Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

D.A.5.23.2 Betingelser for momsfritagelse af salg af driftsmidler

Indhold

Dette afsnit handler om betingelserne for at få momsfritagelse for salg af virksomhedens driftsmidler.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Omfanget af momsfritagelsen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Når varer anvendes som led i udøvelse af økonomisk virksomhed efter ML (momsloven) § 3, og der ikke er ret til fradrag for momsen ved anskaffelsen af varerne, fordi

  • de udelukkende anvendes til leveringer, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, eller
  • anskaffelsen er undtaget fra retten til at fradrage købsmomsen efter andre bestemmelser i momslovens kapitel 9

vil opkrævning af moms ved et efterfølgende salg føre til dobbeltbetaling af moms.

►Det bemærkes, at det er en betingelse for momsfritagelse, at virksomheden faktisk er blevet tilfaktureret en moms i forbindelse med erhvervelsen eller anvendelsen af varerne, som virksomheden af ovenstående årsager ikke har kunnet fradrage. Se eksempelvis SKM2023.71.SR.◄

På denne baggrund er der momsfritagelse for de omhandlede leveringer. Se ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Omfanget af momsfritagelsen

Momsfritagelsen omfatter først og fremmest videresalg af driftsmidler, der er erhvervet af en momspligtig person udelukkende til brug for aktiviteter, der er fritaget for moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 1. Se SKM2013.271.SR og SKM2013.483.SR. Se også SKM2014.408.SR og SKM2014.693.SR, hvor byggegrunde ikke blev omfattet af momsfritagelsen, samt SKM2016.105.SR og SKM2016.289.SR, hvor nye bygninger med tilhørende jord ikke blev omfattet af momsfritagelsen.

Derudover er en momspligtig persons videresalg af driftsmidler momsfritaget, når anskaffelsen eller anvendelsen har været undtaget fra retten til fradrag for købsmomsen efter bestemmelser i momslovens kapitel 9. Det gælder fx anskaffelse og drift af personbiler efter ML § 42, stk. 1, nr. 7.

Fritagelsen omfatter ikke den moms, som er betalt ved købet af driftsmidlerne. Se EF-domstolens dom i de forenede sager C-18/05, Casa di cura privata Salus SpA) og C-155/05, Villa Maria Beatrice Hospital Srl. 

Fritagelsen omfatter heller ikke salg af driftsmidler, hvor virksomheden havde fradragsret for moms af erhvervelsen, men ikke faktisk har opnået fradrag for nogen købsmoms, fordi der ved erhvervelsen ikke er anført moms på en faktura. Fx ved køb fra private eller køb fra momspligtige personer, der ikke har deklareret moms, fordi salget er omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Salg af driftsmidler - fast ejendom - der alene har været anvendt til udlejning

Et sommerhus beliggende på et stort areal, havde været udlejet uden moms. Efterfølgende havde ejerne foranlediget sommerhuset nedrevet, foranlediget byggemodning mv. og udstykning af arealet. 
Landsskatteretten fandt, at den "vare", der blev solgt ikke var sommerhuset, men en byggegrund. Da byggegrunden ikke havde været anvendt af ejerne i forbindelse med momsfritaget udlejningsvirksomhed, kunne salget ikke omfattes af ML (momsloven) § 13, stk. 2. Se SKM2015.627.LSR.

Salg af et areal, der først havde været anvendt i en momspligtig landbrugsbedrift og derefter havde været lejet ud uden moms, kunne sælges momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2.
Ved vedtagelse af en lokalplan blev arealet udlagt til byggegrunde og havde derved ændret karakter. Da byggegrundene alene havde været anvendt til momsfri udlejning, kunne disse sælges uden moms.

En fast ejendom, en børneinstitution, der siden dens opførelse udelukkende havde været udlejet uden moms, var ved salget omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 2. Se SKM2016.141.SR.  

Et samlet salg af en udlejningsejendom, der udelukkende var udlejet uden moms, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8, kunne ske momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2. Afgørelsen blev truffet efter en konkret vurdering af de faktiske forhold, herunder at salget vedrørte et samlet salg af 2 bygninger opført i 3 etaper på samme matrikel, at opførelsen var sket med henblik på momsfri udlejning, at der ikke var taget fradrag for moms, at ejendommen ikke var opdelt i ejerlejligheder, at alle lejlighederne/boligerne var udlejet på tidsubegrænsede standardlejekontrakter, samt at køber ville videredrive ejendommen som udlejningsejendom. Se SKM2016.555.SR.

Fast ejendom - salg efter udlejning

Levering af byggegrunde og nye bygninger med tilhørende grund er momspligtig, jf. ML (momsloven) § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b. Momsfritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 2, er en undtagelse til denne hovedregel.

Momsfritagelse efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, fordrer, at ejendommen alene har været anvendt til momsfritaget udlejning. Dette betyder efter Skattestyrelsens opfattelse, at en ny bygning skal være opført og anvendt udelukkende som led i udlejningsaktivitet for at kunne omfattes af ML (momsloven) § 13, stk. 2. ML (momsloven) § 13, stk. 2, er en undtagelse til hovedreglen om momspligtig levering, jf. ML (momsloven) § 4. EU-Domstolen har i flere tilfælde udtalt, at undtagelser for momspligten skal fortolkes indskrænkende, jf. eksempelvis sag C-461/08, Don Bosco, præmis 25. Dansk retspraksis er i overensstemmelse hermed.

EU-Domstolen har ligeledes i sagerne C-543/11, Maasdriel, præmis 32, og C-326/11, J.J. Komen, præmis 33, udtalt, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder under forudsætning af, at de understøttes af objektive beviselementer.

En afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab, må, hvis han påberåber sig ML (momsloven) § 13, stk. 2, kunne forelægge sådanne objektive beviselementer, at det kan anses for godtgjort, at salget er omfattet af undtagelsesreglen. Med andre ord er det sælgeren, der skal godtgøre, at salget falder uden for hovedreglen om en momspligtig levering.

Eksempelvis vil følgende dokumenter kunne indeholde oplysninger til belysning af, hvilken aktivitet den faste ejendom har indgået i eller er tiltænkt at indgå i: aftaler om finansiering, budgetoversigter, købsaftaler, lejeaftaler, aftaler om salg af byggeret, aftaler om boligadministration, aftale med mægler, lokalplaner, årsregnskaber, pressemeddelelser og annoncering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse  Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
EU-domme

►Sag C-42/22, Autoridade Tributária e Aduaneira◄

►Varer, som et forsikringsselskab erhverver i forbindelse med de skadestilfælde, som selskabet dækker, og som det ikke anvender i forbindelse med sin forsikringsvirksomhed, men i stedet for videresælger til tredjemand, i uforandret stand og uden at have anvendt dem, er ikke omfattet af anvenelsesområdet for artikel 136, litra a), i direktiv 2006/112. ◄

►Se også SKM2019.230.HR.◄

De forenede sager C-18/05 og C-155/05 , Casa di cura privata Salus SpA og Villa Maria Beatrice Hospital Srl.

Domstolen fastslår, at det første sætningsled i artikel 13, punkt B, litra c) (nu momssystemdirektivets artikel 136, litra a) skal fortolkes således, at den fritagelse, det foreskriver, udelukkende finder anvendelse på videresalg af goder, der forudgående er erhvervet af en afgiftspligtig person til brug for en form for virksomhed, der er fritaget efter artikel 13 (nu momssystemdirektivets artikel 131-135), for så vidt som den indgående moms, der er erlagt ved den oprindelige erhvervelse af disse goder, ikke har givet ret til fradrag.

 
Sag C-280/04, Jyske Finans A/S

Dommen vedrører fortolkningen af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra c) (nu momssystemdirektivets artikel 136, litra a), og af begrebet "afgiftspligtig videreforhandler" i direktivets artikel 26a, punkt A, litra e).

Spørgsmålene var forelagt for domstolen i forbindelse med en retssag for Vestre Landsret, hvor det omtvistede spørgsmål var både, om told- og skattemyndighederne efter 6. momsdirektiv og momsloven var afskåret fra at kræve, at sagsøger, Jyske Finans A/S, skulle opkræve moms i forbindelse med salg af brugte personbiler, når bilerne, der havde været anvendt af selskabet til momspligtig leasing, var købt af afgiftspligtige personer, der ikke havde deklareret moms af bilens pris, hvorfor selskabet ikke havde kunnet udøve nogen fradragsret i forbindelse med købet, og om sagsøger for at undgå betaling af moms var berettiget til at anvende særordningen for brugte varer mv.

EF-domstolen fastslår i dommen, for så vidt angår det første spørgsmål, at reglerne i direktivets artikel 13, punkt B, litra c), ikke er til hinder for, at sagsøger i hovedsagen for den nationale domstol efter momsloven er anset for pligtig til at betale moms ved videresalg efter endt leasing af de af sagen omhandlede brugte biler. For så vidt angår det andet spørgsmål henvises til afsnit D.A.18.2 Hvem kan benytte brugtmomsordningen? ML § 69, stk. 1-2.

 
Højesteret    
SKM2019.230.HR

Højesteret bemærkede at EU-Domstolen i de forenede sager C-18/05 og C-155/05 (Salus og Villa Maria Beatrice Hospital) har taget stilling til artikel 13, punkt B, litra c, i sjette momsdirektiv. Momssystemdirektivets artikel 136, litra a, svarer til denne artikel. Efter dommens præmis 31 er det en betingelse for at være omfattet af bestemmelsen, at de videresolgte goder forudgående er erhvervet af en afgiftspligtig person til brug for en form for virksomhed, der er fritaget i henhold til artikel 13 (der svarer til momssystemdirektivets artikel 135), og at momsen ved denne erhvervelse er endeligt erlagt uden mulighed for fradrag heraf.

Højesteret fandt, at ML (momsloven) § 13, stk. 2, 1. led, ikke finder anvendelse ved forsikringsselskabers salg af forsikringskøretøjer, idet forsikringskøretøjerne ikke har været anvendt til brug for forsikringsvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 10, og da der ikke beregnes moms i forbindelse med forsikringsselskabernes overtagelse af forsikringskøretøjer fra forsikringstagerne

 
Landsretten    
SKM2021.404.ØLR

Landsretten fastslog, at en automobilforhandlers videresalg af indbyttede biler ikke var momsfritaget i medfør af ML (momsloven) § 13, stk. 2, 2. led. Virksomheden havde taget bilerne i bytte fra privatpersoner i forbindelse med salg af andre biler til disse. Bilerne havde inden videresalget midlertidigt været stillet til rådighed for virksomhedens medarbejdere som firmabiler som led i en naturalaflønningsordning.

Landsretten fandt, at bilerne i hele virksomhedens ejerperiode reelt måtte anses for at have været til salg og indgik i virksomhedens varelager. Bilerne kunne derfor på intet tidspunkt anses for at være udtaget af virksomheden, hvorimod der som tjenesteydelse var udtaget det personalegode, at bilerne midlertidigt var stillet til rådighed for de enkelte medarbejderes private brug med en række begrænsninger, jf. ML (momsloven) § 5, stk. 2. 

Landsretten bemærkede, at bilerne måtte anses for købt og solgt som led i den almindelige bilforhandlervirksomhed. Som udgangspunkt var virksomheden derfor i medfør af bestemmelsen i ML (momsloven) § 42, stk. 6, berettiget til momsfradrag for samtlige de udgifter, som virksomheden afholdt til reservedele, ekstraudstyr og klargøring af bilerne. Landsretten bemærkede videre, at virksomheden ikke havde godtgjort, at nogen af de afholdte udgifter alene blev afholdt som led i, at bilerne også var stillet til rådighed som firmabiler.

Da virksomheden derfor var berettiget til momsfradrag for sine udgifter til bilerne, og der således ikke havde  været tale om dobbeltbeskatning, kunne den "blandede" anvendelse af bilerne, som blev etableret ved, at de enkelte biler midlertidigt blev stillet til rådighed for medarbejderne som firmabiler, ikke føre til, at salget af bilerne var fritaget for afgift i medfør af ML (momsloven) § 13, stk. 2, 2. led.

Landsretten fandt endvidere, at den af virksomheden påberåbte praksis, herunder indholdet af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.22.4.3 Særligt om bilforhandlere, biludlejere og køreskoler ML § 42, stk. 6 og D.A.22.12.2 Personmotorkøretøjer, der anvendes som demonstrationskøretøjer, ikke vedrørte situationer, der kunne sidestilles med omstændighederne i den foreliggende sag. Der forelå derfor ikke en klar og entydig praksis, der medførte, at Landsskatterettens afgørelse i den foreliggende sag måtte anses for en praksisændring.

 
Landsskatteretten

SKM2019.295.LSR

SKM2019.294.LSR

Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at selskabets salg af en lejlighed var fritaget for moms, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2. Landsskatteretten havde herved henset til, at lejligheden alene havde været anvendt i selskabets momsfritagne udlejningsaktivitet, ligesom selskabet ikke havde haft adgang til fradrag for moms ved anskaffelsen eller anvendelsen af lejligheden.

Landsskatteretten ændrer herved Skatterådets bindende svar SKM2016.289.SR og SKM2016.359.SR. 

SKM2016.319.LSR

En grund, der var erhvervet som led i et byggeprojekt, der var en momspligtig aktivitet, kunne ikke sælges momsfrit. Landsskatteretten fandt ikke, at en midlertidig momsfri udlejning pga. markedssituationen kunne medføre et andet resultat.

Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse i SKM2014.693.SR

SKM2015.627.LSR

Ejerne havde udlejet et sommerhus på et stort areal. Efterfølgende havde de nedrevet sommerhuset, foretaget byggemodning mv. og udstykket arealet. 

Landsskatteretten fandt, at den "vare", der blev solgt ikke var sommerhuset, men en byggegrund. Da byggegrunden ikke havde været anvendt af ejerne i forbindelse med momsfritaget virksomhed, kunne salget ikke omfattes af ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Stadfæstelse af Skatterådets afgørelse SKM2013.169.SR.

Afgørelsen er også beskrevet i D.A.3.1.4.2.1 Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder

 SKM2004.235.LSR

Sagen vedrører en bilforhandlers salg af demo-biler mv. Nogle af bilerne havde forinden salget været udtaget med betaling af moms til anvendelse i forhandlerens virksomhed og indregistreret i dennes navn til demonstrationskørsel og virksomhedens egen ærindekørsel, jf. ML (momsloven) § 5, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at salget af bilerne kunne ske momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2.

 
Skatterådet
►SKM2023.72.SR◄

►Spørger ejede en landbrugsejendom på 105.699 m2. Spørger havde som eneejer erhvervet Ejendommen pr. 1. august 2004 og ejede Ejendommen i personligt regi. Spørger havde i sin ejertid ikke selv anvendt Ejendommen. Ejendommen havde udelukkende været og var fortsat stillet til rådighed for X I/S. X I/S anvendte jorden til landbrugsdrift og udlejede bygningerne. Stuehuset udlejedes momsfrit, mens driftsbygninger udlejedes inklusive moms. Spørger havde i 2021 indgået en betinget købsaftale med en Køber i henhold til hvilken, Køber kunne erhverve en ubebygget del af Ejendommen.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørger 2's salg af ejendommen var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, under forudsætning af, at Spørger 2 i sin ejerperiode indtil overdragelsen til køber, var blevet tilfaktureret momspligtige omkostninger, som Spørger ikke havde kunnet fradrage af den årsag, at omkostningerne havde haft en direkte og umiddelbar tilknytning til den momsfritagne udlejning.◄

►Afgørelsen er af Spørger indbragt for Landsskatteretten.◄
►SKM2023.71.SR◄

►Spørger ejede en landbrugsejendom på 105.699 m2. Spørger havde som eneejer erhvervet Ejendommen pr. 1. august 2004 og ejede Ejendommen i personligt regi. Spørger havde i sin ejertid ikke selv anvendt Ejendommen. Ejendommen havde udelukkende været og var fortsat stillet vederlagsfrit til rådighed for X I/S. X I/S anvendte jorden til landbrugsdrift og udlejede bygningerne. Stuehuset udlejedes momsfrit, mens driftsbygninger udlejedes inklusive moms. Spørger havde i 2021 indgået en betinget købsaftale med en Køber i henhold til hvilken, Køber kunne erhverve en ubebygget del af Ejendommen.

Skatterådet vurderede, at Spørger ikke kunne anses for at have stillet ejendommen vederlagsfrit til rådighed for interessentskabet. Der blev herved henset til, at interessentskabet betalte de til ejendommen hørende ejendomsskatter, renter og afdrag mv. Spørger måtte derfor anses for at have udlejet ejendommen mod vederlag til interessentskabet.

Skatterådet kunne på den baggrund bekræfte, at Spørgers salg af ejendommen var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2, under forudsætning af, at Spørger i sin ejerperiode indtil overdragelsen til køber, var blevet tilfaktureret momspligtige omkostninger, som Spørger ikke havde kunnet fradrage af den årsag, at omkostningerne havde haft en direkte og umiddelbar tilknytning til den momsfritagne udlejning.◄

 
SKM2021.346.SR

Spørger påtænkte at overdrage et jordareal, når jordarealet havde skiftet status fra landzone til byzone.

Indtil 1. oktober 2020 havde arealet været anvendt til Spørgers momspligtige landbrugsdrift, hvorefter det overgik til momsfri bortforpagtning i henhold til ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8.

Skatterådet bemærkede, at overdragelsen måtte anses for levering mod vederlag, jf. ML (momsloven) § 8, stk. 1, hvorfor overdragelsen som udgangspunkt var momspligtig.

Henset til, at jordarealet blev til en byggegrund på tidspunktet, hvor jordarealet skiftede status fra landzone til byzone, måtte jordarealet imidlertid anses for udelukkende at være blevet anvendt til momsfritaget virksomhed på tidspunktet for overdragelsen. Overdragelsen var derfor momsfritaget, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2.

 
SKM2020.554.SR

Sagen handler om salg af fast ejendom og om, hvorvidt Spørger kunne sælge et bortforpagtet areal momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af et delområde, kunne ske momsfrit.

 
SKM2020.548.SR

Sagen handler om salg af fast ejendom og om, hvorvidt Spørger kunne sælge dele af en matrikel momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Skatterådet bekræftede, at overdragelsen af et delområde, kunne ske momsfrit.

 
SKM2020.383.SR

Lejligheder, der er sat til salg (momspligtig aktivitet) på tidspunktet for opgørelse af reguleringsbeløbet, og først udlejes det efterfølgende regnskabsår, kan ikke anses for at udgøre udlejningsejendomme, der vil kunne sælges momsfrit.

Lejligheder, der er opført med henblik på salg, men udlejes i samme regnskabsår, hvor de er færdiggjort, kan anses for at udgøre udlejningsejendomme, der vil kunne sælges momsfrit. Lejlighederne vil ikke være sat til salg (momspligtig aktivitet) på tidspunktet for opgørelsen af reguleringsbeløbet, og hele den fratrukne moms vil skulle berigtiges på én gang. 

 
SKM2020.263.SR En fast ejendom, som var ibrugtaget til momsfritaget udlejning, kunne med henvisning til SKM2019.294.LSR og SKM2019.295.LSR, sælges momsfritaget.  
SKM2018.386.SR

Sagen omhandler salg af fast ejendom - bortforpagtet landbrugsjord i landzone, som skifter status til en byggegrund i byzone. 

Skatterådet bekræftede, at salg af matr. nr. XX kunne ske momsfrit jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Skatterådet bekræftede også, at spørgers optionspræmie på matr. nr. XX var momsfri.

Det fremgår blandt andet af begrundelsen at :

"Som nærværende sag er oplyst og i det omfang at lokalplanen vedtages/træder i kraft som forudsat og den momsfri bortforpagtning fortsætter indtil salget af matrikel XX har fundet sted, er det i lighed med SKM2016.254.SR, SKATs opfattelse, at den "vare", der vil blive solgt, ikke er bortforpagtet landbrugsjord, men en byggegrund.

I tiden fra den kommende lokalplans ikrafttræden til salget af arealet vil finde sted, vil spørger alene have anvendt det pågældende areal til momsfritaget udlejning, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8". 

 
SKM2017.386.SR Skatterådet bekræftede, at en almen boligforening kunne sælge to storparceller uden moms, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 2, idet parcellerne var erhvervet med henblik på boligforeningsdrift.  
SKM2016.555.SR

Skatterådet bekræftede, at et samlet salg af en udlejningsejendom, der udelukkende var udlejet uden moms, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8, kunne ske momsfrit ifølge ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Afgørelsen er truffet efter en konkret vurdering af de faktuelle forhold, herunder at salget vedrørte et samlet salg af 2 bygninger opført i 3 etaper på samme matrikel, at opførelsen var sket med henblik på momsfri udlejning, at der ikke var taget fradrag for moms, at ejendommen ikke var opdelt i ejerlejligheder, at alle lejlighederne/boligerne var udlejet på tidsubegrænsede standardlejekontrakter, samt at køber ville videredrive ejendommen som udlejningsejendom.

 
SKM2016.254.SR

Et areal, der først havde været anvendt i en momspligtig landbrugsbedrift og derefter havde været lejet ud uden moms, kunne sælges momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2.

Ved vedtagelse af en lokalplan blev arealet udlagt til byggegrunde og havde derved ændret karakter. Da byggegrundene alene havde været anvendt til momsfri udlejning, kunne de sælges uden moms.

Afgørelsen er også beskrevet i D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde.
SKM2016.141.SR

En fast ejendom, en børneinstitution, der udelukkende havde været udlejet uden moms, var ved salget omfattet af fritagelsen i ML (momsloven) § 13, stk. 2.

 
SKM2016.105.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers salg af ejerlejligheder, som havde været udlejet til boligformål, kunne ske uden moms. Det blev ikke anset for godtgjort, at ejendommene alene var erhvervet med henblik på udlejning.

 
SKM2014.408.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at salg af byggegrunde, som havde været udlejet inden salget, var momsfritaget. Rådet tiltrådte, at den overordnede hensigt var at sælge grundene.

 
SKM2013.483.SR

Salg af en byggegrund var momsfritaget efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, idet byggegrunden alene havde været udlejet momsfrit inden salget. Dette ville i det konkrete tilfælde også gælde, hvis lejer ifølge lejeaftalen havde en forkøbsret.

Boliger kan ved salg være momsfritaget efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, når de opføres med henblik på momsfritaget udlejning, når der i forbindelse hermed ikke er taget fradrag for moms, samt når boligerne er udlejet i henhold til lejeloven, og derved er omfattet af tidsubegrænsede lejeaftaler mv. Dette gælder også, hvis lejer ifølge lejeaftalen har en forkøbsret.

Boliger, der oprindeligt var opført med henblik på salg, og derefter overgår til ændret (momsfritaget) anvendelse, hvor boligerne lejes ud for herefter at blive solgt, anses ikke for alene at have været anvendt i spørgers momsfritagne virksomhed. Boligerne vil ved salg igen ændre anvendelse tilbage til den oprindelige momspligtige aktivitet - opførelse med henblik på salg - og salget vil derfor være momspligtigt. 

Afgørelsen er også beskrevet i afsnit D.A.5.9.4.1 Levering af nyopførte bygninger
SKM2013.271.SR Salg af fast ejendom var momsfritaget efter ML (momsloven) § 13, stk. 2. Ejendommen havde været anvendt til momsfritaget virksomhed (børneinstitution og plejehjem).  
SKM2013.215.SR

En ejendom kunne sælges uden moms efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, fordi sælger udelukkende havde anvendt den faste ejendom i forbindelse med momsfritaget udlejningsvirksomhed.

 

SKM2013.15.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger ikke skulle betale moms af salget af et landbrugsareal, når arealet havde været bortforpagtet og udelukkende anvendt i momsfritaget udlejningsvirksomhed. Det havde i denne forbindelse ikke betydning, at arealet var blevet udmatrikuleret inden salget, idet spørger ikke herved fandtes at have taget sådanne aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af jorden gennem mobilisering af midler, der svarer til dem der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, at der forelå en ny økonomisk udnyttelse af arealet.

 

SKM2012.683.SR

Skatterådet bekræftede, at spørger kunne sælge de enkelte lejligheder i et ombygnings- og moderniseringsprojekt momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, når lejligheden var opført og havde været anvendt til udlejning til beboelse, og opførelse af lejlighederne således havde været undtaget fra retten til fradrag.

Skatterådet bekræftede, at dette gælder, selv om der indsættes en købsoption i lejeaftalerne, som giver lejeren en forkøbsret til lejligheden.

 

SKM2012.608.SR

Skatterådet bekræftede, at spørgeren kunne sælge en ejendom momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, idet spørgerens anskaffelse og anvendelse af ejendommen havde været undtaget fra retten til fradrag.

 

SKM2012.590.SR

Skatterådet bekræftede, at salget på tvangsauktion af et jordareal ikke var momspligtigt. Ejendommen var erhvervet til brug for sælgers udlejning af fast ejendom, og sælger havde ikke fradragsret for moms.  
SKM2012.315.SR Salg af landbrugsjord, der i en årrække havde været udlejet uden moms til landbrugsformål, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8, var momsfritaget. Se dog tillige SKM2012.402.SR, hvorefter der skulle betales moms af salget af arealer, som inden udstykning mv. havde været udlejet uden moms, når udstykning og byggemodning af arealerne med henblik på salg udgjorde en sådan økonomisk udnyttelse af arealerne med henblik på indtægter af vis varighed, at ML (momsloven) § 13, stk. 2, ikke fandt anvendelse.
SKM2012.264.SR

Der skulle ikke betales moms af salg af en byggegrund, som var udstykket fra sælgers faste ejendom der udelukkende var anvendt til momsfri udlejning, jf. ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8.

 
SKM2010.842.SR Skatterådet bekræftede, at uanset, at spørgers udlejning af grunde til ejere af sommerhuse udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, var et salg af grundene som bebyggede grunde efter ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, ikke momspligtigt, da grundene udelukkende havde været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed. Se ML (momsloven) § 13, stk. 1, nr. 8.  

SKM2007.17.SR

Skatterådet har afgivet et bindende svar til en handelsskole, hvoraf det fremgår, at der efter ML (momsloven) § 13, stk. 2, ikke skulle betales moms ved skolens salg af bærbare computere, efter at computerne havde været udlejet til skolens elever, fordi selve udlejningen til eleverne var momsfri som leverance i nær tilknytning til skolens levering af momsfri undervisningsydelser. Se afsnit D.A.5.3 Undervisnings- og kursusvirksomhed ML § 13, stk. 1, nr. 3). Computerne ansås således kun for at have været anvendt til skolens momsfri virksomhed, og det efterfølgende salg kunne ske momsfrit efter ML (momsloven) § 13, stk. 2.

 
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.