R.1 Brugtmomsordningen

Der er særlige regler for beregning af moms ved videresalg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter.

Reglerne har hjemmel i Momssystemdirektivets artikler 311-343 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 26a).

Brugtmomsordningen er indført for at undgå dobbeltbeskatning ved levering af brugte varer, dvs. at der betales moms af den samme vare to eller flere gange. Da varen således som ny blev handlet første gang, blev der betalt moms af hele salgssummen. Hvis der også efter de almindelige momsregler betales moms af hele salgssummen, når den nu brugte vare senere videresælges af f.eks. en marskandiser, som har købt varen af et dødsbo (uden moms), vil der faktisk være betalt moms af den samme vare to gange.

Reglerne indebærer, at videreforhandlere under visse betingelser kun skal beregne moms af avancen og ikke af hele salgssummen.

Brugtmomsordningen stiller særlige krav til indhold og udformning af faktura og regnskab. Hvis disse krav ikke overholdes, skal der betales moms af hele salgsprisen, jf. N.2.3.1. Se R.4.3, om de særlige krav.

Brugtmomsordningen er frivillig. Videreforhandlere kan derfor for hver enkelt vare vælge enten at anvende de særlige brugtmomsregler eller de almindelige momsregler.

Told- og Skattestyrelsen har i SKM2004.337.TSS besvaret en forespørgsel om, hvorvidt videreforhandlere, der har henført brugte varer til den periodevise opgørelsesmetode efter momslovens § 70, stk. 5, kan vælge at anvende de almindelige momsregler på de pågældende varer, f.eks. i forbindelse med salg af varer til købere i andre EU-lande.

Det følger af momslovens § 69, stk. 1, jf. 6. Momsdirektivs artikel 26 a, punkt B, stk. 11, at videreforhandlere for enhver levering, der er omfattet af brugtmomsordningen, kan vælge i stedet at anvende de almindelige momsregler. Videreforhandlere, der har henført brugte varer til den periodevise opgørelsesmetode, jf. momslovens § 70, stk. 5, kan derfor vælge at anvende de almindelige momsregler for de pågældende varer såvel i forbindelse med salg af varer til tredjelande som i forbindelse med salg af varer til andre EU-lande og indenlandsk salg.

Det følger af momskendtgørelsens § 93, stk. 4, jf. momslovens § 70, stk. 5, sidste pkt., at når varer omfattet af § 70, stk. 5, (den periodevise opgørelsesmetode) efterfølgende henføres under lovens almindelige regler, skal virksomheden anføre varens indkøbsværdi på salgskontoen. Kan denne købspris ikke dokumenteres af virksomheden, skal lovens § 70, stk. 3, 2. og 3. pkt. anvendes analogt. Købsprisen skal således beregnes på grundlag af varens salgspris reduceret med de omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen af varer af den pågældende art.

Det følger af de særlige fakturaregler og regnskabsregler for brugtmomsordningen, jf. momsbekendtgørelsens §§ 92 og 93, at videreforhandlerne skal tilkendegive deres valg med hensyn til, om den enkelte vare leveres efter brugtmomsreglerne eller efter lovens almindelige regler, i forbindelse med udstedelse af faktura og med indgivelse af momsangivelsen for den pågældende periode. Brugtmomsreglerne indeholder ingen adgang til at omgøre dette valg.

Da SKM2004.337.TSS er begrundet i en ændret fortolkning af regelgrundlaget, har meddelelsen alene fremadrettet virkning fra offentliggørelsen den 5. august 2004.

Reglerne har som udgangspunkt virkning for videresalg af brugte varer mv., der er leveret til virksomheden fra og med den 1. juli 1994.

Brugtmomsordningen kan dog anvendes for varer, der er leveret inden den 1. juli 1994, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan bevise, at der ikke i forbindelse med købet er betalt moms af den pågældende vare, eller at moms af varen ikke kan medregnes til købsmomsen, jf. overgangsbestemmelsen i § 85, stk. 2. Når den nævnte dokumentation er i orden, har det ingen betydning for varelagerets værdi pr. 1. juli 1994, om der anvendes den momsmæssige opgørelsesmetode efter § 70, stk. 1 (individuelle metode) eller § 70, stk. 5 (periodevise metode).