Reklameudgifter
|
|
|
|
Har man afholdt udgifter til reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser kan udgifterne hertil fradrages.1)
De 2 grundlæggende betingelser for at der kan opnås fradrag er, at udgifterne er erhvervsmæssigt begrundede, og at de i almindelighed skal være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.
Erhvervsmæssigt begrundede
En erhvervsmæssig begrundelse foreligger, hvor udgiften direkte sigter mod at opnå salg af varer eller tjenesteydelser, som f.eks. hvor der indrykkes en annonce i et dagblad med omtale af virksomhedens produkter. En erhvervsmæssig begrundelse foreligger imidlertid også, hvor afholdelsen af udgiften har til formål at fremme virksomhedens interesser ved at gøre den kendt eller fordelagtigt bemærket.2)
Ubestemt kreds
Udgifterne skal i almindelighed være afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.3) Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis man uddeler balloner til alle de kunder, som kommer ind i ens butik.4)
Et sponsorat opfylder i almindelighed betingelsen. Ved et sponsorat vil kredsen således typisk blive betragtet som tilstrækkelig ubestemt til, at der kan opnås fuldt fradrag.5)
Er udgifterne rettet mod kunder eller forretningsforbindelser, som virksomheden i forvejen har relationer til, kan udgifterne få karakter af Repræsentation, hvor fradragsretten er begrænset til 25% af udgifterne.6)
|
|
|
|
|
|
1) Jfr. ligningslovens § 8, stk. 1.
2) Se f.eks. TfS 1986.601 Udtalelse. Statsskattedirektoratet blev spurgt, om bidrag til "Flygtning 86" afholdt af nogle handlende kunne fradrages. De handlende havde indrykket annoncer i aviserne med oplysning om, at de ville give en vis procentdel af deres omsætning til flygtningehjælpen. Samtidig reklamerede de i forretningen med, at de ydede bidrag til "Flygtning 86". Statsskattedirektoratet svarede, at de omhandlede bidrag kunne fradrages som reklameudgifter.
3) Jfr. cirkulære 72/1996 pkt. 14.2.
4) Jfr. herved eksempel nævnt i cirkulære 72/1996 pkt. 14.2.
5) Jfr. herved TfS 1988.619 LSR om et selskab, der drev malerforretning. Selskabet havde ydet et beløb på 2000 kr. til en lokalradios betaling af en Koda-Gramex afgift. Malerforretningen var sammen med andre erhvervsdrivende i lokalområdet blevet anmodet herom. Til gengæld for bidraget var det aftalt, at virksomhedens navn og adresse samt beløbets størrelse skulle annonceres i radioen - én gang pr. 100 kr. Efter indtelefonering af bidraget var malerforretningen den pågældende dag blevet nævnt 20 gange, herunder et antal gange som en af de største bidragydere. Landsskatteretten godkendte fradrag for det ydede beløb, da formålet havde været at reklamere for erhvervsvirksomheden.
6) Jfr. ligningslovens § 8, stk. 4. Se hertil TfS 2002.446 ØLD om et selskab, der producerede chokolade- og konfektureprodukter. Selskabet havde i 3 år ved juletid foræret mellem 3.000 og 3.500 æsker chokolade væk. Ca. 55% af æskerne var givet til kunder, ca. 20% til leverandører og ca. 25% til øvrige samarbejdspartnere. Sidstnævnte omfattede Kongehus, dagblade, politikere, bestyrelser, banker, revisorer, forsikringsselskaber, ambassader mv. Landsretten nægtede fradrag for udgifterne som reklameudgifter, der normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Da gaveæskerne var udsendt til en større, men bestemt og udvalgt kreds af kunder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere, blev udgifterne alene anset som repræsentationsudgifter. Se endvidere TfS 2002.959 H om en ejendomsmæglervirksomhed, der i anledning af virksomhedens 20-års jubilæum og indvielse af nye lokaler havde afholdt en reception. Til receptionen, hvori der indgik et traktement, var kunder og forretningsforbindelser inviteret. Udgifterne blev anset for repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, selvom receptionen blev afholdt som "åbent hus" og der samtidig med receptionen blev iværksat en reklamekampagne med rabat på salær.
|
|
Læs også:
| BEREGNER |
|
| Firmabil eller skattefri kørselsgodtgørelse i 2010? |
|
 | |
Beregn, hvad der bedst kan betale sig. Resultatet afhænger bl.a. af, hvor mange kilometer der årligt køres i bilen, henholdsvis privat og erhvervsmæssigt. Men også afstanden mellem hjem og arbejdsplads, bilens nypris, renten på et eventuelt billån, benzinprisen, bilens brændstoføkonomi og udgifter til reparationer mv. har betydning. |
|
|
|
|
| ANALYSATOR |
|
| Svar ærligt, og lad Oraklet tale! |
|
|
|
|
|
|
|
| BEREGNER |
|
| Udlejning af hus eller ejerlighed - bør man overveje kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen? |
|
| Krisen på ejendomsmarkedet gør det nødvendigt for mange at leje det hus eller den ejerlejlighed ud, som de ikke kan få solgt. Foretag en beregning af, om det kan betale sig at anvende kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen. |
|
|
|
|
| Fradrag for forsknings- og udviklingsudgifter |
|
 | |
Medens anlægsudgifter i almindelighed ikke er fradragsberettigede, er både en virksomheds udgifter til udvikling og forskning fradragsberettigede. Tidligere med op til 150%. Udgifterne til udvikling og forskning vil kunne fradrages straks eller afskrives med lige store beløb i indkomståret og de 4 følgende indkomstår. |
|
|
|
|
|
| Tre forslag til bedre retssikkerhed i Landsskatteretten |
|
 | |
Foranlediget af den kritik af Landsskatterettens sagsbehandling, som har været udtalt af Folketingets Ombudsmand, er læserne af TAX.DK siden 2009 blevet opfordret til at bidrage med forslag, der kan forbedre retssikkerheden i Landsskatteretten. Særligt tre temaer går igen blandt de indkomne forslag:
- Uafhængighed
- Obligatorisk høring af klageren
- Bedre begrundelser
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Skattesager |  |
| Befordring |  |
| Rejse | |
| Lønmodtagere | |
| Virksomheder | |
| Børn | |
| Studerende | |
| Udvandring | |
| Helårsbolig | |
| Sommerhus | |
| Bil | |
| Pension | |
| Investering | |
| Ægteskab og samliv | |
| Arv og gave | |
| Afgifter | |
| Told | |
| Mere ... | |
|
