Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-1
<< >>

A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager

Indhold

Dette afsnit handler om praksis for nedsættelse af straffen i bødesager.

Afsnittet indeholder:

  • Selvanmeldelse
  • Medvirken til sagens opklaring
  • Let konstaterbar difference
  • Forskydningsdifferencer
  • Uberettiget kredittagning
  • ►◄
  • Enkeltstående overtrædelser
  • Engangsindtægter
  • Forholdets alder
  • Virksomheden er ophørt
  • Gerningsmandens alder
  • Forsøg
  • Medvirken
  • Overblik over bødefastsættelsen, hvor der er nedsættelsesgrund
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Straffen fastsættes ud fra en konkret afvejning af de skærpende - og de formildende omstændigheder. Se STRFL § 81 og afsnit A.C.3.5.6 Strafskærpelsesgrunde om strafskærpelsesgrunde.

Selvanmeldelse

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at personen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse. Se STRFL § 82, nr. 9.

Hvis den pågældende har meldt sig selv på grund af en opfattelse af, at opklaring er umiddelbart forestående, kan selvanmeldelsen ikke anses for frivillig.

Praksis har anset det for selvanmeldelse i tilfælde,

  • hvor den pågældende selv eller dens revisor, advokat mv. på dennes vegne henvender sig til Skatteforvaltningen med anmodning om at efterberigtige fejl, eller
  • hvor den pågældende selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere angivelse.

Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivillig.

Selvanmeldelse udelukket

Status som selvanmelder er udelukket ved lovgivning, der har den konsekvens, at skatte- eller afgiftsunddragelsen bliver opdaget.

Den skatte- og afgiftspligtiges viden om eller sikre formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmeldelse. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhedsindehaver henvender sig til Skatteforvaltningen, fordi han har fået kendskab til, at Skatteforvaltningen vil indlede kontrol af den pågældende branche. Se fx SKM2019.260.ØLR.

Selvanmeldelse er ikke udelukket

Hvis pågældende melder sig selv af frygt for den almindelige risiko for opdagelse, eller af frygt for at risikoen for at blive opdaget i fremtiden er større, så er der tale om frivillig selvanmeldelse.

Det udelukker heller ikke selvanmelderstatus, at den pågældende fejlagtigt tror, at opdagelse er nært forestående.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning om at blive afsløret - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

Straffrihed ved selvanmeldelse

Ved selvanmeldelse gøres der som hovedregel ikke ansvar gældende, hvis sagen normalt kan afgøres med bøde. Se STRFL § 83, jf. § 82, nr. 9. Se nedenfor om bødepåstanden ved forsætlig unddragelse over 100.000 kr. til og med 250.000 kr.  

Der gøres i sager med frivillig selvanmeldelse ikke bødeansvar gældende i sager, hvor der foreligger

  • grov uagtsomhed - uanset størrelsen af den unddragne skat eller de unddragne afgifter,
  • forsæt til den strafbare undladelse eller handling, uden at der samtidig foreligger forsæt til unddragelse af skat og/eller afgift fx ML (momsloven) § 81, stk. 1,
  • forsæt til unddragelse, hvis den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.

Straf ved selvanmeldelse

Hvis den pågældende melder sig selv, skal der fortsat gøres strafansvar gældende i sager om forsætlige unddragelser, hvor unddragelsen er over 100.000 kr. 

Sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene med påstand om betinget fængselsstraf, hvis unddragelsen er mellem 250.000 kr. og 500.000 kr. Hvis unddragelsen er over 500.000 kr., og forholdet er omfattet af STRFL § 289, nedlægges der påstand om fængselsstraf. 

Der nedlægges endvidere påstand om en tillægsbøde efter STRFL § 50, stk. 2, svarende til halvdelen af det unddragne beløb.

Prøvesager om straf ved selvanmeldelse af forsætlige unddragelser over 100.000 kr. til og med 250.000 kr.

Sager om selvanmeldelse af forsætlig unddragelse over 100.000 kr. til og med 250.000 kr. skal fremsendes til politiet med påstand om en bøde på én gang unddragelsen med henblik på, at domstolene fastlægger sanktionspraksis.

Medvirken til sagens opklaring

Hvis der ikke er tale om selvanmeldelse, men den skatte- eller afgiftspligtige har medvirket til sagens opklaring, kan bøden nedsættes til halvdelen af normalbøden.

Let konstaterbar difference

I tilfælde hvor differencen er let konstaterbar, vil bøden kunne nedsættes med en tredjedel.

Forskydningsdifferencer

Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af normalbøden. Forskydningsdifferencer vedrører alene den skattepligtige indkomst. I afgifts- og kildeskattesager behandles spørgsmålet som uberettiget kredit, se nedenfor.

En påstand fra skatteyder om, at en difference påtænkes selvangivet i det kommende indkomstår, er naturligvis ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godkende unddragelsen som en forskydningsdifference, hvis påstanden ikke understøttes af de faktiske omstændigheder. Der rejses kun sag om forskydningsdifferencer, når

  • differencen overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
  • differencer mellem 30.000 kr. og 200.000 kr. skal udgøre mindst 10 % af den aktiv/passivmasse, som differencen vedrører.

Eksempel

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 175.000 kr. Differencen udgør 20% af aktiv/passivmassen, og er over 30.000 kr. Der kan rejses ansvarssag.

Eksempel

Differencen er 35.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 700.000 kr. Differencen udgør kun 5% af aktiv/passivmassen, så der rejses ikke ansvarssag, selvom differencen er over 30.000 kr.

Eksempel

Differencen er 350.000 kr., og aktiv/passivmassen, som differencen vedrører, er 7.000.000 kr. Differencen overstiger 200.000 kr., og der kan rejses ansvarssag uanset størrelsen af den aktiv/passivmasse, differencen vedrører.

Uberettiget kredittagning

Uberettiget kredit er tilfælde, hvor det er utvivlsomt, at regulering senere vil finde sted.

Uberettiget kredit forekommer

  • hvis det fremgår af regnskabet, at virksomheden ved opgørelse af afgiften konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller
  • hvis virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb, og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser, eller
  • hvis der er foretaget urigtig angivelse af A-skat, og hvor korrekt angivelse først sker ved årets afslutning.

Hvis overtrædelsen er sket forsætligt, kan bøden nedsættes til en femtedel af det ikke berigtigede beløb, og ved grov uagtsomhed til en tiendedel af det ikke berigtigede beløb. Se SKM2010.107.VLR. Bøden beregnes ud fra det beløb, der på kontroltidspunktet ikke er berigtiget.

Bøden beregnes dog af forskelsbeløbene, når der er systematisk forskydning i angivelsen omkring angivelsestidspunktet.

Dette sker fx:

  1. Når salgsmoms for måneden før afregningstidspunktet bogføres i måneden efter afregningstidspunktet.
  2. I sager om gentagelsestilfælde med ligeartet kriminalitet.

Medfører en forsætlig kredittagen et tab eller en risiko for tab for det offentlige, og har virksomhedens indehaver indset dette, vil det begåede forhold som udgangspunkt være foretaget med forsæt til unddragelse. Se SKM2006.123.VLR. Sagen afgøres som en egentlig unddragelsessag.

Bemærk

Sigtede skal sandsynliggøre, at der ikke er tale om en almindelig unddragelsessag, men en sag om uberettiget kredittagning, dvs. at det var hensigten, at der efterfølgende ville blive angivet afgift og/eller A-skat.

►Afsnittet om underskud er flyttet til et nyt afsnit A.C.3.5.2.1.1 Unddragelsesberegning ved underskud.◄

Enkeltstående overtrædelser

Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Engangsindtægter

Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører engangsindtægter, skal bøden fastsættes således, at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af bøden. Se SKM2003.402.ØLR.

Forholdets alder

Hvis der er tale om gamle forhold, kan bøden nedsættes. Se STRFL § 82, nr. 13. Hvis ►alle sagens forhold◄ er mere end 5 år gamle ►inden sagens afslutning◄, nedsættes bøden i almindelighed til halvdelen af normalbøden. Se SKM2022.459.ØLR.

Virksomheden er ophørt

Hvis en virksomhed er ophørt fx ved konkurs og lignende, og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Gerningsmandens alder

Hvis gerningsmanden er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt fængselsstraf ikke kan afsones, kan sagen afsluttes administrativt med en bøde beregnet som normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af STRFL § 289, hvilket er tilfældet, når unddragelsen er over 500.000 kr.

Forsøg

For forsøg udgør bøden normalt halvdelen af normalbøden. Se STRFL § 21, stk. 2. Dette gælder dog ikke sager omfattet af TDL § 74.

Der kan kun straffes for forsøg på forsætlige overtrædelser, og da der typisk er tale om erklærings- eller undladelsesforbrydelser, vil det være vanskeligt at bevise et forsøgsforsæt ved en førstegangs overtrædelse. Der straffes derfor typisk kun for forsøg i sammenhæng med fuldbyrdede overtrædelser for tidligere perioder.

Medvirken

For medvirken udgør bøden halvdelen af normalbøden. Dette gælder i de tilfælde, hvor den medvirkende kun har villet

  • yde en mindre væsentlig bistand, eller
  • styrke et allerede fattet forsæt,

samt når

  • forbrydelsen ikke er fuldbyrdet, eller
  • en tilsigtet medvirken er mislykket.

Se STRFL § 23, stk. 1, 2. pkt.

Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker til overtrædelsen.

I smuglerisager, hvor flere i forening har begået overtrædelsen, beregnes dog en normalbøde for hver enkelt på grundlag af det samlede told- og afgiftsbeløb.

Se også

Afsnit A.C.3.8 Rådgiveransvar for nedsættelse af bøden i sager med rådgiveransvar.

Overblik over bødefastsættelsen, hvor der er nedsættelsesgrund

Hvis ...

Så ...

Selvanmeldelse

ved grov uagtsomhed: Straffrit.

ved forsæt til unddragelse og:

 - unddragelse på 100.000 kr. og derunder.: Straffrit

- unddragelse mellem 100.000 kr. og 250.000 kr.: Prøvesag ved domstolene med påstand om bøde på en gang de unddragne skatter og afgifter

- unddragelse mellem 250.000 kr. og 500.000 kr.: Betinget fængselsstraf + tillægsbøde på halvdelen af unddragelsen

- unddragelse over 500.000 kr.: Fængselsstraf + tillægsbøde på halvdelen af unddragelsen

Medvirken til sagens opklaring

Normalbøde x ½.

Let konstaterbar difference

Normalbøde kan nedsættes med 1/3.

Forskydningsdifference

Normalbøde x ½.

Uberettiget kredit

Forsæt:

Bøde nedsættes til 1/5 af det ikke berigtigede beløb.

Grov uagtsomhed:

Bøde nedsættes til 1/10 af det ikke berigtigede beløb.

►◄

 

Enkeltstående overtrædelser

Normalbøden x ½.

Engangsindtægter

Normalbøden nedsættes betydeligt, så den svarer til strafværdigheden af overtrædelsen.

Se oversigt over domme nedenfor.

Forholdets alder

(Alle forhold mere end 5 år gamle)

Normalbøden x ½.

Virksomheden ophørt ved konkurs og lignende, indehaver er pensionist eller lønmodtager og økonomisk situation:

Normalbøde x ½.

Gerningsmandens alder:

(70 år eller derover, sygdom, og fængselsstraf ikke sandsynlig)

Unddragelse 500.000 kr. og derunder: Normalbøde.

Unddragelse over 500.000 kr.: Normal straf efter straffelovens § 289.

Forsøg

Smugleri efter TDK § 74:

Normalbøde uden nedsættelse.

Normalbøde x ½.

Medvirken i mindre grad:

Flere indehavere af virksomhed:

Smugleri foretaget af flere i forening:

Normalbøde x ½.

Normalbøden fordeles.

Normalbøde til hver enkelt.

Med bistand af rådgiver

Bøde deles med rådgiver

Normalbøde x 1/2, 1/3 eller 1/4.

Rådgiveransvar

Bøde fra 5.000 kr.

Bemærk

Domstolene kan fravige ovenstående satser. Der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilket er særlig relevant i sager, hvor der optræder flere af de ovennævnte omstændigheder i samme sag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

UfR 1982.1133 H

T udarbejdede i al hast hele sit årsregnskab i løbet af en weekend med henblik på opnåelse af tilbagebetaling af forskudsskat efter kildeskattelovens § 55. Regnskabet indeholdt en række fejl, som medførte, at T's selvangivelse udviste et underskud på ca. 108.000 kr. i stedet for et overskud på ca. 156.000 kr. Der var unddraget 63.729 kr. i skat. Forholdet ansås for groft uagtsomt, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, da strafansvaret ikke var betinget af, at de urigtige oplysninger havde været egnede til af vildlede ligningsmyndighederne. Strafudmålingen blev fastsat under hensyn til, at de urigtige oplysninger, som følge af de åbenbare fejl, ikke medførte væsentlig fare for en urigtig ligning. Bøden blev fastsat til 63.700 kr., svarende til nedsættelse med en 1/3 af normalbøden på 95.000 kr.

Let konstaterbar difference.

Bøden nedsat med 1/3 af normalbøden.

Landsretsdomme

SKM2022.459.ØLR

►T var tiltalt for forsætligt at have unddraget i alt 188.004 kr. i skat og 60.641 kr. i moms vedr. indkomstårene 2014-2016.


Byretten fandt T skyldig i tiltalen og idømte T en bøde på 430.000 kr. Sagsbehandlingstiden kunne ikke begrunde en reduceret bøde.


Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til halvdelen, til 215.000 kr., under henvisning til den meget lange sagsbehandlingstid, som hverken helt eller delvist kunne tilskrives Ts forhold. Bøden blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere afsagt dom af 13. februar 2018.◄

Bøden nedsat med ½ af normalbøden, jf. strfl. § 82, nr. 13.

SKM2019.260.ØLR

T var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. daværende SKL-Lbk 1264 § 16, stk. 3, og § 13, stk. 1, ved at have unddraget 524.986 kr. i skat af udbytte af medarbejderaktier.

T modtog udbytter over en seksårig periode. Første år blev udbyttet indsat på T’s danske bankkonto, mens han i efterfølgende år hævede beløbene i udlandet i danske kroner og transporterede dem til Danmark.

T nægtede sig skyldig og forklarede, at han ikke havde gjort sig skattemæssige overvejelser, før han hørte fra en tidligere kollega, at der var problemer. Det forlød, at medarbejderne selv skulle have taget sig af indberetningerne vedrørende udbytterne. Han rettede herefter henvendelse til sin, nu tidligere, arbejdsgiver, der tilbød ham revisorhjælp til selvanmeldelse.

T’s tidligere chef bekræftede, at der ikke havde været diskuteret skattemæssige forhold i forbindelse med tildeling af medarbejderaktierne, men at han selv i forbindelse med tildeling af medarbejderaktier modtog brev med en standardtekst om, at eventuel skat var arbejdsgiver uvedkommende. T forklarede i Landsretten, at han ikke havde modtaget et sådant brev.

Byretten straffede T med en betinget frihedsstraf på 3 måneder. Retten udmålte tillægsbøden til 250.000 kr. med henvisning til, at T selv gik til SKAT, inden de kontaktede ham.

Landsretten skærpede den betingede fængselsstraf til 5 måneder og udmålte en fuld tillægsbøde på 500.000 kr. jf. straffelovens § 289, jf. SKL (skattekontrolloven) § 83, stk. 1 og § 82, stk. 1. Retten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af forholdene omkring aktieordningen.

Ikke selvanmeldelse.

Landsretten fandt ikke grundlag for at nedsætte tillægsbøden til halvdelen ved overtrædelse af straffelovens § 289, idet T meldte sig selv til SKAT, fordi han fra anden side var blevet bekendt med, at SKAT ville foretage en undersøgelse af det strafbare forhold.

SKM2013.292.VLR

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for 2003 og 2004, hvor han ikke havde indgivet selvangivelse, ikke rettidigt at have meddelt skattemyndighederne, at indkomsten på årsopgørelserne var for lave med 200.000 kr. for 2003 og 100.000 kr. for 2004, hvorved det offentlige blev unddraget mindst 113.742 kr. i skat.

T forklarede, at han var ansat som direktør i en virksomhed. Han fik 25.000 kr. netto om måneden. T kontaktede sin arbejdsgiver og dennes revisor og sagde, at han havde modtaget en årsopgørelse, som han vidste indeholdt nogle forkerte tal. Han havde den opfattelse, at det var hans arbejdsgivers pligt at indberette den korrekte løn. Han var ikke bekendt med, at han selv havde pligt til at indberette, at hans løn var anderledes, end det der stod på årsopgørelsen.

Byretten fandt ikke, at T ved at rette henvendelse til sin arbejdsgiver havde foretaget sig det fornødne, idet han overfor skattemyndighederne har haft pligt til at reagere på, at den i årsopgørelserne anførte indtægt var for lav.

T blev af byretten dømt efter anklageskriftet og straffen blev fastsat til en bøde på 167.000 kr., jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89.

Landsretten stadfæstede byrettens dom, men bøden blev nedsat til 160.000 kr. i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand.

Bemærk, at forholdet fra og med 2013 er omfattet af skattekontrollovens § 1 A.

TfK2010.960.VLD

T var tiltalt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat for indkomstårene 2001, 2002 og 2003 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 1.615.439 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatter med i alt 862.597 kr.

T forklarede bl.a., at det udeholdte beløb var indtægt for arbejde, han havde udført, og at pengene var blevet indsat på en konto i Jersey. Det fremgik af sagen, at SKAT i 2006 havde modtaget materiale fra PBS vedrørende brug af udenlandske kreditkort i Danmark, og at SKAT herefter var påbegyndt identificeringen af ejerne af disse kort. Behandlingen af T's sag var herefter begyndt i oktober 2007, og kendelsen om ransagning af T´s bopæl var afsagt i april 2008, hvorefter der blev ransaget i juni 2008. I januar 2009 havde SKAT anmodet politiet om at rejse tiltale. T blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. SKL (skattekontrolloven) § 13, stk. 1, og blev straffet med fængsel i 7 måneder og en tillægsbøde på 860.000 kr., idet der blev lagt vægt på forholdets karakter, herunder størrelsen af det unddragne beløb. Der forelå ikke sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Den omstændighed, at forholdene var begået i 2001, 2002 og 2003, kunne efter sagens forløb ikke føre til andet resultat. Det samme gjaldt den omstændighed, at T nu havde betalt den unddragne skat og efter sin forklaring havde fremskaffet kontoudtog fra Jersey.

Afvejning af, om der samlet set forelå strafformildende omstændigheder.

SKM2010.107.VLR

Tiltalte T var hovedaktionær og direktør i et selskab. Selskabet solgte den 30. september et parti varer for 2.500.000 kr. SKATs kontrol endte med en forhøjelse af momstilsvaret for 3. kvartal med 625.000 kr. SKAT vurderede, at der var tale om en forsætlig kredittagning og bøden blev fastsat takstmæssigt til 125.000 kr.

På baggrund af afhøringer hos politiet, vurderede SKAT at der var tale om en groft uagtsom overtrædelse af momsloven. Byretten lagde til grund, at bogholderen foretog al bogføring i selskabet. Retten fandt endvidere, at T, da han lagde fakturaen dateret 30. september i brevbakken medio oktober vidste, at der kunne gå uger imellem at bogholderen tømte bakken. Tiltalte sikrede sig ikke, at bogholderen fik fakturaen inden opgørelsen af momsen for 3. kvartal og foretog ingen form for kontrol af tallene i momsangivelsen, før han indsendte den. På denne baggrund og under hensyn til størrelsen af det beløb, der manglede at blive angivet, fandt byretten, at den urigtige momsangivelse kunne tilregnes tiltalte som groft uagtsom. Bøden blev fastsat til 125.000 kr.

Landsretten tiltrådte byrettens præmisser, men fandt ikke, at der var rimelig tvivl om, at moms af salget ville være sket i 4. kvartal, således at forseelsen alene ville have ført til en periodeforskydning. Bøden blev herefter sat til 60.000 kr.

Grov uagtsom kredittagning, bøden nedsat til 1/10 af det momstilsvar, der ikke var angivet i den rette momsperiode.

SKM2006.123.VLR

T blev tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81 ved med forsæt til at unddrage moms at have angivet for lidt i momstilsvar for perioden fra 1. januar 1998 til 31. december 2001, hvorved der blev unddraget 1.036.112 kr. i moms. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 302.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig unddragelse af moms på 994.626 kr. og idømte T fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde på 950.000 kr.

Landsretten frifandt T for yderligere forhold, men fandt ham skyldig i urigtig momsunddragelse på 823.155 kr., hvoraf 812.015 kr. udgør forsætlig unddragelse. T blev under hensyn til den ufyldestgørende beskrivelse af overtrædelsen af straffelovens § 302 frifundet for dette forhold. T blev idømt fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 800.000 kr.

Ikke kredittagning.

Byretten bemærker, at den anvendte fremgangsmåde som udgangspunkt normalt betragtes som uberettiget kredittagning uden forsætlig unddragelseshensigt, eftersom tallene er umiddelbart tilgængelige. Men da der flere år efter unddragelserne ikke var sket effektiv betaling af den unddragne moms, var der i hvert fald opstået risiko for afgiftstab for statskassen.

Selvom momsbeløbet var betalt, fastsatte Landsretten tillægsbøden efter sædvanlig praksis. 

SKM2003.402.ØLR

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af skattelovgivningen ved for 2 indkomstår ikke at have selvangivet fortjeneste på 1.261.000 kr. fra aktieindkomst og renteindtægter på 13.721 kr. fra en mellemregningskonto, hvorved han unddrog sig skatter på tilsammen 502.239 kr. T havde i "Formueoplysninger" for salgsåret skrevet, at anparterne var afhændet til anden side. Landsretten fandt det bevist, at T havde handlet uagtsomt ved at undlade at opgive fortjenesten ved salget af anparterne og renterne fra mellemregningskontoen. Landsretten lagde vedrørende fortjenesten ved salget af anparterne vægt på, at skattevæsenet, uanset oplysningerne i tiltaltes "Formueoplysning", ikke blev gjort bekendt med T's fortjeneste ved salget og heller ikke modtog indberetning herom fra anden side. Under hensyn til den ledsagende "Formueoplysning" og henset til, at fortjenesten ved salget af anparterne var en engangsindtægt, fandt byretten, at straffen, straffen efter den afvejning, der skal foretages mellem bødens størrelse og strafværdigheden af T's handling, burde nedsættes fra den påståede bøde, der af ToldSkat var nedsat med en tredjedel, til halvdelen af normalbøden ved groft uagtsomt forhold. Landsretten ændrede byrettens dom, således at T blev straffet med en bøde på 225.000 kr.

Engangsindtægt.

Bødenedsættelse da retten fandt, at der var tale om en engangsindtægt.

SKM2003.382.VLR

T var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have overtrådt momslovgivningen ved for perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999 at have angivet moms for lavt med i alt 204.150 kr. Landsretten bemærker, at regnskabet for 1999 i juni 2000 var blevet gennemgået med tiltalte af hans revisor, som derefter skulle lave efterangivelsen og sende den til tiltalte. Tiltalte havde ikke sikret sig, at efterangivelsen blev sendt til ToldSkat. Efterangivelsen for 1999 blev således først indgivet i forbindelse med mødet med ToldSkat den 30. januar 2001. Tiltalte kunne derfor ikke anses for selvanmelder. Landsretten anså det i nogen grad som en formildende omstændighed, at tiltaltes revisor havde forsømt at fremsende efteranmeldelsesblanketten til tiltalte. Byrettens dom blev stadfæstet, og T blev straffet med en bøde på 90.000 kr.

Ikke frivillig selvanmeldelse.

SKM2003.197.VLR

T var tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. januar - 31. december 1997 at have angivet moms for lavt i alt 42.824 kr. Efter bevisførelsen for landsretten blev lagt til grund, at T's efterangivelse for 1997 blev modtaget af ToldSkat den 8. september 1998, og da efterangivelsen således var modtaget efter, at ToldSkat den 3. september 1998 havde rettet henvendelse til T og varslet et kontrolbesøg, kunne efterangivelsen ikke anses for en ansvarsfritagende selvanmeldelse. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter blev straffet med en takstmæssig bøde på 25.000 kr.

Ikke frivillig selvanmeldelse.

Efterangivelse blev ikke anset for selvanmeldelse, da den først blev modtaget efter at der var varslet kontrolbesøg hos tiltalte.

SKM2001.567.VLR

T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved af grov uagtsomhed i sin selvangivelse for indkomståret 1997 at have selvangivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 253.603 kr., der vedrørte fortjeneste ved salg af aktier, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for i alt 93.285 kr. Byretten fandt ikke, at selvanmeldelsen kunne medføre strafbortfald. På årsopgørelsen stod anført, at Told og Skat gennemførte kontrolundersøgelser af aktiehandler for indkomståret 1997, og at banken derfor ville aflevere oplysninger om alle aktiehandler fra dette indkomstår. Tiltalte måtte derfor have haft en sikker formodning om, at den manglende angivelse under alle omstændigheder ville blive opdaget af Told og Skat. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 75.000 kr.

Ikke frivillig selvanmeldelse.

Tiltalte måtte have en sikker formodning om opdagelse og ansås derfor ikke som selvanmelder.

TfS 2000, 163

Den omstændighed, at skattevæsenet er bekendt med en likvidation kan ikke sidestilles med automatisk indberetning.

Dommen tager ikke direkte stilling til spørgsmålet om SKAT kan anses at have kendskab til et let konstaterbart forhold.

►◄

TfS 1996.207 V

T blev dømt for i sin selvangivelse for indkomståret 1992 til skattemyndighederne ved grov uagtsomhed at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt, hvorved det offentlige blev unddraget skatter for 49.079 kr. T havde undladt til sin skattepligtige indkomst at medregne den negative saldo opstået ved genvundne afskrivninger i forbindelse med salg af skibe i nogle af de skibskommanditselskaber, som T havde anparter i, og hvor T forud for afgivelsen af selvangivelsen skriftligt af skatteforvaltningen var gjort opmærksom på angivelsespligten. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en takstmæssig bøde på ikke under 30.000 kr. Retten fandt, at da T's fejlagtige angivelse var åbenbar, og da skatteforvaltningen selv havde beregnet den negative saldoværdi, var faren for en urigtig ligning fjern, hvorfor den sædvanlige bødeberegningspraksis burde fraviges. Landsretten stadfæstede den indankede dom af de grunde, som er anført af byretten, og hvorefter T blev straffet med en bøde på 5.000 kr.

Let konstaterbar fejl.

►◄

TfS1994.707 V

T var som direktør og daglig leder af et ApS tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/4 1987 til den 31/12 1988 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 267.236 kr. Ved brev af 28/8 1989 indkaldte skatteforvaltningen regnskabsmateriale for skatteårene 1988/89 og 1989/90 vedrørende selskabets skatteansættelse. Selskabets resultatopgørelse for 1987/88, hvoraf de skyldige momsbeløb fremgik, var indsendt inden skatteforvaltningens henvendelse. T's efteranmeldelse blev indsendt efter henvendelsen. Landsretten lagde til grund, at der forelå selvanmeldelse. Bøden fastsattes til 150.000 kr.

Frivillig selvanmeldelse.

3 dommere voterede for selvanmeldelse og 3 dommere fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at der forelå selvanmeldelse.

Dommens resultat kan også skyldes, at forholdet var let konstaterbart.

TfS1993.442 Ø

T var tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen ved i perioden fra den 1/7 1985 til den 30/6 1986 groft uagtsomt at have afgivet urigtige afgiftsangivelser, hvorved der blev unddraget 202.953 kr. Landsretten lagde til grund, at T den 2/9 1986 blev gjort bekendt med, at toldvæsenet ville gennemføre kontrol af hans afgiftsangivelser. Der var ikke grundlag for at fastslå, at T forinden havde taget skridt til at underrette toldvæsenet om mulige fejl ved de indtil da meddelte angivelser. Der kunne derfor ikke foreligge selvanmeldelse.

Ikke frivillig selvanmeldelse.

►◄

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.