|
Lønmodtagere som har udgifter i forbindelse med rejse til et midlertidigt arbejdssted, kan modtage skattefri rejsegodtgørelse fra deres arbejdsgiver. Den skattefri rejsegodtgørelse kan enten udbetales efter regning eller efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse.1)
Der vil kunne udbetales skattefri rejsegodtgørelse, hvad enten der rejses til et midlertidigt arbejdssted i Danmark eller i udlandet. Det er dog en betingelse for fradrag, at rejsen har varet i mindst 24 timer.2)
Ud over skattefri rejsegodtgørelse vil der - hvis betingelserne herfor er opfyldt - kunne udbetales skattefri Kørselsgodtgørelse i forbindelse med rejsen til det midlertidige arbejdssted.
Skattefri rejsegodtgørelse udbetalt efter regning
Udbetaling efter regning forudsætter, at man afleverer kvitteringer mv. til sin arbejdsgiver for de udgifter, man har haft på rejsen.
Afholdes lønmodtagerens udgifter efter regning, kan arbejdsgiveren derudover skattefrit udbetale 25% af standardsatsen for kost og småfornødenheder pr. døgn til dækning af udgifter til småfornødenheder.3)
Skattefri rejsegodtgørelse efter standardsatserne
Standardsatserne er de samme i 2012 og 2011:4)
Kost og småfornødenheder: kr. 455 kr. pr. døgn
Logi: kr. 195 kr. pr. døgn med overnatning
Godtgørelsessatsen for udgifter til kost og småfornødenheder, skal reduceres med henholdsvis 15 % for fri morgenmad, 30% for fri frokost og 30% for fri middag.5)
Udbetaler arbejdsgiveren ikke rejsegodtgørelse, eller udbetaler arbejdsgiveren kun rejsegodtgørelse med et lavere beløb end efter standardsatserne, har man mulighed for selv at tage et fradrag for Rejseudgifter svarende til differencen mellem standardsatserne og den faktisk modtagne rejsegodtgørelse.6)
|