Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.F.9.2.6.4.2.2 Lov nr. 351 af 6. maj 2009

Denne lov vedrører ændring af lov nr. 85 af 20. februar 2008 om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien.

Tjenestemandspension

Overgangsbestemmelsen i lov nr. 85 af 20. februar 2008 om beskatning af pensioner og efterløn fra Danmark er udvidet til også at gælde, hvis personen eller ægtefællen modtog tjenestemandspension den 31. januar 2008, der kun kunne beskattes i Danmark, og senere måtte modtage anden pension, som Danmark efter den opsagte overenskomst ikke kunne beskatte. Se § 1, stk. 2 (ny § 5, stk. 1 og 2).

Vederlag fra ansættelse i den franske stat m.m.

En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne vederlag fra ansættelse i den franske stat eller andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat (objektiv skattefritagelse). Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 1).

Bemærk

Hvis en person først begynder at modtage vederlag fra 1. januar 2009, gælder bestemmelserne kun, hvis den pågældende betaler fransk skat af vederlaget. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 3).

Se også

Se også SKM2010.696.SR om VIE-ansatte i Ubifrance.

Pension fra ansættelse i den franske stat m.m.

En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal ikke medregne

  • pension i forbindelse med tidligere ansættelse i den franske stat eller
  • andre offentligretlige juridiske personer under den franske stat (objektiv skattefritagelse),

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 2).

Se også

Se også SKM2018.84.LSR, hvor en privat pension fra et dansk pensionsselskab ikke blev anset for modtaget fra den franske stat, selvom en del af personens vederlag fra ansættelsesforholdet var indbetalt på pensionsordningen.

Bemærk

Hvis en person først begynder at modtage pension fra 1. januar 2009, gælder bestemmelserne kun, hvis den pågældende betaler fransk skat af pensionen. Se § 1, stk. 2 (ny § 6, stk. 3).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2018.84.LSR

En ansat på den franske ambassade, der havde oprettet en privat pensionsordning i et dansk pensionsselskab, måtte anses for skattepligtig af udbetalingerne på pensionsordningen.

Det forhold, at ambassaden, som et del af den ansattes vederlag, har indbetalt på pensionsordningen, ændrer ikke på, at det er pensionskassen og ikke den franske stat mv., der er forpligtet overfor den pågældende.

 

Skatterådet

SKM2010.696.SR

Skatterådet kunne bekræfte at Ubifrance er en institution under den franske stat. Skatterådet kunne også bekræfte, at personer ansat af institutioner under den franske stat ikke skal betale skat af lønnen herfra i Danmark. Forudsætningen for dette var dog, jf. lov nr. 351 af 6. maj 2009 § 1, at personen var ansat 1. januar 2009 eller betaler skat i Frankrig. Da den ansatte person ikke var ansat 1. januar 2009 eller betaler skat til Frankrig, kan Skatterådet ikke bekræfte, at personen er skattefri i Danmark.

 

 

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.