Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

A.F.1.16 Afskrivning på driftsmidler, herunder pc

De generelle bestemmelser om afskrivning efter afskrivningsloven er nærmere beskrevet i LV Erhvervsdrivende afsnit E.C.1 Generelle regler for afskrivninger.

Reglerne om afskrivning i afskrivningsloven finder principielt også anvendelse på lønmodtagere og deres driftsmidler.

Et af de driftsmidler, som lønmodtagere typisk afskriver på, er en pc.

Problemerne om lønmodtageres afskrivning på en pc kan deles i to. Dels er der spørgsmålet om baggrunden for anskaffelsen af en pc. Denne kan være helt privat og afskrivningsret være afskåret af denne grund. På linje hermed er de tilfælde, hvor en pc anskaffes af studiemæssige årsager. Her nægtes der også ret til afskrivning, fordi der ikke tilgodeses nogen umiddelbar indkomsterhvervelse, men derimod en sikring af fremtidig indkomsterhvervelse dvs. en etableringsudgift.

Når det er fastslået, at en pc er erhvervet med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, skal der ved vurderingen af afskrivningsretten tages i betragtning, at en pc i vidt omfang kan anvendes privat. Det gælder, selvom det er klart, at der har fundet erhvervsmæssig anvendelse sted af den. Omfanget af den private anvendelse og dermed begrænsningen af afskrivningsretten skal derfor fastslås, jf. reglerne i afskrivningsloven om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler. Se også TfS 2000, 433 LR (bindende forhåndsbesked om afskrivning på pc).

  • I TfS 1997, 330 VLR, som vedrørte en arkitekt, der ved siden af sit lønmodtagerjob drev selvstændig erhvervsvirksomhed, og som i denne forbindelse havde anskaffet sig en computer i hjemmet, bemærkede Landsskatteretten, at der må være en formodning for, at udstyr, der opstilles i skatteyderens hjem, også i et vist omfang anvendes privat. I den konkrete sag blev den erhvervsmæssige andel således sat til 25 pct., hvilket blev tiltrådt af Landsretten.
  • Se TfS 1996, 359 LSR, hvor Landsskatteretten indrømmede en gymnasielærer fradrag for afskrivning på edb-udstyr med 75 pct. af de afholdte udgifter. Skatteankenævnet havde ikke godkendt et fradrag under henvisning til, at der var pc'er opstillet på skolen, og at der fra arbejdsgiverens side ikke var stillet krav om anskaffelse af edb-udstyr. Den pågældende lærer underviste i fysik, kemi og naturfag, men anvendelsen af edb skulle på linie med andre hjælpemidler integreres i undervisningen, hvor det gav en pædagogisk fordel. Computerudstyret var derfor anskaffet til forberedelse af undervisningen i hjemmet.
  • I SKM2006.566.LSR fik en kadet ved hærens officerskole ikke godkendt fradrag for afskrivning på edb-udstyr. Der blev lagt vægt på, at det ikke er et krav i ansættelsesforholdet at kadetten skulle anskaffe sig edb-udstyret. Der var krav om, at sådant udstyr blev anvendt til opgaver på skolen, men det var til rådighed på skolen.

Den afskrivningsret, der her gives skatteyderne, er altså begrundet i, at der er en særlig eller direkte og umiddelbar forbindelse med indtægtserhvervelsen. Om afskrivning på musikinstrumenter, se afsnit A.F.2.6 Musikere.

Fradraget er begrænset af 5.500 kr.'s grænsen,jf. LL (ligningsloven) § 9, stk. 1.

  • I LSRM 1980, 8 LSR ansås en gymnasielektor i matematik og fysik for berettiget til at foretage skattemæssig afskrivning på en elektronisk regnemaskine med indbyggede matematiske funktioner. Undervisningsministeriet havde på forespørgsel om, hvorvidt regnemaskinen kunne anses som en nødvendig anskaffelse for at bestride stillingen, udtalt, at lærere i gymnasieskolerne normalt ikke fik undervisningsmateriel som regnemaskine stillet til rådighed, men at dens nødvendighed som et led i undervisningen var til stede, hvorfor en privat anskaffelse måtte anses for nødvendig, for at arbejdet kunne bestrides. Se tilsvarende LSRM 1982, 68 LSR.
  • I Østre Landsrets dom af 18. november 1988 blev en ingeniørs udgift til køb af en pc efter sin art anset for fradragsberettiget. Arbejdsgiveren stillede ikke en pc til rådighed for ingeniøren. Denne anskaffede imidlertid pc'en, idet arbejdsgiveren tillagde det afgørende betydning, at ingeniøren blev i stand til at udføre flere og hurtigere beregninger. Sagen blev herefter hjemvist til skattemyndighederne til fastlæggelse af, på hvilken skatteteknisk måde fradrag eller afskrivning nærmere skulle ske, Skat 1989.2.120 (TfS 1988, 695 ØLR).
  • En gymnasielærer, der ud over at undervise i fysik og kemi også underviste andre gymnasielærere i datalære på kurser betalt af Direktoratet for Gymnasieskolerne, var berettiget til fradrag for afskrivning på en mikrodatamat. Uanset privat benyttelse blev mikrodatamaten ikke anset som et blandet driftsmiddel, (Skat 1990.6.438) (TfS 1990, 229 VLR).
  • I kendelse truffet af Landsskatteretten den 22. november 1991 blev en lærer, der underviste i musik, anset for berettiget til fradrag for afskrivning på 50 pct. af udgiften til anskaffelse af et el-piano, idet anskaffelsen heraf blev anset for at have en umiddelbar forbindelse med det indtægtsgivende erhverv. Landsskatteretten lagde til grund, at det havde været nødvendigt for klageren at have adgang til et piano for at forberede sig til undervisningen, og at han ikke havde haft praktisk mulighed for at benytte skolens piano. Se ToldSkat Nyt 1992.3.92.
  • En folkeskolelærer, der tillige underviste i datalære på en ungdomsskole, kunne afskrive på den erhvervsmæssige del af udgiften til et dataanlæg. Landsretten lagde til grund, at det var nødvendigt for læreren at have adgang til et dataanlæg, og at han ikke havde nogen praktisk mulighed for at benytte andre dataanlæg.ToldSkat Nyt 1991.7.361 (TfS 1991, 3 ØLR) og 1991.7.392-kommentar (TfS 1991, 165).
  • I TfS 1997, 13 LSR fandt Landsskatteretten, at en læge ansat på et universitetshospital kunne foretage afskrivning på den fulde anskaffelsessum for et edb-anlæg, der blev anset for udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Lægen havde købt anlægget, fordi arbejdsgiveren ikke kunne stille et sådant udstyr til rådighed. Anlægget var dels placeret på ambulatoriet, hvor det blev benyttet af personalet til indtastning af data og dels i lægens hjem, hvor han bearbejdede de indsamlede data. Lægen ejede desuden et andet edb-anlæg.
  • I TfS 1999, 90 LSR kunne en universitetslektor, der også havde indtægter ved forfattervirksomhed mv. afskrive på edb-udstyr i hjemmet efter reglerne om blandet benyttede driftsmidler. Den erhvervsmæssige andel blev skønsmæssigt ansat til 75 pct. 3/4 af fradraget for den erhvervsmæssige anvendelse blev henført til forfattervirksomheden, således at denne del af fradraget for afskrivning skulle ske efter SL (statsskatteloven) § 6, litra a, medens 1/4 blev henført til ansættelsen som lektor, således at fradraget for denne del skulle foretages efter LL (ligningsloven) § 9, stk. 1, med deraf følgende reduktion med bundfradrag.

  • En lærer ved voksenundervisningen, der underviste i faget informatik/datalære 21 timer om ugen, hvortil krævedes ca. 12 timers forberedelse, kunne ikke afskrive udgiften til anskaffelse af et dataanlæg til ca. 15.000 kr. Det var oplyst, at der ikke blev stillet anlæg til rådighed til hjemmeforberedelse, men skolens dataanlæg var til rådighed i kursets lokaler, hvor forberedelsen måtte foregå i weekenderne af hensyn til skolens daglige brug af anlægget. Der var ikke stillet krav om, at lærerne selv anskaffede dataudstyr, jf. Skat 1985.10.292 (TfS 1985, 627 SD).
  • En handelsskolelærer, der bl.a. underviste i tekstbehandling og kommunikation, kunne ikke afskrive på en pc. Landsskatteretten lagde vægt på, at skolen ikke havde pålagt klageren nogen pligt til selv at anskaffe pc'en. Retten fandt det overvejende betænkeligt at indrømme fradrag over den skattepligtige indkomst for teknisk apparatur, der opstilles i hjemmet under henvisning til, at brug af arbejdsgiverens tilsvarende udstyr var umulig eller dog ubekvem, Skat 1989.2.142 (TfS 1989, 126 LSR).
  • En læge, der var ansat på forskellige hospitaler, havde anskaffet en pc, som han dels anvendte i sit arbejde med en doktordisputats, dels til ansøgninger til forskellige fonde om støtte, til artikler mv. Lægen var afskåret fra at fradrage skattemæssige afskrivninger, idet Landsretten lagde til grund, at pc''en ikke havde været anvendt i den løbende indkomsterhvervelse, se TfS 1995, 259 ØLD.
  • Se derimod TfS 1996, 841 LSR, hvor en læge ansat på et universitetshospital med hertil knyttede forskningsopgaver, kunne afskrive med 50 pct. på et edb-anlæg placeret i hjemmet. Anlægget ansås at have en direkte forbindelse med den løbende indtægtserhvervelse.

Om reglerne vedrørende hjemmearbejdsplads se afsnit A.B.1.9.22 Løsøre til rådighed i hjemmet, og om reglerne vedrørende pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation se afsnit A.B.1.9.13 Kontingenter.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.