Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.H.3.5.5.5 Ændret benyttelse mv.

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Ansættelse af ejendomsværdi for boligdel
  • Tilbageregning af ejendomsværdien til 2001/2002-niveau.

Ansættelse af ejendomsværdi for boligdel

Ved hver vurdering fastslår Vurderingsstyrelsen, hvad en ejendom benyttes til.

Når en ejendom overgår til anden benyttelse, og derfor måske ændrer værdi, tager Vurderingsstyrelsen hensyn til ændringen ved den næstkommende almindelige vurdering eller omvurdering.

Når en ejendom samtidigt anvendes til både bolig for ejeren og til andet formål, så ansætter Vurderingsstyrelsen ejendomsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til bolig. Se EVL (ejendomsvurderingsloven) § 30, stk. 1 og § 35, stk. 1. 

Hvis omfanget af den bolig, der faktisk har været til rådighed i løbet af indkomståret, afviger fra det omfang, der er forudsat ved den ansættelse af ejendomsværdien for boligdelen, der danner grundlag for beskatningen, så skal ejendomsværdiskatten udelukkende betales på grundlag af ansættelsen.

Tilbageregning af ejendomsværdien til 2001/2002-niveau

Til brug for beregning af ejendomsværdiskatten skal der ske en tilbageregning af ejendomsværdien efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 38, stk. 1, i følgende tilfælde: 

  • Når ejendom bliver omfattet af EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4, nr. 1-10
  • Når der for en ejendom omfattet af EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4, nr. 1-10, opstår grundlag for omvurdering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 6, stk. 1, nr. 4 (nyopført ejendom) eller 6-8 (ændret anvendelse m.v.)
  • Når der for en ejendom omfattet af EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4, nr. 1-10, sker ændring af ejendommens grundareal
  • Når en samlet vurdering efter EVL (ejendomsvurderingsloven) § 2, stk. 3, etableres, ændres eller ophører

Ejendomsværdien inklusive ændringen tilbageregnes til 2001-niveau og 2002-niveau ud fra prisindeks fastsat af Danmarks Statistik. I visse tilfælde vil den tilbageregnede ejendomsværdi dog ikke blive anvendt, men i stedet vil den oprindelige ejendomsværdi i 2001- eller 2002-niveau blive fastholdt eller reguleret. Se nærmere i afsnit H.A.7.2 Årsager til tilbageregning og regulering af ejendomsværdien

Disse ejendomsværdier skal som hovedregel anvendes til ejendomsværdibeskatning fra og med det år, hvor de er fastsat. Se EVSL (ejendomsværdiskatteloven) § 4 a, stk. 3, og ændringen af bestemmelsen i lov 1580 af 27/12/2019, § 3, nr. 5.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.