B.2 EU's momsområde

Sondringen mellem EU's momsområde og steder uden for EU har betydning for, om en virksomhed skal behandle modtagelsen af en vare som en erhvervelse (dvs. fra andre EU-lande) eller en indførsel (dvs. fra steder uden for EU).

EU landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Finland:

• Ålandsøerne (tidligere alene protokol til tiltrædelsesakt)

Frankrig:

• De oversøiske Departementer (herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion).

Grækenland:

• Bjerget Athos

Italien:

• Livigno,
• Campione d'Italia,
• Den italienske del af Luganosøen.

Spanien:

• Ceuta,
• Melilla,
• De kanariske Øer (herunder Gran Canaria, Tenerife, Fuerteventura, Lanzarote og Gomo).

Storbritannien:

• Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark) (Tidligere alene artikel 299, stk. 6, litra c) i EF-Traktaten).

Tyskland:

• Øen Helgoland,
• Området Büsingen.

Monaco,

Isle of Man,

De britiske baseområder (Akrotiri og Dhekelia) på Cypern.

Finland:

• Ålandsøerne (nu også direktivets artikel 6).

Storbritannien:

• Gibraltar.

Af artikel 299, stk. 6, litra a), fremgår, at Færøerne ikke er medlem af EU.

Af artikel 299, stk. 6, litra c), fremgår, at Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark) ikke er omfattet af traktatens anvendelsesområde, bortset fra anvendelsen af visse særlige bestemmelser vedrørende Storbritanniens tiltrædelse af EU. Øerne er derfor ikke omfattet af EU's momsområde. Dette fremgår nu også direkte af direktivets artikel 6.

Andorra, San Marino og Vatikanstaten er selvstændige stater. De er ikke omfattet af EF-traktaten og indgår derfor ikke i EU's momsområde.

"51 Med sit fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a), sammenholdt med direktivets artikel 2, nr. 1, og artikel 3, skal fortolkes således, at levering og udlægning af et fiberoptisk kabel mellem to medlemsstater ikke er momspligtig for den del af transaktionen, der udføres i et område, der ikke er omfattet af Fællesskabets område.

52 Sjette direktivs artikel 2, nr. 1, forpligter medlemsstaterne til at pålægge moms af enhver levering af goder og tjenesteydelser, som mod vederlag foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab.

53 Sjette direktivs territoriale anvendelsesområde er fastsat i dets artikel 3, hvorefter der ved »en medlemsstats område« forstås et lands indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i stk. 2 og 3, og ved »Fællesskabets område« medlemsstaternes indland som defineret for hver enkelt medlemsstat i disse stykker. Bortset fra visse nationale områder, der er udtrykkeligt udelukket i artikel 3, stk. 3, forstås ved »indland« anvendelsesområdet for EF-traktaten, således som dette for hver medlemsstats vedkommende er fastlagt i artikel 299 EF.

54 Da der ikke i traktaten er en mere præcis definition af hver medlemsstats territoriale højhedsområde, tilkommer det hver enkelt medlemsstat at fastsætte udstrækningen af og grænserne for sit område i overensstemmelse med folkerettens regler.

55 Hvad angår sjette direktivs anvendelsesområde har Domstolen fastslået, at ordningen ifølge direktivet pligtmæssigt og ufravigeligt skal anvendes på medlemsstaternes nationale område i dets helhed (jf. i denne retning dom af 23.1.1986, sag 283/84, Trans Tirreno Express, Sml. s. 231, præmis 20).

56 Ifølge artikel 2 i De Forenede Nationers havretskonvention, undertegnet i Montego Bay den 10. december 1982, som trådte i kraft den 16. november 1994, og som blev tiltrådt ved Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 (EFT L 179, s. 1, herefter »havretskonventionen«), omfatter en kyststats suverænitet søterritoriet, dets havbund og dets undergrund.

57 Medlemsstaternes nationale område som omhandlet artikel 299 EF omfatter således ligeledes søterritoriet, dets havbund og dets undergrund, eftersom hver medlemsstat har ret til at fastsætte bredden af sit søterritorium op til en grænse på højst 12 sømil i overensstemmelse med havretskonventionens artikel 3.

58 En medlemsstat har således pligt til at pålægge moms af levering af goder, der sker på dets søterritorium, på dets havbund og i dets undergrund (jf. ligeledes for så vidt angår levering af transportydelser dom af 23.5.1996, sag C-331/94, Kommissionen mod Grækenland, Sml. I, s. 2675, præmis 10).

59 Kyststatens suverænitet over den eksklusive økonomiske zone og over kontinentalsoklen er derimod kun funktionel, og er som sådan begrænset til retten til efterforskning og udnyttelse, jf. havretskonventionens artikel 56 og 77. For så vidt som levering og udlægning af et undersøisk kabel ikke er blandt de aktiviteter, der er nævnt i disse artikler, er den del af transaktionen, der udføres i disse to områder, ikke omfattet af kyststatens suverænitet. Denne konklusion bekræftes i konventionens artikel 58, stk. 1, og artikel 79, stk. 1, som på visse betingelser giver alle stater ret til at udlægge undersøiske kabler i disse områder.

60 Det følger heraf, at denne del af transaktionen ikke kan anses for at være foretaget i indlandet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 2, nr. 1. Det samme gælder a fortiori for den del af transaktionen, der sker på åbent hav, der er et område, som i medfør af havretskonventionens artikel 89 ikke er undergivet nogen stats suverænitet (jf. ligeledes på området for levering af transportydelser, dom af 13.3.1990, sag C-30/89, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 691, præmis 17).

61 Det fjerde spørgsmål skal således besvares med, at sjette direktivs artikel 8, stk. 1, litra a), sammenholdt med direktivets artikel 2, nr. 1, og artikel 3, skal fortolkes således, at levering og udlægning af et fiberoptisk kabel mellem to medlemsstater ikke er momspligtig for den del af transaktionen, der udføres i den eksklusive økonomiske zone, på kontinentalsoklen og på åbent hav."