| Når varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, er beskatningsstedet her i landet. Det forudsætter dog, at sælger ikke forsender eller transporterer varen ud af landet.
Bestemmelsen gennemfører Momssystemdirektivets artikel 31 (6. momsdirektivs artikel 8, stk. 1, litra b), i dansk ret.
Selvom Danmark har beskatningsretten, kan transaktionen være momsfri efter fritagelsesbestemmelserne i § 13, jf. D.11, eller momsfritagelsesbestemmelserne i § 34 (0-momssats), jf. afsnit I.
Ved her i landet og ved Danmark forstås det danske momsområde, se B.1.
Hvis virksomhed med grænsehandel er indrettet sådan, at virksomheden må anses for beliggende og udøvet her i landet, vil leveringsstedet for de omhandlede varer efter § 14, nr. 1, være her i landet. Se Landsskatterettens kendelse i SKM2002.357.LSR.
I SKM2006.376.LSR vedrørende en dansk virksomheds grænsehandelskoncept med jetski, jetbåde mv. har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at der ikke er sket levering af bådene mv. til de endelige aftagere her i landet, men at leveringen er sket i Tyskland af den danske virksomheds tyske samarbejdspart. Handlerne kan derfor gennemføres med tysk moms. Landsskatteretten har afvist, at der er grundlag for ud fra realitetsbetragtninger at tilsidesætte de i sagen omhandlede transaktioner, ligesom Landsskatteretten har afvist, at der ud fra misbrugsbetragtninger kan ske tilsidesættelse af de omhandlede transaktioner. Vestre Landsret har i SKM2007.403.VLR stadfæstet landsskatterettens kendelse. Skatteministeriet har anket dommen til Højesteret.
>Højesteret fandt i SKM2010.396.HR, at de danske kunders købsaftaler er indgået med den danske virksomhed og ikke den tyske samarbejdspart, som alene måtte anses for at have fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling. Den danske virksomheds levering var således sket til den danske kunde og ikke til den tyske samarbejdspart. Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til den danske kunde (aftageren) begyndte, var leveringsstedet her i landet, jf. momslovens § 14, nr. 2, 1. pkt., og der skulle derfor betales moms i Danmark. Skatteministeriet overvejede ved redaktionens slutning stadig dommens betydning for praksis.<
Derimod fandt Landsskatteretten i SKM2009.664.LSR, at den danske sælgers tyske registering ikke reelt havde rådet over de pågældende hårde hvidevarer. De hårde hvidevarer kunne derfor ikke anses for solgt til den tyske registrering, og det danske selskab var derfor ikke en mellemmand i forbindelse med aftaleindgåelsen, med den reelle sælger. Varerne havde derfor leveringssted i Danmark, da varerne befandt sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen til aftageren blev pågyndt. Der forelå ikke et fjernsalg omfattet af momslovens § 14, nr. 2, 2. pkt. De forudsætninger, der er opregnet i bestemmelsen, synedes kunstigt skabt, da der ikke var nogen reel forretningsmæssig begrundelse for, at leveringsstedet blev flyttet fra Danmark til Tyskland. Den eneste begrundelse for flytningen af leveringsstedet synedes udelukkende at være af opnå en afgiftsfordel. |
