|
Der kan klages til Landsskatteretten over afgørelser truffet af SKAT, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn.1)
Klagefrist
En klage skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Landsskatteretten kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.2)
Klagegebyr
Der skal betales en retsafgift på (2013, 2012: 800 kr.) ved klage til Landsskatteretten.3) Retsafgiften tilbagebetales, hvis man får helt eller delvist medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse.4)
Repræsentation
Klageren kan lade sig repræsentere af en juridisk rådgiver.5)
Henstand med skatten
Når man klager til Landsskatteretten over en afgørelse truffet af SKAT, kan man få henstand med den skat, som afgørelsen vedrører.6)
Omkostningsgodtgørelse
Såfremt man får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i klagen, godtgøres de udgifter (honorar til juridisk rådgiver, udgifter til syn og skøn mv.), som man har haft i forbindelse med klagen til Landsskatteretten, Får man derimod ikke fuldt ud medhold eller i overvejende grad medhold dækkes kun 50% af udgifterne.7) Anparts- og aktieselskaber kan ikke længere få omkostningsgodtgørelse.8) Personligt ejede virksomheder kan fortsat få omkostningsgodtgørelse. Se hertil Omkostningsgodtgørelse i skattesag.
Anke
Landsskatterettens afgørelse kan indbringes for domstolene.9) Indbringelsen af sagen for domstolene skal ske inden 3 måneder efter, at Landsskatteretten har truffet sin afgørelse.10)
|