| Gaver, hædersgaver og gevinster omtales generelt i >DJV Personbeskatning, afsnit C.A.6 Gaver, legater og gevinster.< Også erhvervsdrivende personers gaveerhvervelser efter SL (statsskatteloven) § 4, stk. 1, litra c, skal medtages ved indkomstopgørelsen, medmindre gaven falder ind under afsnit II i boafgiftsloven (BAL (boafgiftsloven)), jf. SL (statsskatteloven) § 5, stk. 1, litra b. Om afgiftspligtige gaver, se DJV Personbeskatning, afsnit C.A.6 Gaver, legater og gevinster. Enkelte gaver kan være gjort indkomstskattefrie og afgiftsfrie ved særlig lovhjemmel, se >DJV Personbeskatning, afsnit C.A.6.2 Afgiftspligtige gaver.< Om gavebegrebet og værdiansættelse, se afsnit LV Almindelig del A.B.7.1.1. Om beskatningstidspunktet, herunder om gavemodtagers afkald på gaven og om omgørelse, se afsnit LV Almindelig del A.B.7.1.7. De hyppigst forekommende afgrænsningsproblemer på gaveområdet mellem selvstændigt erhvervsdrivende, herunder offentlige myndigheder og ikke erhvervsdrivende gavegivere, er sondringen mellem gaver på den ene side og forskellige former for rabatter, tilskud og nedslag i købesum og i vederlag for tjenesteydelser m.v. på den anden side, idet der ved godernes overdragelse enten ikke er ydet noget vederlag eller kun delvist vederlag for det modtagne. I fri handel mellem selvstændigt erhvervsdrivende vil »en god handel« eller fordelagtige køb, som ovenfor anført, ofte kunne henføres til rabatbegrebet eller som en skattefri besparelse for den ene part i forretningsforbindelsen, når vederlaget for det overdragne formuegode ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag. Den skattemæssige behandling af forskellige rabatformer er omtalt i afsnit E.B.2.4 Rabatter, hvorimod erhvervsmæssige tilskud hovedsageligt omtales i afsnit E.B.6 Tilskud og E.E.4.11 Tilskudsordninger inden for landbrug. Fælles for disse ydelser er, at de som hovedregel beskattes som skattepligtig indkomst for modtageren efter SL (statsskatteloven) § 4. Det gælder, uanset om tilskuddet eller rabatten må anses for en del af vederlaget for en vare eller ej. Gavelignende ydelser eller besparelser kan endvidere fremtræde i form af udtagning af egne varer og leverancer. Disse ydelser eller besparelser er som hovedregel indkomstskattepligtige for den selvstændigt erhvervsdrivende efter SL (statsskatteloven) § 4. Vedrørende den skattemæssige behandling af eget vareforbrug og mestersalær henvises til afsnit E.B.2.1 Eget vareforbrug og anden privat anvendelse og E.B.2.3 Mestersalær. |