Til forside
tax.dk - skat og afgift
Ligningsvejledningen 2011-2
<< indholdsfortegnelse >>

E.D.2.5.1.1 Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed

I ETBL (etableringskontoloven) § 5, stk. 2 er der opstillet to betingelser for etablering af selvstændig virksomhed. Den første betingelse er af økonomisk karakter, mens den anden er et krav om en personlig arbejdsindsats. Om kravet om personlig arbejdsindsats, se afsnit E.D.2.5.3 Personlig arbejdsindsats.

Økonomisk betingelse. EtableringsgrænseEtablering af selvstændig virksomhed anses at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger et grundbeløb, reguleres efter PSL (personskatteloven) § 20.

>Som et led i 2009-skattereformen blev reguleringen efter PSL (personskatteloven) § 20 suspenderet i 2010. Suspensionen af reguleringen er som en del af Genopretningspakken fra juni 2010 forlænget til også at omfatte 2011, 2012 og 2013.<

>Ved lov nr. 174 af 4. marts 2011 blev der fastsat et nyt grundbeløb for etableringsgrænsen i 2010-niveau. Beløbet blev fastsat til 80.000 kr. Etableringsgrænsen for henholdsvis 2010 og 2011 er således 80.000 kr., jf. suspensionen af reguleringen efter PSL (personskatteloven) § 20.< For 2008 var beløbet 110.100 kr. og for 2009 113.900 kr.

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren selv starter, eller en bestående virksomhed, som kontohaveren overtager. Etablering foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil har drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver kommer op over etableringsgrænsen for det pågældende år. Om anskaffelse af kommanditanparter, se E.D.2.5.4 Kommanditanparter.

Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil havde drevet virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, er anset for etablering af ny virksomhed, jf. TfS 1987, 431.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld, f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.

Formuegoder, der er anskaffet i de 3 år, der ligger forud for etableringsåret, indgår i virksomhedens anskaffelsessum. Disse aktiver medregnes med deres fulde anskaffelsessum, selv om der er afskrevet på aktiverne i årene før etableringsåret.

De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet, er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning med etableringskontomidler, jf. E.D.2.6. Herudover kan medregnes småaktiver og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges fradraget eller afskrevet. Ligeledes kan medregnes edb-software samt driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til efterforskning af råstoffer. Blandede driftsmidler kan medregnes med den del af anskaffelsessummen, der svarer til den forventede erhvervsmæssige benyttelse.

En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen medregnes.

For bygninger mv., dræningsanlæg, markvandingsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle aktiver, hvor anskaffelsessummen efter AL (afskrivningsloven) § 45 skal omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, jf. ETBL (etableringskontoloven) § 5, stk. 2, 3. pkt. Se afsnit E.D.2.6 Forlods afskrivning og dækning af udgifter afholdt til brug for virksomheden. Endvidere kan der medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris. Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i etableringsbeløbet, hvis dette herved når op over henholdsvis 110.100 kr. i 2008 og 113.900 kr. i 2009. >Etableringsbeløbet for henholdsvis 2010 og 2011 er 80.000 kr., jf. ovenfor.< Selv om anskaffelsessummen for udbyttekontrakter ikke kan forlods afskrives, kan sådanne anskaffelsessummer dog fortsat medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet. Det samme gælder anskaffelsessummen for de biler, der ikke kan forlods afskrives (biler, der er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøj, der er berigtiget med halv omsætningsafgift).

Et fastsat depositum i en forpagtningskontrakt kan ikke medregnes som anskaffelsessum i henhold til ETBL (etableringskontoloven) § 5, stk. 2.

I den bindende forhåndsbesked SKM2005.17.LR er der taget stilling til, om der kan anvendes etableringskontomidler til forlods afskrivning på aktiver, der er erhvervet ved succession. Ved erhvervelse af en landejendom var skatteyderen indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling for så vidt angår ejendomsavance og genvundne afskrivninger. Spørgsmålet var, om der kan foretages forlods afskrivninger på aktiver ved successionen svarende til den uafskrevne del af anskaffelsessummen, som skatteyder har succederet i. Ligningsrådet svarede bekræftende hertil. Med hensyn til anskaffelsestidspunkt i relation til etableringskontoloven for de aktiver, skatteyderen erhverver ved succession, er det samme tidspunkt som det tidspunkt, hvor skatteyderen i øvrigt erhverver ejendommen.

Endvidere indgår udgifter, der er afholdt til brug for virksomheden i den samlede anskaffelsessum for etableringsgrænsen efter ETBL (etableringskontoloven) § 5, stk. 2, som for 2008 er på 110.100 kr. og for 2009 113.900 kr. >Etableringsgrænsen for henholdsvis 2010 og 2011 er 80.000 kr., jf. ovenfor.< Se afsnit E.D.2.6 Forlods afskrivning og dækning af udgifter afholdt til brug for virksomheden, hvor udgifter afholdt til brug for virksomheden omtales.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning
Så grådige er dommerne: I strid med reglerne scorede dommer 444.873 kr. på bijobs

,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

Folketingets Ombudsmand i redegørelse af 21. marts 2018

Skatteberegnere
Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Studerende
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier, obligationer og fordringer
Gaver, legater og gevinster
Arv og succession
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
 A B C D E F G H I J K L M O P R S T U V Æ Ø alle   Hyppigt stillede spørgsmål 
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.