,, Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten, og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag
Af Hans Chr. Spies, spies@tax.dk, 12/10-2019

Sagen tog sin begyndelse, da advokat Tommy V. Christiansen og hans hustru offentliggjorde en kommentar til dommen SKM 2017.528 BR på Tommy V. Christiansens private hjemmeside.1) Dommen drejede sig om, hvorvidt en skattepligtig var berettiget til omkostningsgodtgørelse i en sag om befordringsfradrag for kronisk syge, som den skattepligtige havde vundet i Landsskatteretten. Den skattepligtige var min klient.
I kommentaren henviser advokat Tommy V. Christiansen og hans hustru til de almindelige bemærkninger i forslaget til lov 1665/2016, pkt. 3.9.2, og de særlige bemærkninger til skatteforvaltningslovens § 58 a, hvorfra de citerer: »... SKAT har set tilfælde, hvor det ikke kan udelukkes, at der mellem den sagkyndige og den godtgørelsesberettigede på forhånd er aftalt, at den godtgørelsesberettigede kun er forpligtet til at betale et beløb svarende til, hvad der opnås i omkostningsgodtgørelse. Den sagkyndige vil efter udbetaling af en omkostningsgodtgørelse på 50 pct. herefter udstede kreditnotaer for det resterende honorar, således at den godtgørelsesberettigede frigøres for betalingsforpligtelsen i relation til denne del af honorarkravet.«
Herefter skriver advokat Tommy V. Christiansen og hans hustru, at »Som det fremgår, eksemplificerede rådgiverens "Tilbud om juridisk bistand" i den her foreliggende sag, SKM2017.528.BR, på meget illustrativ vis de scenarier, der er beskrevet i forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 58 a.«
Endelig skriver advokat Tommy V. Christiansen og hans hustru, at »Det står således klart, at tilfælde, hvor der søges om omkostningsgodtgørelse på grundlag af rådgiverens fakturerede fulde honorar, og hvor honoraret i det indbyrdes forhold mellem rådgiver og klient på grundlag af en forhåndsaftale herefter nedskrives til 50 pct., vanskeligt kan kvalificeres som andet end oppebørsel af offentlige restitutioner på et urigtigt grundlag med klienten som medvirkende aktør.«
Mange er efter at have læst advokatægteparrets kommentar til dommen SKM 2017.528 BR, blevet efterladt med det indtryk, at der i denne sag var indgået en aftale mellem rådgiveren og klienten om at nedskrive honoraret med 50 pct., hvis sagen blev tabt, og at der herefter alligevel ville blive søgt om omkostningsgodtgørelse på grundlag af det fulde regningsbeløb. Et arrangement, der, med advokatægteparrets ord, »vanskeligt kan kvalificeres som andet end oppebørsel af offentlige restitutioner på et urigtigt grundlag med klienten som medvirkende aktør.«
Advokat Tommy V. Christiansen har gjort gældende, at der på intet tidspunkt rejses kritik af klienten,2) og at klienten selv må tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for en reaktion og i givet fald må anlægge en injuriesag.3)
Advokat Tommy V. Christiansen har ikke villet at fjerne anklagen mod klienten fra sin private hjemmeside, selvom klienten er let identificerbar. Det fremgår således af den offentliggjorte dom, SKM 2017.528 BR, at sagen er ført af »Adv. Hans Christian Spies«, og i dommen henvises der til den underliggende Landsskatteretsafgørelse, i hvilken der redegøres udførligt for klientens sygdomsforløb. Både dommen og Landsskatteretsafgørelsen er offentligt tilgængelige på skattemyndighedernes hjemmesider.
2) Advokat Tommy V. Christiansen har i e-mail af 10. november 2017 tilkendegivet, »At din artikel er ganske misvisende, idet der på intet tidspunkt rejses kritik af skatteyderen - men derimod af rådgiveren, der har udformet en aftale, der efter min opfattelse giver anledning til kritik.«
3) Jf. e-mail af 15. oktober 2017 fra advokat Tommy V. Christiansen, i hvilket det hedder: »Og for så vidt angår dine klienter, må de vist selv tage stilling til, hvorvidt de finder, at der er grundlag for en reaktion. Hvis de mener, at dette er tilfældet, vil jeg anbefale, at de anlægger en injuriesag.«
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
