
Bogføringsvejledning | Se Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bogføringsvejledning 1999, (www.eogs.dk). |
|
|
| Kilde: Skat |
|
Læs også:
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
 | |
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2012 som Excel-regneark |
|
 | |
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skattesager |  |
| Efteruddannelse for advokater og revisorer | |
| Befordring |  |
| Arbejde langt fra bopælen | |
| Lønmodtagere | |
| Virksomheder | |
| Ægteskab og samliv | |
| Børn | |
| Studerende | |
| Fast ejendom | |
| Bil | |
| Pension | |
| Værdipapirer | |
| Arv og gave | |
| Flytning til og fra Danmark | |
| Køb af varer i udlandet | |
|
