Forside > Sådan undgår du multimedieskatten
www.tax.dk - skat og afgift
Sådan undgår du multimedieskatten  

Alle der har adgang til at privat at anvende multimedier, som er stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, skal betale multimedieskat af (2011, 2010: 3.000 kr.).1) Såfremt man arrangerer det rigtigt, vil man kunne undgå denne multimedieskat.

Har man inden den 22. april 2009 indgået en aftale med sin arbejdsgiver om en Hjemme-PC-ordning, som indebærer, at man selv betaler til ordningen, skal man først betale multimedieskat af de omfattede multimedier fra 2013.2)

Omfattet af multimedieskatten:3)

  1. computer med sædvanligt tilbehør
  2. telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet
  3. adgang til datakommunikation gennem en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen

Her er to veje til at undgå denne multimedieskat:

Indgå en aftale med din arbejdsgiver

Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende multimedier. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter et de omfattede multimedier privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge multimedierne privat, er nok til at udløse beskatningen.4)

Se hertil forarbejderne, i hvilke det hedder:5)

"Det forhold, at en arbejdstager har en bærbar computer på arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udløser ikke i sig selv beskatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anført - en stærk formodning for, at der er privat rådighed over computeren."

Indgår du en aftale med din arbejdsgiver om, at du ikke må benytte de pågældende multimedier privat, er der omvendt mulighed for at undgå beskatning.6)

Det anbefales på forhånd at få godkendt aftalen af skattemyndighederne ved at søge skattemyndighederne om et Bindende svar. Har du fået et bindende svar, vil skattemyndighederne ikke senere kunne underkende aftalen.

Køb de pågældende multimedier af din arbejdsgiver

Multimediebeskatningen forudsætter, at det er arbejdsgiveren, der ejer eller betaler for de pågældende multimedier.7) Såfremt den ansatte køber de pågældende multimedier af arbejdsgiveren, vil der ikke længere skulle beskattes.

Prisen på brugt elektronisk udstyr falder typisk meget hurtigt, og din arbejdsgiver vil derfor ofte kunne sælge dig brugte multimedier til langt under indkøbsprisen.

Det anbefales på forhånd at indhente skattemyndighedernes godkendelse af den pris, hvortil multimedierne sælges, ved at bede skattemyndighederne om et Bindende svar. Har du fået et bindende svar, vil skattemyndighederne ikke senere kunne underkende den aftalte pris.

En alternativ løsning

I stedet for at forsøge at undgå multimedieskatten, kan man aftale med sin arbejdsgiver, at man får så mange multimedier, at værdien af disse overstiger den multimedieskat, man skal betale.

Man skal i den forbindelse blot være opmærksom på, at de goder man modtager rent faktisk også betragtes som multimedier omfattet af multimedieskatten. I modsat fald vil man blive beskattet af værdien af disse goder.8)

Links

1) Jf. ligningslovens § 16, stk. 12.
2) Jf. lov 519/2009 § 5, stk. 10, og
3) Jf. ligningslovens § 16, stk. 12, og L 199/2008-2009, specielle bemærkninger til § 5, stk. 10.
4) Jf. L 199/2008-2009, almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.2.
5) Jf. L 199/2008-2009, specielle bemærkninger til nr. 60.
6) Jf. L 199/2008-2009, almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.2.
7) Jf. L 199/2008-2009, almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.2.
8) Jf. herved bl.a. ligningslovens § 16, stk. 1.
Spies Information 2010