Forside > Indholdsfortegnelse
Den juridiske vejledning 2014-1 TAX.dk skat & afgift
<<   >>

C.C.3.3.5 Afståelse af kommanditanparter

Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler om afståelse af kommanditanparter.

Afsnittet indeholder:

  • Opgørelse af afståelsessummen. Gæld
  • Gæld ud over hæftelsen
  • Fordeling af afståelsessummen på aktiver
  • Ophør. Tidspunkt
  • Overdragelse og anskaffelse af anparter i kommanditselskabets regnskabsperiode
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

En kommanditist ejer med sine kommanditanparter en ideel andel af kommanditselskabets aktiver og passiver (formue). Når en kommanditist sælger eller på anden måde afstår sin anpart i kommanditselskabet, sker der derfor skattemæssigt en afståelse af aktiver. Fortjeneste ved afståelsen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om opgørelse af fortjeneste (eller tab) på de enkelte aktiver.

Opgørelse af afståelsessummen. Gæld

Ved opgørelsen af salgssummen for anparterne skal der tages hensyn til, at kommanditisten ved at overdrage anparten også overdrager en ideel anpart af kommanditselskabets gæld. Beløb som kommanditisten bliver frigjort for at skulle betale ved at overdrage anparten, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved overdragelsen, >SKM.2013.549.ØLR<, LSRM 1981, 70 og skd. 69.266.VLD.

I SKM.2002.219.VLR, se afgørelsesskemaet, blev en gældseftergivelse opgjort som i følgende skema:

Kommanditist A havde to anparter i K/S 1, og kommanditist B havde tre anparter i K/S 1 og fire i K/S 2

 

A  K/S 1

B  K/S 1

B  K/S 2

 

Gæld til kommanditselskaber

Kr.

51.645 

Kr.

103.790

Kr.

66.242

Kr.

221.677

Kontant betalt

Kr.

18.638

Kr.

37.456

Kr.

23.906

Kr.

80.000

Værdi, anparternes

handelspris

Kr.

3.800

Kr.

7.600

Kr.

5.700

Kr.

17.100

Gældseftergivelse

Kr.

29.207

Kr.

58.734

Kr.

36.636

Kr.

124.577

Værdien af anparterne blev anset for at være kontant betaling ved salg af anparterne.

Gæld ud over hæftelsen

Gæld, der går ud over det beløb, som kommanditisten hæfter for med sin anpart, skal også medregnes. Det skyldes, at kommanditistens afskrivningsgrundlag opgøres som anskaffelsessummen for den ideelle anpart af kommanditselskabets afskrivningsberettigede aktiver, herunder gæld, der ligger ud over, hvad kommanditisten hæfter for. Se SKM.2012.646.BR

Gæld på non-recourse vilkår

Om gæld, der er optaget på non-recourse vilkår (skyldneren hæfter kun med aktivet, og der kan ikke gøres et personligt ansvar gældende over for skyldneren), se >SKM.2013.549.ØLR< nedenfor i afgørelsesskemaet. 

Fordeling af afståelsessummen på aktiver

Når afståelsessummen (salgssummen) for kommanditistens ideelle anpart i alle kommanditselskabets aktiver er opgjort, skal summen fordeles på aktiverne efter de regler, der gælder for de enkelte aktiver.

Ophør. Tidspunkt

Ved ophørsåret forstås det år, hvori virksomheden sælges, afhændes eller i øvrigt ophører. Se AL § 9, stk. 1.

Overdragelse og anskaffelse af anparter i kommanditselskabets regnskabsperiode

Overdragelse af en anpart kan ske på alle tidspunkter i kommanditselskabets regnskabsperiode.

Ved overdragelse i løbet af regnskabsperioden, kan køberen af anparten ikke medregne andel i driftsresultat, der vedrører tiden forud for overtagelsesdagen i sin indkomstopgørelse. Dette beløb skal sælgeren af anparten medregne i sin indkomstopgørelse.

Hvis det i forbindelse med overdragelsen er aftalt, at køberen skal overtage den del af driftsresultatet, der vedrører tiden forud for overtagelsesdagen, indgår dette beløb ved opgørelse af overdragelsesprisen. Se SKM.2002.668.VLR og LSMR 1979, 26 i afgørelsesskemaet.

Kommanditistens afskrivningsgrundlag ved køb af anparter i løbet af kommanditselskabets regnskabsår opgøres på grundlag af det foregående års regnskabstal med regulering for budgetterede regnskabstal for perioden indtil købstidspunktet. Se også SKM.2002.668.VLR og i afsnit (C.C.3.1.7.4 Køb af anparter i regnskabsåret) "Køb af anparter i regnskabsåret".

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 TfS 1999, 262 HRD

En kommanditist fik annulleret sine anparter på grund af manglende indbetaling af yderligere kapital. Opgørelsen af annulleringsprisen var udtryk for de forpligtelser, som kommanditisten blev frigjort for ved tvangsindløsningen af anparterne. Annulleringsprisen var opgjort i overensstemmelse med de principper, der var blevet fulgt ved tidligere tvangsindløsninger af andre anpartshavere. Kommanditisten havde ikke gjort indsigelser. Annulleringsprisen skulle lægges til grund skattemæssigt som kommanditistens afståelsessum.

 Afståelsessummen = køberens anskaffelsessum, det vil sige, der er symmetri mellem sælger og køber.

Landsretsdomme

>SKM.2013.549.ØLR<

>Skatteyderen havde i 1994 købt anparter i et kommanditselskab, der investerede i et skib. Købet af skibet blev finansieret med et banklån på 11 mio. kr. og sælgerfinansiering på 11 mio. kr. Begge lån var sikret ved pant i skibet. Driften gav underskud, og skatteyderen solgte anparterne. Spørgsmålet var da, hvordan gælden til banken og sælgeren skulle værdiansættes. Skatteyderen gjorde gældende, at der forelå et såkaldt non recourse vilkår, således at kreditorerne alene kunne holde sig til pantets (dvs. skibets) værdi, og at gælden derfor alene skulle medtages til den værdi, som pantet (skibet) havde. Der blev i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten udmeldt syn og skøn. Skønsmanden fastsatte værdien af gælden - udover pantets værdi - til kurs 79,08. Landsretten anførte, at salgssummen for kommanditanparterne opgøres som den kontante salgssum tillagt kursværdien af aktivets gældsposter, jf. AL § 45, stk. 1. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmandens fastsættelse af gældens værdi til kurs 79,08. Landsretten lagde til grund, at lånene var ydet på non recourse vilkår, således at långiverne alene kunne holde sig til skibets værdi i tilfælde af misligholdelse af lånene. Landsretten udtalte herefter, at lånene ikke var misligholdt, at gældsposterne indgik i skatteyderens afskrivningsgrundlag, hvilket forudsætter en reel hæftelse for gælden, og at der i sagen i nogen grad var tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter. Under disse omstændigheder var non recourse vilkåret uden betydning for opgørelsen af skatteyderens skattemæssige fortjeneste ved salget af anparterne i kommanditselskabet.< 

>Sagen er en stadfæstelse af SKM.2012.646.BR.< Sagen vedrører en anden skatteyder men samme faktiske forhold som SKM2011.118.LSR

 

SKM.2002.668.VLR

En kommanditists afskrivningsgrundlag ved køb af anparter i løbet af kommanditselskabets regnskabsår opgøres på grundlag af det foregående års regnskabstal, idet der reguleres for budgetterede regnskabstal for perioden indtil købstidspunktet. Ved fordelingen af anpartens resultat i købsåret, kunne der anvendes en fordeling i forhold til det budgetterede resultat. Køberen af anparten var ikke forpligtet til at fordele i forhold til årets faktiske resultat.

 

SKM.2002.219.VLR

To kommanditister (ægtefæller) udtrådte efter aftale af samtlige rettigheder og forpligtelser efter tegningsaftalerne mod at betale 80.000 kr. og overdrage anparterne til kommanditselskaberne. Aftalen var ikke en annullering af anparterne. Spørgsmålene var, om den gæld, som kommanditisterne blev frigjort for ved overdragelsen af anparterne til kommanditselskaberne, var en del af overdragelsessummen eller en gældseftergivelse. Retten fandt, at der var tale om en gældseftergivelse. Fordringerne var ved gældseftergivelsen ikke blevet nedsat til en lavere værdi, end de havde for kommanditselskabet på dette tidspunkt. Gældseftergivelsen var skattefri og omfattet af KGL.

Se skemaet under opgørelse af afståelsessummen.

Symmetri mellem sælger og køber. Restgæld var gældseftergivelse, der ikke blev beskattet.

Landsskatteretskendelser

SKM.2006.564.LSR

Når en kommanditist afstår en anpart, afstår kommanditisten skattemæssigt en ideel anpart i kommanditselskabets aktiver og passiver. Kommanditisten skal derfor opgøre en skattemæssig avance ved afståelsen af aktiverne efter skattelovgivnigens almindelige regler for afståelse af de enkelte aktiver. Det samme gælder, når kommanditselskabet afstår aktiverne.

En kommanditist solgte sine anparter i 1999, 2000 og 2001. Landsskatteretten anså anparterne som én virksomhed, jf. afsnit C.C.3.1.7.7 Anparter i flere virksomheder. Virksomheden var et passivt ejerskab af anparter i et kommanditselskab. Ophørsåret var indkomståret 2001. Salgssummerne fra salgene af anparterne skulle reguleres over den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. AL § 5, stk. 2, 2. pkt.

 

 LSRM 1982, 167

En kommanditists forpligtelse til at betale 99.015 kr. blev anset for at være ophørt. Komplementaren havde flere gange forsøgt at inddrive det forfaldne beløb, men havde opgivet og havde fratrukket beløbet som et driftstab i sin indkomstopgørelse.                      

Kommanditisten skulle derfor medregne beløbet ved opgørelsen af fortjenesten ved salget af anparten.

 

 LSRM 1979, 26

Kommanditisten kunne kun fradrage den del af driftsunderskuddet, der var opstået efter købet af anparterne. Den øvrige del af underskuddet skulle lægges til anskaffelsessummen og kunne afskrives på samme måde som denne.

 

SKAT

SKM.2009.526.SR

Salg af 5 pct. af et kommanditselskab, der ejede et skib, skulle skattemæssigt behandles som salg af en ideel andel af skibet, og salget kunne derfor medføre avancebeskatning.

 

 

 

 

 

 

 

Kilde: Skat
 
Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle
 
Hyppigt stillede spørgsmål 
www.spiesinformation.dk ! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.