>På grundlag af rejsebureauets erfaring fra tidligere regnskabsår, og forventninger til det kommende regnskabsårs fortjenstmargen, udøver rejsebureauet sit bedste skøn over bureauets procentuelle fortjenstmargen for rejser, der påbegyndes i regnskabsåret.<
>Den skønnede fortjenstmargen anvendes på de vederlag, som rejsebureauet modtager fra de rejsende, og reguleringer (krediteringer) som følge af annullation af rejser, rabatter m.v.<
>Momsen af den skønnede fortjenstmargen afregnes løbende i henhold til rejsebureauets momsafregningsperioder. Jf. Momsbekendtgørelsens § 95 d.<
Eksempel Foreløbig fortjenstmargen fastsat til 6% Betalinger modtaget i momsperioden udgør 2.000.000 kr. incl. moms Fortjenstmargen udgør 2.000.000 x 6% = 120.000 kr. incl. moms
Moms af fortjenstmargen udgør 120.000 x 20%= 24.000 kr.
>Rejsebureauet kan godt anvende en differentieret, skønnet procentuel fortjenstmargen, alt afhængig af prisstrukturen og sæsonudsving for en given type rejse. Jf. momsbekendtgørelsens § 95 e.<
>Det skal i alle tilfælde fremgå af bureauets regnskab, på hvilket grundlag bureauet har udøvet sit skøn, herunder fastsat den skønnede fortjenstmargen og en eventuel differentiering heraf.<
>Med henblik på beregning af rejsebureauets realiserede (faktiske) fortjenstmargen for regnskabsåret, skal betalinger for rejser henholdsvis forudbetalinger til rejsebureauets leverandører vedrørende rejser, der påbegyndes i et efterfølgende regnskabsår, fremføres (aktiveres/passiveres) i regnskabet i overensstemmelse med de almindeligt gældende regnskabsprincipper. Se afsnit Q.3.8.2.< |