| Efter § 15, stk. 2 anses en juridisk person, der er registreringspligtig eller registreret for erhvervelse af varer fra andre EU-lande i henhold til §§ 50 eller 50 a, eller tilsvarende bestemmelser i et andet EU-land, ligeledes for at være en momspligtig person med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser. Efter § 15, stk. 1, anses en momspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke betragtes som værende momspligtige leveringer af varer eller ydelser i henhold til reglerne i lovens kapitel 3, med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser for at være en momspligtig person i relation til alle sine indkøbte ydelser. >Bestemmelserne svarer til Momssystemdirektivets artikel 43.< Derimod anses ydelser, som en momspligtig person modtager til sit eget personligt brug eller til sit personales personlige brug i overensstemmelse med de generelle principper ikke for modtaget i egenskab af momspligtig person, jf. Direktiv 2008/8/EF, præamblens 4. betragtning, 4. pkt. Formålet med bestemmelserne er det forenklingshensyn, at køberne bliver betalingspligtige for alle ydelser, som de indkøber, uanset om indkøbene er til momspligtige eller momsfri formål eller til aktiviteter uden for momssystemet. For eksempel vil også virksomheder, der ikke i forvejen er momsregistreret, fordi de alene driver momsfri virksomhed eller har en årlig omsætning under 50.000 kr., blive anset for momspligtige personer i relation til disse regler. Indkøber disse virksomheder derfor ydelser fra andre EU-lande, omfattet af omvendt betalingspligt efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, skal de momsregistreres herfor efter § 50 b (se evt. M.4.2). Tilsvarende vil et selskab, der både er et holdingselskab og samtidig foretager momspligtige leverancer, blive anset for en momspligtig person, uanset om de indkøbte ydelser anvendes til brug for virket som holdingselskab eller i forbindelse med selskabets egne leverancer. Da også juridiske personer, der er momsregistreret for erhvervelser af varer fra andre EU-lande, anses for en momspligtig person, vil disse personer også være ansvarlige for indbetaling af moms af ydelserne købt fra andre EU-lande. Således vil f.eks. en statslig eller kommunal institution, der alene driver virksomhed i egenskab af offentlig myndighed uden for momslovens anvendelsesområde, men som er registreret for indkøb af varer fra andre EU-lande (se evt. M.4), blive anset for en momspligtig person i relation til indkøb af ydelser omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt. Som nævnt gælder disse bestemmelser ikke for levering af ydelser, som en momspligtig person modtager til personlig brug eller til sit personales personlige brug. >Efter momsforordningens artikel 17, stk. 2., er en ikke-momspligtig juridisk person, der er momsregistreret, eller som skal momsregistreres i henhold til Momssystemdirektivets artikel 214, stk. 1, litra b) (momslovens § 50, se evt. M.4), fordi vedkommendes erhvervelser af varer inden for Fællesskabet er momspligtige eller fordi vedkommende har benyttet muligheden for at være momspligtig af disse transaktioner (momslovens § 50a, se evt. M.4.1), en momspligtig person ved anvendelsen af reglerne om leveringsstedet for ydelser, jf. artikel 43 i nævnte direktiv.< >Efter forordningens artikel 17, stk. 1, fastlægges kundens status, hvis leveringsstedet for ydelser afhænger af, hvorvidt kunden er en momspligtig eller ikke-momspligtig person, på grundlag af artikel 9-13 (svarende til momslovens § 3, se evt. afsnit C) og artikel 43 i direktiv 2006/112/EF.< >Om fastlæggelse af kundens status, egenskab og etableringssted, se E.3.1.6.< Se evt. L.1, L.1.2 og L.1.2.3 om omvendt betalingspligt. |
