Til forside
tax.dk - skat og afgift
Børnebidrag

Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg,1) og reguleres én gang om året pr. 1. januar.2) Normalbidraget er (2016: 15.684 kr.; 2015: 15.468 kr.) for hele året. Heraf udgør grundbeløbet (2016: 13.884 kr.; 2015: 13.692 kr.), mens tillægget udgør (2016: 1.800 kr.; 2015: 1.776 kr.).3)

Fradrag for børnebidrag

Børnebidrag som følge af separation, skilsmisse eller faktisk samlivsophævelse, eller til børn uden for ægteskab, kan indtil barnets fyldte 18. år fradrages for den dels vedkommende, der overstiger tillægget på (2016: 1.800 kr.; 2015: 1.776 kr.)4)

Børnebidrag kan fradrages, hvad enten bidraget er fastsat af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne.5) Hvor der blot er tale om faktisk samlivsophævelse, kan der alene fradrages børnebidrag, som er fastsat eller godkendt af det offentlige.6)

Fælles forældremyndighed er ikke til hinder for fradrag.7) Fradragsret for børnebidrag afskæres kun, hvis barnet har fast opholdsted (bopæl) hos bidragyderen.8)

Såfremt man har flere børn, og disse kommer til at bo hos hver sin forældre, er der mulighed for at aftale krydsende børnebidrag, således at begge forældre får et fradrag. Man skal dog i den forbindelse være opmærksom på, at man næppe vil få anerkendt fradraget, såfremt de gensidige børnebidrag står i misforhold til parternes økonomiske kår.9)

Det er en betingelse for at der kan tages fradrag, at der er sket indberetning til SKAT af børnebidraget.10)

Skat af børnebidrag

Den del af et børnebidrag, som overstiger det fastsatte normalbidrag, beskattes hos barnet.11)


1) Jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 14.
2) Jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 25 a.
3) Jf. Vejledning 10876/2015 og vejledning 9039/2015.
4) Jf. ligningslovens § 10, stk. 2, § 11, stk. 2.
5) Jf. Den Juridiske Vejledning pkt. C.A.8.5.2.2. Hvor bidraget åbenbart overstiger, hvad statsamtet ville have fastsat uden en sådan aftale, kan fradragsretten i ekstreme tilfælde begrænses.
6) Jf. ligningslovens § 10, stk. 3.
7) Jf. Ligningsvejledningen pkt. A.F.4.1.
8) Jf. ligningslovens § 10, stk. 1, og § 11, stk. 2.
9) Jf. Den Juridiske Vejledning pkt. C.A.8.5.2.2.
10) Jf. ligningslovens § 10, stk. 5.
11) Jf. ligningslovens § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1.

Læs også:

Skatteankestyrelsen afskærer klagere fra retsmøder i strid med loven
,, Det er et almindeligt princip i dansk retspleje, at man har mulighed for at tale sin sag i et retsmøde, forinden dommerne træffer afgørelse.
Skatteankestyrelsen afskærer...  

Politisk aftale om omkostningsgodtgørelse til selskaber
,, Regeringen (V), S, DF, LA, RV og KF er den 3. maj 2016 blevet enige om, at selskaber fremover igen skal kunne få omkostningsgodtgørelse i skattesager.
Omkostningsgodtgørelse til selskaber...  

BEREGNER
Skatteberegning 2016 som Excel-regneark
Med Skatteberegning 2016, kan du beregne skatten for indkomståret 2016. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2015, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2015.

Når SKAT træffer afgørelse uden at læse loven
,, SKAT holdt dog stædigt fast i sit, indtil Landsskatteretten slog fast, at når der i loven står »Kommissionen«, er det altså ikke det samme som »Rådet«.
Når SKAT træffer afgørelse...  

 

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.