N.5.1 Generelt § 55 | Registrerede virksomheders regnskab skal kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen med momsens rigtige opkrævning og indbetaling, jf. § 55. De nærmere regler herfor fremgår af momsbekendtgørelsen.
De generelle krav til regnskabet fremgår af §§ 50-51 i bekendtgørelsen.
Virksomheden skal føre et regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til told- og skatteforvaltningen, fremgår af regnskabet, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 1.
For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt momsregnskab, jf. § 50, stk. 2. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de nødvendige oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige konti, se N.5.2.
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre regnskab i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af told- og skatteforvaltningen, jf. bekendtgørelsens § 50, stk. 2. Hvis regnskabshæftet anvendes, føres regnskabet i overensstemmelse med rubriceringen og den i hæftet trykte vejledning.
I bekendtgørelsens § 50, stk. 3 fastsættes, at virksomheder, der ikke er bogføringspligtige, skal opfylde de krav, der fremgår af bogføringsloven med tilhørende vejledning.
De generelle krav til regnskabsføringen fremgår af bekendtgørelsens § 51. I stk. 1 bestemmes, at regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol med momsens rigtige beregning.
|
Bogføring i fremmed mønt/euro | Muligheden, jf. bekendtgørelsens § 71, for at bogføre i fremmed mønt/euro ændrer ikke på afregning og betaling, som fortsat skal ske i danske kroner. Virksomheden har pligt til at sikre, at omregningen fra bogføringsvaluta til danske kroner er dokumenteret, så det kan kontrolleres, at reglerne for omregning er overholdt. Det skal fremgå hvilken kurs (dagskurs eller toldkurs), der er anvendt, og kursen for hver transaktion skal fremgå. Se også N.2.3.
|
Summariske eller periodiske posteringer | Ved summariske posteringer skal der i regnskabet foreligge specifikationer i form af journaler, kladder, kassestrimler og lign. Af disse specifikationer skal det fremgå, hvordan de summariske posteringer er sammensat af enkeltposter.
Alle virksomhedens regnskabsregistreringer skal kunne afstemmes med oplysningerne på virksomhedens momsangivelse og listen over EU-leverancer. De oplysninger, der er angivet på momsangivelsen og listen over EU-leverancer, skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat, jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 2.
|
Øvrige krav | Regnskabet skal også indeholde sådanne oplysninger, at virksomheden kan opfylde forpligtigelsen til på begæring at meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om virksomhedens indkøb hos og leverancer til enkelte virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 3. |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |