G.3 Handel mellem interesseforbundne parter

Dette afsnit indeholder reglerne om opgørelse af momsgrundlaget ved salg mellem interesseforbundne parter. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2009 og medfører, at salgsmomsen i visse tilfælde ikke skal beregnes af det faktiske vederlag, jf. afsnit G.1.1, men af leverancens normalværdi. Der kan henvises til SKM2008.826.SKAT.

Formålet med de nye regler er at modvirke misbrug af momsreglerne i tilfælde af interessefællesskab.

Reglerne finder anvendelse i følgende tre situationer, hvor modværdien enten er lavere end indkøbs- og fremstillingsprisen (kostprisen) eller højere end normalværdien:

1) modværdien for en momspligtig leverance er lavere end kostprisen og modtageren ikke har fuld fradragsret i henhold til momslovens § 37, stk. 1.
2) modværdien for en momsfri leverance er lavere end kostprisen og leverandøren har delvis fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1.
3) modværdien for en momspligtig leverance er højere end normalværdien, og leverandøren har delvis fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Situation 1) kommer især, men ikke udelukkende, til at berøre foreningers salg til medlemmer og virksomheders salg til ansatte og ejere, fx via virksomhedens kantine og andet medlems- og personalesalg, når salgsprisen er lavere end kostprisen.

Situation 2) og 3) er bestemmelser, der skal sikre, at virksomheder m.fl. med delvis fradragsret i forbindelse med leverancer til interesseforbundne parter ikke anvender et momsgrundlag, der medfører, at virksomhedens fradragsprocent bliver uforholdsmæssig høj.

• parterne er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger,
• parterne er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger eller
• en af parterne har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.

Normalværdien er det beløb, som en kunde i samme omsætningsled som det, hvori leverancen finder sted, under frie konkurrencevilkår skulle have betalt på dette tidspunkt for de pågældende varer eller ydelser til en selvstændig leverandør her i landet. For at leverancen er sammenlignelig, skal der tages hensyn til alle forhold omkring leverancen.

Hvis en virksomhed sælger varer til sit personale til priser under kostpris, betragtes salgsprisen som normalværdien, hvis varen samtidig udbydes til salg til ikke-interesseforbundne parter til samme lave pris.

Hvis en virksomhed sælger varer til sit personale til priser under kostpris, og varen samtidig udbydes til salg til ikke-interesseforbundne parter til en højere pris, er det sidstnævnte pris, der udgør normalværdien.

Det er en forudsætning for at kunne bruge salgsprisen til ikke-interesseforbundne parter som normalværdi, at prisfastsættelsen er erhvervsmæsigt begrundet. Det er tilfældet, når virksomheden fx på grund af markedsføringsmæssige tiltag sælger varer og ydelser til lave priser, herunder priser under kostprisen.

Findes der ikke en salgspris for en sammenlignelig leverance på det frie marked, er momsgrundlaget kostprisen.

• indkøb og transport af varer
• lokaleudgifter
• driftsudgifter som fx vand, varme og elektricitet
• arbejdsydelser og løn, der medgår til bl.a. forarbejdningen og salget
• benyttelse af driftsmidler og inventar m.m.

Udover at sælge kantineydelser til de ansatte, fungerer en virksomhedskantine også som de ansattes frokoststue, hvor personalet kan indtage egen medbragt mad og drikkevarer. Kantinens levering af kantineydelser til de ansatte er derfor ikke sammenlignelig med fx et cafeterias eller en restaurants salg af mad- og drikkevarer. Da der således ikke findes sammenlignelige leverancer, skal virksomhedskantiner anvende kostprisen som momsgrundlag.

Selvom virksomheden også sælger kantineydelser til ikke-interesseforbundne parter til samme lave pris som prisen til ansatte, fx til gæster i kantinen, kan salgsprisen ikke anvendes som momsgrundlag, idet prisen ikke er erhvervsmæssigt begrundet. SKAT har i en konkret henvendelse til en virksomhed udtalt, at hvis prisen til ikke-interesseforbundne parter skal kunne anses for virksomhedens normalværdi, skal dette salg udgøre den største andel af virksomhedens kantineomsætning. Dvs. virksomhedens salg til ikke-interesseforbundne parter skal udgøre mere end 50 % af virksomhedens omsætning af disse slags leverancer.

Ved beregning af kantineleverancernes kostpris indgår alle udgifter, der kan henføres til fremstillingen heraf, jf. ovenstående. Udgifter, der kan henføres til afrydning og til indkøb og rengøring af service og inventar i frokoststuen, skal ikke indgå i beregningen af kostprisen. Svind, der fx opstår i forbindelse med tilberedningen og salget af mad i virksomhedskantiner, skal derimod indgå i beregningen.

SKAT har i SKM2009.424.SKAT offentliggjort diverse spørgsmål/svar vedrørende fradragsret, opgørelse af momsgrundlaget og behandling af tildkud i virksomhedskantiner.

I begge ordninger har virksomheden fuld fradragsret for al moms af indkøb til kantinedriften, herunder moms af indkøb af råvarer, køkkenmaskiner, interne produktionsomkostninger m.v. og ekstern arbejdskraft (beskæftiget med indkøb, tilberedning og salg af kantineleverancer). Se dog afsnittet længere nede om virksomheder med delvis fradragsret.

Ordning 1:
Momsgrundlaget for hele kantinens aktivitet beregnes af følgende elementer (alle eksklusive moms):

• Indkøbsprisen af råvarer + 5 %,
• ekstern arbejdskraft til beskæftigelse med indkøb, tilberedning og salg i kantinen og
• lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 %

De 5 %, der beregnes af råvareprisen, anses for at dække virksomhedens udgifter til indkøb af køkkenmaskiner, interne produktionsomkostninger, m.v.

De 25 %, der fragår lønudgiften til eget personale, anses for at udgøre lønninger til afrydning m.v., der er en generel omkostning for virksomheden og derfor ikke skal indgå i momsgrundlaget for kantinedriften. Er en ansat kun delvist beskæftiget i kantinen, er det således kun 75 % af den andel af lønnen, der vedrører kantinedriften, der skal indgå i beregningen.

Hvis virksomheden faktisk opgør den andel af lønudgiften til eget personale, der vedrører afrydning m.v. contra indkøb, tilberedning og salg i kantinen, kan virksomheden anvende denne konkrete fordeling i stedet for "75/25-fordelingen".

Ordning 2:
Hvis virksomheden fra en underleverandør indkøber en samlet ydelse, der består af råvarer, arbejdskraft og køkkenmaskiner m.v., beregnes momsgrundlaget af:

• Den samlede indkøbspris (eksklusive moms) og
• lønninger til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen - 25 %

Mulighed for reduktion af momsgrundlaget
I det omfang virksomheden anvender kantineydelser til formål, der ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning efter momslovens § 5 (fx gratis bespisning fra kantinen af forretningsforbindelser eller personale i forbindelse med møder i arbejdet) kan virksomheden foretage en reduktion af momsgrundlaget, som virksomheden har beregnet i henhold til en af ovenstående forenklede ordninger.

Reduktionen kan i indeværende år ske med samme andel, som virksomheden i det forudgående regnskabsår leverede gratis kantineydelser til de nævnte formål. Nystartede virksomheder kan anvende et velbegrundet skøn.

Som eksempel kan nævnes, at hvis virksomheden i det forudgående regnskabsår anvendte 10 % af virksomhedens kantineleverancer til gratis bespisning af forretningsforbindelser og personalet i forbindelse med møder i arbejdet, kan virksomheden beregne salgsmoms ("kantinemoms") af 90 % af det beregnede momsgrundlag.

I det følgende regnskabsårs første momsafregningsperiode skal virksomheden regulere momsgrundlaget i overensstemmelse med regnskabsårets faktiske andet af gratis leverede kantineydelser til formål, for hvilke der ikke skal betales udtagningsmoms. Der skal dog ikke ske regulering, hvis udsvinget er mindre en 5 procentpoint.

Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre en faktisk procentandel, kan anvende en reduktionsprocent på 3, der dog så ikke kan reguleres.

Virksomheder med delvis fradragsret
Virksomheder med delvis fradragsret kan også anvende en af ovennævnte forenklede ordninger.

Sådanne virksomheder har dog ikke fuld fradragsret for udgifter til bespisning i kantinen af forretningsforbindelser og personalet under mødet i arbejdet, idet disse udgifter anses for at være generalomkostninger for virksomheden.

Vælger virksomheden at anvende en af de forenklede ordninger til opgørelse af momsgrundlaget for virksomhedens salg af kantineydelser, kan virksomheden i stedet for at opgøre fradragsretten efter momslovens almindelige regler vælge, at anvende en metode, hvor der tages fuldt fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til salg og tage delvis fradrag for den del af udgifterne, der kan henføres til bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder i arbejdet.

Som eksempel kan nævnes, at hvis en virksomhed med en fradragsprocent på 80 anvender 10 % af kantineleverancerne gratis til formål, der ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning efter momslovens § 5 (fx gratis bespisning af forretningsforbindelser eller personalet i forbindelse med møder i arbejdet), har virksomheden ikke fuldt fradragsret for råvarer, interne produktionsomkostninger, køkkenmaskiner, m.v. Virksomheden kan for de 90 % af indkøbene (den del af kantineydelserne, der anvendes til salg til ansatte) fratrække 100 %, men for de 10 % af indkøbene (den del, der anvendes gratis til forretningsforbindelser m.v.) kan virksomheden kun fratrække 80 %.