| >I forbindelse med anvendelse af reglerne om leveringsstedet for ydelser tages der efter momsforordningens artikel 25 kun hensyn til de omstændigheder, der gælder, når den afgiftsudløsende begivenhed indtræder (se evt. afsnit F). Senere ændringer vedrørende brugen af den ydelse, der er modtaget, har ingen indvirkning på fastlæggelsen af leveringsstedet, forudsat at der ikke er tale om misbrug.<
Kundens status
>Medmindre sælger har fået andet oplyst (har andre oplysninger), kan vedkommende efter momsforordningens artikel 18, stk. 1, tage kundens status som momspligtig person for givet, når kunden er etableret i EU:<
>a) hvis kunden har meddelt leverandøren sit personlige momsregistreringsnummer, og leverandøren har fået bekræftet gyldigheden heraf i VIES-systemet og fået bekræftet gyldigheden af det dertil knyttede navn og adresse elektronisk. Kundens land fastsætter, hvordan den elektroniske bekræftelse af kundens navn og adresse finder sted. Det kan f.eks. være i VIES. Med hensyn til undersøgelse af kundens navn og adresse, så har medlemsstaterne først pligt til at stille denne facilitet til rådighed for leverandøren fra 1. januar 2012. Leverandøren har først pligt til at anvende faciliteten, når kundens medlemsstat stiller den til rådighed.<
>b) hvis kunden endnu ikke har modtaget et personligt momsregistreringsnummer, men meddeler leverandøren, at vedkommende har ansøgt om at få et. Det er en yderligere betingelse, at leverandøren får anden dokumentation, som viser, at kunden er en en momspligtig person eller en ikke-momspligtig juridisk person, der skal momsregistreres. Derudover er det en betingelse, at leverandøren i rimeligt omfang verificerer de oplysninger, kunden har meddelt, efter de normale kommercielle sikkerhedsprocedurer herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling.<
>Medmindre leverandøren har fået andet oplyst (har andre oplysninger), kan denne efter momsforordningens artikel 18, stk. 2, tage det for givet, at en kunde, der er etableret i EU, ikke har status som momspligtig person, når leverandøren kan dokumentere, at kunden ikke har meddelt denne sit personlige momsregistreringsnummer.<
>Medmindre leverandøren har fået andet oplyst (har andre oplysninger), kan denne efter momsforordningens artikel 18, stk. 3, tage det for givet, at en kunde, der er etableret uden for EU, har status som momspligtig person:<
>a) hvis leverandøren fra kunden får en attest, der er udstedt af kundens skattemyndigheder til bekræftelse af, at kunden udøver økonomiske aktiviteter, der berettiger denne til at få momsen refunderet ved køb i EU (se K.1.1).<
>b) hvis leverandøren, hvis kunden ikke er i besiddelse af denne attest, er i besiddelse af det momsregistreringsnummer eller et lignende nummer, som kunden har fået tildelt af etableringslandet, og som anvendes til identifikation af virksomheder, eller enhver anden dokumentation, som viser, at kunden er momspligtig. Det er yderligere en betingelse, at leverandøren i rimeligt omfang verificerer de oplysninger, kunden har meddelt, efter de normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling.<
>Om begrebet momspligtige person i forbindelse med bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser, se E.3.1.1.<
Kundens egenskab
>En momspligtig person eller en ikke-momspligtig juridisk person, der betragtes som en momspligtig person i forbindelse med hovedreglerne for leveringsstedet for ydelser (se evt. E.3.2), som modtager ydelser, der udelukkende er til privat brug, herunder til sit personales private brug, anses i forbindelse med disse ydelser efter momsforordningens artikel 19, stk. 1, ikke for at være en momspligtig person.<
>Medmindre leverandøren har fået andet oplyst (har andre oplysninger), f.eks. om de leverede ydelsers art, kan denne efter artikel 19, stk. 2, tage det for givet, at ydelserne er bestemt til kundens økonomiske aktiviteter, såfremt kunden i denne forbindelse har meddelt sit personlige momsregistreringsnummer.<
>Når en given ydelse er bestemt både til privat brug, herunder til kundens personales private brug, og til økonomiske aktiviteter, er leveringen af denne ydelse efter forordningens artikel 19, stk. 3, udelukkende omfattet af hovedreglen i Momssystemdirektivets artikel 44 (momslovens § 16, stk. 1) for ydelser leveret til virksomheder, forudsat at der ikke er tale om misbrug.<
>Om kundens egenskab og begrebet momspligtige person i forbindelse med bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser, se E.3.1.1.<
Kundens etableringssted
>Hvis der leveres ydelser omfattet af hovedreglen i Momssystemdirektivets artikel 44 (momslovens § 16, stk. 1) om levering af ydelser til momspligtige personer, og kunden kun er etableret i ét land, er ydelserne efter momsforordningens artikel 20, stk. 1, momspligtige i dette land.<
>Leverandøren fastsætter efter forordningens artikel 20, stk. 2, kundens etableringssted og dermed leveringsstedet på grundlag af oplysninger fra kunden, som leverandøren verificerer efter normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling. Disse oplysninger kan efter artikel 20, stk. 3, omfatte det momsregistreringsnummer, som er udstedt af den medlemsstat, hvor kunden er etableret.<
>Hvis der leveres ydelser omfattet af hovedreglen i Momssystemdirektivets artikel 44 (momslovens § 16, stk. 1) om levering af ydelser til momspligtige personer, og hvis kunden er etableret i mere end et land, er ydelserne efter momsforordningens artikel 21, stk. 1, momspligtige i det land, hvor kunden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed (se evt. E.3.1.2).<
>Leveres en ydelse imidlertid til kundens faste forretningssted (se evt. E.3.1.3), som er beliggende et andet sted end der, hvor kunden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, er ydelsen efter momsforordningens artikel 21, stk. 2, momspligtig der, hvor det faste forretningssted, der modtager ydelsen og benytter den til eget formål, befinder sig.<
>Har kunden ikke noget hjemsted for den økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, er ydelsen efter artikel 21, stk. 3, momspligtig der, hvor kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted (se evt. E.3.1.4).<
>For at fastlægge kundens faste forretningssted, som en ydelse leveres til, undersøger leverandøren den leverede ydelses art og anvendelse. Hvis arten og anvendelsen af ydelsen ikke gør det muligt for leverandøren at identificere det faste forretningssted, som ydelsen leveres til, tager denne ved fastlæggelsen af dette faste forretningssted navnlig hensyn til, om leveringskontrakten, ordresedlen og det momsregistreringsnummer, der er tildelt af kundens medlemsstat, og som er meddelt af kunden, angiver det faste forretningssted som modtager af ydelsen, og om det faste forretningssted er den enhed, der betaler for ydelsen. Hvis det ikke er muligt at fastlægge kundens faste forretningssted, som ydelsen leveres til efter ovenstående regler, eller hvis der leveres ydelser omfattet af hovedreglen i Momssystemdirektivets artikel 44 (momslovens § 16, stk. 1) for levering af ydelser til virksomheder i henhold til en kontrakt, som dækker en eller flere ydelser, der forbruges på en ikke nærmere bestemt måde og i et ikke nærmere defineret omfang, har leverandøren ret til at betragte ydelsernes leveringssted som det sted, hvor kunden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Jf. momsforordningens artikel 22, stk. 1.<
>Forordningens artikel 22, stk. 1, berører ikke kundens forpligtelser. Jf. forordningens artikel 22, stk. 2.<
>Hvis der leveres elektroniske ydelser, jf. Momssystemdirektivets artikel 58 (momslovens 21 c, se evt. afsnit E.3.4.8), til ikke-momspligtige personer, der er etableret i EU eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i EU, eller diverse ydelser leveret til ikke-momspligtige aftagere, der er etableret eller har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted uden for EU, jf. Momssystemdirektivets artikel 59 (momslovens § 21 d, se evt. afsnit E.3.4.9), fastsætter leverandøren leveringsstedet på grundlag af faktuelle oplysninger fra kunden, som leverandøren verificerer efter normale kommercielle sikkerhedsprocedurer som f.eks. vedrørende kontrol af identitet eller betaling. Jf. momsforordningens artikel 23, stk. 2.<
>Hvis der leveres ydelser omfattet af Momssystemdirektivets artikler 58 og 59 (momslovens §§ 21 c og 21 d) til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret i mere end et land, eller som har sin bopæl i et land og sit sædvanlige opholdssted i et andet, tages der ved fastlæggelsen af leveringsstedet for disse ydelser størst hensyn til det sted, som bedst kan sikre momsmæssig beskatning på det faktiske forbrugssted. Jf. momsforordningens artikel 24, stk. 2.< |
