| En række decentrale kraftvarmeanlæg har ved overgangen til skattepligt en gældsbyrde, der er større end værdien af deres aktiver. Er værkets (selskabets m.v.) afskrivningsgrundlag ved overgangen til skattepligt mindre end gælden, kan de pågældende værker komme til at betale skat, før gælden er væk. Decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan derfor afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, over 20 år fra skattepligtens indtræden ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. SEL § 35 O, stk. 7. Nettogælden opgøres til kursværdien pr. datoen for overgangen til skattepligt. Formålet med bestemmelsen er at give de decentrale kraftvarmeanlæg mulighed for at afskrive på den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven, værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven og kassebeholdning. Afskrivning på nettogælden sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til nettogælden, ikke beskattes, og i stedet kan anvendes til afdrag på gælden. Nettogælden skal afskrives over en periode på 20 år. Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år, bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet. Den årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentsats, hvorfor anlægget kan vælge f.eks. at afskrive det fulde beløb i indkomståret 2000. Har et kraftvarmeanlæg dækket et eventuelt underskud opstået før skattepligtens indtræden ved at optage lån, indebærer bestemmelsen, at der skattemæssigt gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens indtræden.
Nogle kraftvarmeanlæg har optaget indekslån. Ved indekslån inflationskorrigeres prioritetsgælden, indtil lånets udløb. Indeksreguleringen af prioritetsgælden er ikke fradragsberettiget, såfremt renten på lånet opfylder mindsterenten for indekslån. Denne er fastsat til 2,5 pct., hvorfor indekslån som hovedregel opfylder mindsterenten. Konsekvensen heraf er, at en del af tilbagebetalingen af lånet, svarende til indekstillæggene, skal ske med beskattede midler. Dette modsvares af, at långiver ikke beskattes af indekstillæggene. Det er i SEL § 35 O, stk. 7, fastsat, at decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk, kan fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån, der er optaget før 1. januar 2000, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afdragene og indekstillæggene skal vedrøre perioden efter overgangen til skattepligt. Renteudgifter, der påløber indekslånet, vil efter de almindelige regler kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen indebærer, at anlægget kan afvikle eksisterende gæld med ubeskattede midler, og er et alternativ til muligheden for at afskrive på anlæggets nettogæld.
Vælger anlægget at benytte sig af en af de to ovennævnte muligheder, kan anlægget ikke afskrive på aktiver, som det ejer ved overgangen til skattepligt. Ved en senere afståelse af disse aktiver medregnes den fulde afståelsessum uanset aktivets art ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. SEL § 35 O, stk. 7, 2. pkt. Ejendomsavancebeskatningslovens regler om opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom finder således ikke anvendelse i sådanne situationer. Principperne i EBL § 4, stk. 4-9, om blandt andet kontantomregning finder dog anvendelse uanset aktivets art, jf. SEL § 35 O, stk. 7, 3. pkt.
Anlægget skal ved indgivelse af selvangivelse for det første indkomstår under skattepligt bindende tilkendegive, om det ønsker at afskrive et beløb svarende til nettogælden eller om det i stedet ønsker at fradrage afdrag og indekstillæg på indekslån. Benytter anlægget sig af muligheden i SKL § 2, stk. 3, hvorefter anlægget i stedet for at indgive en egentlig selvangivelse kan indgive årsregnskabet, og ønsker det at anvende en af ovennævnte to muligheder, skal tilkendegivelsen indgives sammen med indgivelsen af årsregnskabet for det første indkomstår under skattepligt. Der skal afskrives efter de almindelige regler på aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden. |
