M.1.3 Udenlandske virksomheder, der har momspligtige aktiviteter i Danmark § 47, stk. 2

Udenlandske virksomheder, der ikke har forretningssted her i landet, men har momspligtigt salg af varer og ydelser her i landet, er registreringspligtige efter § 47, stk. 1. Det samme gælder, når virksomheder etableret uden for EU erhverver varer her i landet fra andre EU-lande.

Registreringen har hidtil skulle ske ved en herboende repræsentant.

Ved lov nr. 1088 af 19. december 2001 er momslovens § 47, stk. 2, ændret således, at kravet om registrering ved en herboende repræsentant fra og med 1. januar 2002 kun gælder for virksomheder etableret uden for EU, bortset fra Færøerne, Grønland, Island og Norge.

Ændringen betyder, at en udenlandsk momspligtig virksomhed kun skal registreres ved en fiskalrepræsentant, hvis virksomheden er etableret i et tredjeland, med hvem Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand svarende til reglerne i EU. I alle andre tilfælde kan virksomheden selv vælge, om den vil registreres ved en fiskalrepræsentant. De udenlandske virksomheder er dog ikke omfattet af registreringspligten, i det omfang aftageren er gjort betalingspligtig efter lovens § 46, se L.1.2.

Registrering gennem en herboende repræsentant skal ske ved repræsentantens skattecenter.

Registrering i andre tilfælde skal ske direkte ved told- og skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningen kan fra den 1. januar 2009, i henhold til momslovens § 47, stk. 6 og 7, give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1-3 og stk. 5, 1. pkt., fastsatte bestemmelser om registrering m.v. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.

Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra virksomheden helt eller delvist udøves.

Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted, hvorfra en virksomhed ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik eller et værksted.

En postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet.

Se ligeledes E.3.1.3.

Efter lovens § 60, 2. pkt. kan told- og skatteforvaltningen fravige kravet om en herværende repræsentant efter § 47, stk. 2., for virksomheder, der kun drives i kort tid.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer for mere end 280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår, selvom registreringsgrænsen ikke overskrides i dette år.

Om fjernsalg, se ligeledes afsnit E.2.2.2.