T.5 Internationalt kontrolsamarbejde | I forbindelse med internationaliseringen af kontrolarbejdet - både i forbindelse med bekæmpelse af skatte- og afgiftskriminalitet og ved kontrol af koncerntransaktioner over landegrænserne - er der sket en udbygning og forbedring af det praktiske samarbejde med andre landes skatte- og afgiftsmyndigheder.
Grundlaget for kontrolsamarbejdet på momsområdet mellem EU-landene er fra 1. januar 2004 samlet i ét regelsæt, Rådsforordning 1798/2003. Denne forordning giver EU-landene mulighed for at styrke og effektivisere samarbejdet. Forordningen indeholder bl.a. regler for:
- bistand efter anmodning i konkrete sager,
- automatisk udveksling af kontroloplysninger,
- spontan videregivelse af oplysninger,
- regler for udveksling af momsoplysninger vedrørende vareleverancer (listeoplysninger),
- samtidige kontroller,
- tilstedværelse og deltagelse i administrative kontroller af embedsmænd fra andre EU-lande.
|
Listesystemet (VIES) | Da toldkontrollen ved de indre grænser mellem EU-landene blev afskaffet pr. 1. januar 1993, blev der etableret et særligt formaliseret samarbejde mellem EU-landene. For at fjerne de største risici for momsunddragelse etableredes et særligt system til elektronisk udveksling af oplysninger om varehandelstransaktioner - der såkaldte listesystem eller VIES (VAT Informations Exchange System). Se Momsvejledningen afsnit N.4. Dette system er et af fundamenterne for told- og skatteforvaltningens kontrol af virksomhedernes handelstransaktioner mellem EU-landene.
Kontroloplysningerne udveksles i dette system dels automatisk, dels efter rekvisition. Hvis de automatisk udvekslede oplysninger er utilstrækkelige, kan told- og skatteforvaltningen via listesystemet i nødvendigt omfang indhente flere elektroniske detaljerede oplysninger, f.eks. oplysninger om, hvilke virksomheder i andre EU-lande, der har leveret varer til en dansk virksomhed, og disse virksomheders samlede leveringer.
Hvis oplysningerne i listesystemet herudover er utilstrækkelige, kan told- og skatteforvaltningen via de kompetente myndigheder rette direkte henvendelse til de øvrige EU-landes told- og skattemyndigheder om yderligere oplysninger.
>På punktsafgiftsområdet er der en tilsvarende forordning - Rådets forordning 2073/2004 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet. På området for direkte skatter er Rådets direktiv 77/799 grundlag for det administrative bistandssamarbejde.<
Ud over de nævnte bestemmelser er der også et regelsæt, der muliggør inddrivelse af momsskyld mv. i andre EU-lande, >Rådets direktiv 2008/55 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (tidligere direktiv 76/308).<
Herudover er der kontrolsamarbejdsaftaler mellem de nordiske lande samt Europarådet/OECDs aftale om gensidig bistand i skattesager.
De nævnte muligheder for udveksling af oplysninger er gensidige for alle medlemslande. |
|
|
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning |
|
|
Læs også:
Lej et værelse ud i din bolig |
|
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
|
|
|
|
Dommerne i Østre Landsret lader næsten altid skattemyndighederne vinde over den skattepligtige |
|
,, I de løbet af de nævnte tre år har Østre Landsret afsagt i alt 162 domme i skattesager. I disse har den skattepligtige fået helt eller delvis medhold i 19 af sagerne. Det svarer til, at de skattepligtige har tabt 88% af sagerne.
I Østre Landsret findes der 3 dommere, der har deltaget i henholdsvis 23, 28 og 37 skattesager, og som aldrig har givet en skatteyder medhold i noget, hverken helt eller delvis. |
|
|
|
Folketingets Ombudsmand kritiserer SKAT |
|
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT. |
|
|
|
SKAT er blevet splittet op |
|
,, SKAT er pr. 1. juli 2018 blevet splittet op i 7 styrelser: Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Gældsstyrelsen, Motorstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt Administrations- og Servicestyrelsen. |
|
|
|
Udlejning af sommerhus |
|
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes. |
|
|
|
Omkostningsgodtgørelse til selskaber |
|
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole. |
|
|
|
Kommuneskat 2020 |
|
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2020. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2019. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.
|
| |