S.C.6.1.7.1. Ekstraordinært indskud i andelsboligforening

I den boligafgift som andelsboligforeningerne opkræver hos de enkelte andelshavere, indgår derfor også beløb til dækning af andelsboligforeningens afdrag på gælden og de betalte renter. Da andelsboligforeningernes medlemmer ikke hæfter for andelsboligforeningens lån, har andelshaverne heller ikke fradrag for den del af renteudgifterne som indgår i boligafgiften.

Før Landsskatterettens kendelse af 11. november 1999, offentliggjort som TfS 2000.193.LSR var det praksis, at man beskattede den enkelte andelshaver af den lave boligafgift i sådanne situationer.

Der er efter den nuværende lovgivning på området ingen skattemæssige problemer i den foretagne disposion, heller ikke i de tilfælde, hvor ikke alle andelshavere foretager indskud i andelsboligforeningen og de enkelte andelshaveres boligafgift derfor ikke er identisk.

I SKM.2009.637.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at det ikke ville have skattemæssige konsekvenser, hvis man i en andelsboligforening vedtog, at andelshaverne kunne foretage ekstraordinære indskud, eksempelvis som beskrevet i SKM.2009.108.SR, og man senere besluttede at udbetale indskuddet til andelshaverne igen. Skatterådet fandt, at det på det foreliggende grundlag ikke kunne vurderes, hvordan en udbetaling/tilbagebetaling af det ekstraordinære indskud skattemæssigt skulle placeres. Skatterådet fandt dog, at en udbetaling af et (ekstraordinært) indskud fra en andelsboligforening vil enten være en udbetaling af en del af andelsboligforeningens formue/egenkapital, og dermed omfattet af ligningsloven § 16 A eller kunne sidestilles med tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, og dermed være omfattet af ligningsloven § 16 B.

I SKM.2009.108.SR bekræftede Skatterådet, at andelshaverne i en andelsboligforening ville have fradragsret for renter af lån optaget hos andelsboligforeningen, hvor provenuet skulle indskydes i andelsboligforeningen igen. Modellen gik ud på, at andelsboligforeningen optog et realkreditlån og derefter videreudlånte midlerne til andelshaverne, der så foretog et ekstraordinært indskud i andelsboligforeningen. Formålet var en indfrielse/nedbringelse af foreningens lån med henblik på omlægning til en mere hensigtsmæssig finansiering. Skatterådet bekræftede, at andelshaverne ville have rentefradragsret, såfremt længe der var tale om et reelt gældsforhold.

Afgørelsen offentliggjort som SKM.2007.741.SR angik en andelsboligforening, som havde besluttet, at alle andelshavere skulle indbetale x-tusind kroner pr. kvadratmeter som ekstratoridnært indskud til afvikling og betaling af foreningens gæld. Spørger, som var andelshaver i foreningen, anmodede Skatterådet om, at bekræfte, at renter på lån til finansiering af ekstraordinært kontant indskud i andelsboligforeningen var fradragsberettiget for medlemmet. Skatterådet meddelte indledningsvist, at renteudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Betingelserne for fradragsretten er, at der skal foreligge et gældforhold, dvs. at der skal påhvile debitor en retlig pligt til såvel at tilbagebetale gælden som at forrente denne. Da betingelserne var opfyldt meddelte Skatterådet, at det var Rådets opfattelse, at der ville være fradrag for renter på lån til finansiering af ekstratordinært kontant idnskud i en andelsboligforening.

I afgørelsen offentliggjort som SKM.2007.740.SR bekræftede Skatterådet, at renter på lån, der finansierede et ekstraordinært kontant indskud i en andelsboligforening, var fradragsberettiget for medlemmerne af foreningen, forudsat at der er tale om et reelt gældsforhold. Endvidere bekræftede Skatterådet, at medlemmerne af andelsboligforeningen ikke ville være skattepligtige af det beløb, som boligafgiften blev nedsat med som følge af det ekstraordinære kontante indskud.