Forside > Indholdsfortegnelse
Den juridiske vejledning 2014-2 TAX.dk skat & afgift
<<   >>

C.A.8.3.2 Bodeling ved separation og skilsmisse

Indhold

Dette afsnit handler om de skattemæssige konsekvenser, der indtræder, når samlivet ophæves.

Afsnittet indeholder:

Regel

Ægtefællers samliv anses for ophørt i skattemæssig henseende på tidspunktet for separation eller skilsmisse. Se KSL § 4, stk. 3 og 4. Ved faktisk samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet først for ophørt ved udgangen af det indkomstår, hvor samlivsophævelsen finder sted. Da det ved beregning af ægtefællers skat er afgørende, om ægtefællerne i skattemæssig forstand er samlevende ved indkomstårets udgang, følger heraf, at den lempelige praksis om ægtefællers fordeling af renteudgifter, ikke gælder i separations- eller skilsmisseåret, men kun ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse. Se Skatteministeriets cirkulære nr. 135 af 4. november 1988, pkt. 20. 

Bodeling ved separation og skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse skal fællesboet deles. Hvis ægtefællerne har skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, skal det holdes uden for bodelingen.

Skilsmissesæreje har kun virkning for fordelingen af formuen, hvis ægteskabet opløses ved separation eller skilsmisse, mens ægtefællernes formue ved den enes død behandles som om, ægtefællerne havde haft fælleseje. Ved fuldstændigt særeje har særejet virkning, hvad enten ægteskabet opløses ved separation, skilsmisse eller ved den ene ægtefælles død.

I den forbindelse opstår spørgsmålet, hvordan ægtefællerne skal beskattes i separations- eller skilsmisseåret. Samlivet anses for ophørt i skattemæssig henseende på tidspunktet for separationen eller skilsmissen.

Fra separations- eller skilsmissetidspunktet og indtil der er indgået en bodelingsoverenskomst, skal ægtefællerne beskattes af kapitalindtægter og kapitaludgifter, som kan henføres til deres respektive bodele og eventuelle særeje. Se TfS1987.369.LSR. Her statuerede Landsskatteretten, at ægtefællerne i separationsåret skulle beskattes af en formue svarende til deres respektive bodele og ikke - som ønsket af den ene part - af hver halvdelen af formuen. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at den endelige bodeling først fandt sted det efterfølgende år, og at ægtefællerne ikke havde selvangivet i overensstemmelse med bodelingsoverenskomstens indhold.

Derfor skal en ægtefælle, der ved bodelingen fx har fået tillagt et rentebærende aktiv, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, først beskattes af afkastet fra tidspunktet for bodelingsoverenskomsten, uanset renternes forfaldstidspunkt. Se TfS1986.430.LSR. 

Eksempel

En skatteyder blev for indkomståret 2004 ikke anset for skattepligtig af en formuefordel på 184.500 kr. i forbindelse med, at hun erhvervede en ejendom fra et anpartsselskab, der var fuldt ud ejet af hendes tidligere ægtefælle. Ejendommens handelsværdi var ubestridt 184.500 kr. højere end det beløb, hun havde betalt for ejendommen. Overdragelsen af ejendommen skete i overensstemmelse med vilkår, der var fastsat i en køberetsaftale indgået den 31.december 2001. Ægtefællerne var blevet skilt i november 1998, og der var ikke oprettet en bodelingsoverenskomst mellem ægtefællerne. Efter bevisførelsen blev det lagt til grund, at overdragelsen af ejendommen til skatteyderen måtte anses som led i bodelingen. Se SKM.2008.720.BR.

Kapitaludgifter                                    

Hæfter begge de tidligere ægtefæller solidarisk for et lån, indberetter banken/kreditinstituttet en andel af renteudgifterne til hver ægtefælle. Så længe ægteskabet består, spiller det normalt ikke nogen rolle for kapitalindkomstbeskatningen, om det er den ene eller den anden ægtefælle, der får fradrag for renteudgifterne. Efter separation eller skilsmisse og indtil fællesboet er skiftet ved bodelingsoverenskomst, er det kun den eller de låntagere, der hæfter for lånet, der kan opnå fradrag.

Når en ægtefælle ved bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse får tillagt aktiver, som hidtil har tilhørt den anden ægtefælle, succederer førstnævnte ægtefælle i sidstnævntes skattemæssige stilling vedrørende de pågældende aktiver.

I TfS1993.347.LSR tilsidesatte Landsskatteretten en aftale, som ægtefællerne havde indgået om fordeling af fradragsretten til renteudgifter vedrørende en fast ejendom i separationsåret. Landsskatteretten fandt, at der ikke i separationsåret var hjemmel til at tillade en anden fordeling af renteudgifterne end den, der fremgik af KSL § 24 A. Renteudgifterne skulle henføres til den ægtefælle, der både hæftede for gælden i ejendommen og var ejer af ejendommen.

Se også TfS1995.640.LSR hvor fradragsretten til renteudgifter blev tillagt indehaveren af skødet til ejendommen fuldt ud, selvom en af kreditorerne (en kreditforening) ikke havde accepteret ham som enedebitor. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der var sket gyldig overdragelse af gælden mellem parterne.

 I TfS1999.899.LSR var en ejendom erhvervet af klageren som eneejer. Klageren hæftede sammen med sin tidligere ægtefælle solidarisk for gælden. Parterne var derfor som udgangspunkt berettigede til fradrag for halvdelen af renteudgifterne hver, og klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at den tidligere ægtefælle ikke længere hæftede for sin del af gælden.

I SKM2004.377.HR ejede sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle en ejendom i lige sameje og hæftede solidarisk for realkreditlånene i ejendommen. Da der ikke forelå nogen oplysninger om aftale mellem sagsøgeren og dennes tidligere ægtefælle om ændring af hæftelsen i deres indbyrdes forhold, måtte sagsøgeren kun fradrage halvdelen af renteudgifterne.

I SKM.2003.451.LSR hæftede skatteyderen solidarisk med sin nu fraseparerede hustru for gæld i fast ejendom. Skatteyderen havde hidtil betalt alle ydelse på gælden, hvilket han fortsatte med i det år, hvor samlivet blev ophævet. Skatteyderens regreskrav mod den tidligere ægtefælle blev anset for uerholdeligt. Uanset det retlige udgangspunkt om ligedeling af rentefradraget mellem solidarisk hæftende debitorer, fandt retten, at han var berettiget til fradrag for de fulde renteudgifter.

Se også

Se også afsnit C.A.11.2.2.4 Gælden påhviler den skattepligtige om betingelser for rentefradrag.

Genoptagelse af samlivet

Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller ophævelsen af samlivet, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Se KSL § 4, stk. 5.

Genoptagelse af tidligere indkomstår

Ved separation eller skilsmisse er spørgsmålet ofte, om den ene af ægtefællerne med henvisning til KSL § 24 A kan få ægtefællernes ansættelser for tidligere indkomstår genoptaget med henblik på en ændret fordeling af fx prioritetsrenterne vedrørende den faste ejendom.

Sådan en anmodning bliver ikke imødekommet, fordi ægtefællerne under ægteskabets beståen er blevet beskattet beløbsmæssigt korrekt. Se svar fra Skatteministeren gengivet i Skat 1988, nr. 9, side 531.

Derfor bør der tages højde for disse forhold ved bodelingen.

Forskudt indkomstår

Hvis samlivet ophæves i løbet af det forskudte indkomstår, skal begge ægtefæller aflevere selvangivelse på grundlag af indkomsten i den forskudte periode i ophævelsesåret.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

 Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM.2004.377.HR

Skatteyder fik kun fradrag for halvdelen af renteudgifter på et lån i en fast ejendom, som var ejet i lige sameje med en tidligere ægtefælle. 

Stadfæstelse af SKM.2002.444.ØLR

Landsretsdomme

TfS1997.415.ØLR

Udlæg i skatteyders bil fastholdt, uanset hans påstand om, at bilen var ejet af hustruen, som han ikke var samlevende med. Retten fandt det ikke godtgjort, at hustruen af egne midler havde anskaffet og løbende betalt ydelserne vedrørende bilen.    

 

TfS1993.51.ØLR

Retten fandt, at ægtemanden havde fradragsret for det fulde rentefradrag i en ejendom købt i lige sameje med hustruen kort før samlivet ophørte. Det var efterfølgende aftalt i bodelingsoverenskomsten, at ejendommen skulle udlægges til manden fra tidspunktet for overtagelsen. 

 

Byretsdomme

SKM.2008.720.BR

Tidligere ægtefælle anset for skattefri ved overdragelse af en ejendom. Overdragelsen, der skete i overensstemmelse med en køberetsaftale indgået efter skilsmissen mellem ægtefællerne, blev anset som et led i bodelingen, uanset der ikke var oprettet en bodelingsoverenskomst. 

 

Landsskatteretskendelser

SKM.2003.451.LSR

Klager kunne fradrage de fulde renteudgifter for gæld i fast ejendom, som han og den daværende hustru hæftede for solidarisk. Manden havde betalt alle ydelser på gælden også efter samlivets ophør. Regreskrav mod den tidligere ægtefælle blev anset for uerholdeligt.

 

TfS1999.899.LSR

Klager havde erhvervet ejendom som eneejer, men hæftede solidarisk med tidligere ægtefælle for gælden. Parterne var som udgangspunkt berettigede til hver at fradrage halvdelen af renteudgifterne. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at den tidligere ægtefælle ikke hæftede for 50 pct. af gælden i ejendommen. 

 

TfS1995.640.LSR

Klager havde ved tinglyst skøde overtaget sin tidligere samlevers halvdel af en ejendom. Han havde desuden betalt samtlige prioritetsydelser. Han var berettiget til fradrag for 100 pct. af renteudgifterne, selvom en kreditforening ikke havde accepteret ham som enedebitor. 

 

TfS1993.347.LSR

I forbindelse med bodeling og separation havde ægtefællerne aftalt, at hustruen skulle udnytte fradragsretten for renteudgifter i ejendommen i separationsåret. Manden ejede imidlertid ejendommen og hæftede for betalingen af gælden, og retten nægtede derfor hustruen fradrag.

 

TfS1992.138.LSR

Fradrag for prioritetsgæld og renteudgifter for to banklån optaget med sikkerhed i ægtefællernes ejerbolig skulle fordeles med 50 pct. til hver, uanset manden udelukkende havde udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33A. 

 

TfS1987.369.LSR

I forbindelse med separation skulle hver af de tidligere ægtefæller medregne kapitalindtægter og -udgifter svarende til deres respektive bodel ved indkomstopgørelsen. Retten anså det ikke for godtgjort, at der forelå en aftale mellem parterne om en ligedeling af boet.    

 

TfS1987.87.LSR

Ægtefællerne skulle fradrage hver 50 pct. af udgifter på lån i ejendommen og for et billån, da det ikke med sikkerhed kunne afgøres, hvem af parterne lånene vedrørte.

 

TfS1986.430.LSR

Beskatning af renter fra en bankbog og en post obligationer modtaget ved en bodelingsoverenskomst indtrådte først fra overenskomstens dato, uanset renternes forfaldstidspunkt.

 
Kilde: Skat
 
Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.