|
En gulpladebil vil i visse tilfælde kunne anvendes privat, uden at der skal betales tillæg for privat anvendelse. Følgende kørsel i vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved anskaffelsen, er tilladt:1)
- Kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer.
- I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde i specialindrettede køretøjer kan der foretages svinkeærinder på op til 1.000 km/år (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), som for eksempel at aflevere/hente børn eller handle. Små svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute medregnes ikke til de 1.000 km/år.
- Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året (dvs. inden for 12 på hinanden følgende måneder), når bilen den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, fx til kørsel til et møde, et kursussted eller en lufthavn med henblik på videretransport til møde mv. Det gælder også kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året dagen efter, bilen har været anvendt erhvervsmæssigt. I dette eksempel tæller kørslen 2 gange.
- I tilknytning til kørsel mellem hjem og skiftende arbejdssteder kan der køres ubegrænset mellem skiftende arbejdssteder og virksomhedens faste forretningssted. Der er ikke knyttet betingelser til formålet med at køre fra det skiftende arbejdssted til det faste forretningssted.
- Der kan køres til spisning eller hentes mad, når kørslen sker i arbejdstiden.
- Medarbejdere, der er omfattet af en vagtordning, hvor de skal være til rådighed døgnets 24 timer kan deltage i familiefester og lignende inden for området, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat.
- I tilknytning til kørsel mellem hjem og arbejde kan der afhentes/afsættes kollegaer, når arbejdsgiveren beordrer det. Arbejdsgiveren kan beordre det mundtligt og generelt, og det behøver ikke vedrøre en specifik situation.
Ved vurderingen af, om der konkret er tale om et specialindrettet køretøj, skal der altid være tale om, at køretøjet ikke egner sig som et alternativ til en privat bil, og
- at der er et erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den specielle måde, og
- at det specialindrettede køretøj er nødvendigt for at brugeren kan udføre sit arbejde
Registreringsafgift
Almindelige varebiler:
totalvægt under 2,5 t: 0 kr. af de første (2011, 2010: 16.900 kr.) og 50% af resten2)
totalvægt over 2,5 t: 0 kr. af de første 34.100 kr. og 30% af resten. Er totalvægten over 3 t, kan afgiften dog højst udgøre 56.800 kr.3)
MPV og SUV4):
totalvægt ikke over 4 t: 0 kr. af de første (2011, 2010: 16.900 kr.) og 50% af resten5)
Der gives et fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. pr. km/liter, en benzindrevet varebil kører mere end 16 km/liter og 18 km/liter for dieselvarebiler.6)
Registreringsafgiften forhøjes med 1.000 kr. pr. km/liter, en benzindrevet varebil kører mindre end 16 km/liter og 18 km/liter for dieselvarebiler.7)
Biler på gule plader må i almindelighed ikke anvendes til transport af personer uden for førerrummet.8)
Se Registreringsafgift for så vidt angår registreringafgift på biler på hvide plader.
Vægtafgift
Der skal betales vægtafgift af biler på gule plader eller grøn ejerafgift.9) Se hertil Vægtafgift. I det omfang gulpladebiler anvendes privat, skal der desuden betales tillæg for privat anvendelse.10)
For biler på gule plader som anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt, betales tillæg med 50 pct. af tillægget for udelukkende privat anvendelse.11) Se hertil Firmabil (fri bil).
Moms
Moms vedrørende anskaffelse af gulpladebiler med en tilladt totalvægt på højst 3 tons kan ikke fradrages, medmindre køretøjerne udelukkende bruges i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.12) Der kan derfor ikke ske fradrag af moms, hvor en bil på gule plader anvendes blandet privat og erhvervsmæssigt.
Der kan derimod fradrages moms vedrørende drift af en sådan gulpladebil uanset bilen kun delvis anvendes til fradragsberettigede formål i virksomheden.13)
|
1) Jf. SKM.2008.354.SKAT.
2) Jf. L 217 § 1, nr. 16 (§ 5, stk. 1 og 2).
3) Jf. L 217 § 1, nr. 16 (§ 5, stk. 2).
4) Disse biltyper er ifølge L 217 karakteriseret ved, at de fra fabrikken er lukkede og forsynede med sideruder bag førersædet. Se hertil betænkning over L 217 (ændring af definition af kassebiler).
5) Jf. L 217 § 1, nr. 16 (§ 5, stk. 1).
6) Jf. L 217 § 1, nr. 16 (§ 5, stk. 4).
7) Jf. L 217 § 1, nr. 16 (§ 5, stk. 5).
8) Jf. L 217 § 1, nr. 16 (§ 5, stk. 3).
9) Vægtafgiftslovens § 2, stk. 1.
10) Vægtafgiftslovens § 2, stk. 1.
11) Vægtafgiftslovens § 4, stk. 2.
12) Momslovens § 41, stk. 1.
13) Momslovens § 41, stk. 2.
|
Læs også:
| Hvorfor får færre medhold i Landsskatteretten? |
|
 | |
Er SKAT blevet bedre til at træffe rigtige afgørelser? Er det faglige niveau blandt dommerne i Landsskatteretten faldet? Har sagsbehandlerne i Landsskatteretten for travlt? |
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2012? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Skatteberegning 2012 som Excel-regneark |
|
 | |
Med dette Excel-regneark kan du beregne skatten for indkomståret 2012. Da der er tale om et regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Regnearket er udviklet i Microsoft Excel 97, men vil også kunne anvendes i senere versioner af Excel og i Open Office Calc. |
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Hvor stor bliver arven? |
|
 | |
Med denne beregner kan du beregne, hvor stor arven bliver til det enkelte familiemedlem efter fradrag af boafgift. Beregneren kan f.eks. være nyttig, når du skal tage stilling til, om du skal oprette et testamente. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|