Fri undervisning

Såfremt en arbejdsgiver betaler udgifter i forbindelse med de ansattes uddannelse, er beløbet skattefrit for de ansatte.¹⁾ Arbejdsgiveren har fradragsret for udgifterne.²⁾ Dette gælder uanset om uddannelsen må betragtes som ajourføring eller videreuddannelse.

Arbejdsgiveren kan uden at den ansatte skal betale skat, afholde udgifterne til bl.a. følgende former for uddannelse:³⁾

• Ungdomsuddannelser
• Korte og mellemlange videregående uddannelser, f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen
• Mellemlange videregående uddannelser, f.eks. lærer- og sygeplejeuddannelsen
• Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere læreranstalter
• Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning til hertil, f.eks. diplom- og masteruddannelser

Arbejdsgiveren kan bl.a. dække udgifter til:⁴⁾

• Skole- eller deltagerbetaling
• Bøger og materialer, som er relevante for uddannelsen
• Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder
• Befordring til uddannelsesstedet⁵⁾

Udgifter som ikke dækkes af arbejdsgiveren kan fradrages, såfremt dette følger af de almindelige skatteregler.⁶⁾ Se hertil Befordringsfradrag og Rejseudgifter.

Arbejdsgiveren vil ikke betale uddannelsen

Hvis arbejdsgiveren ikke vil betale uddannelsen, vil den ansatte kun i visse tilfælde kunne få fradrag for udgifterne. Se hertil Kursusudgifter.

Aftale om at arbejdsgiveren betaler uddannelsen mod lønnedgang

Det vil kunne aftales med en arbejdsgiver, at denne betaler udgifterne til uddannelsen, mod at den ansatte går ned i løn. Der er en række betingelse for, at en sådan bruttotrækordning kan godkendes:⁷⁾

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal løbe over én hel lønaftaleperiode. Som hovedregel må perioden ikke være under 12 måneder.
4. Et allerede erhvervet krav på kontant løn kan ikke konverteres til en naturalieydelse.
5. Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.