| >Bestemmelsen gennemfører - sammen med lovens § 45, stk. 2, se evt. K.1.2 - Momssystemdirektivets artikel 151 i dansk ret.< >De i artikel 151, stk. 1, første afsnit, omhandlede fritagelser finder efter stk. 1, andet afsnit, anvendelse med de begrænsninger, der fastsættes af værtsmedlemsstaten, indtil der vedtages ensartede bestemmelser for skatter og afgifter.< >Efter stk. 2, kan medlemsstatene gennemføre fritagelsen i form af tilbagebetaling af momsen i tilfælde af, at varerne ikke forsendes eller transporteres til steder uden for den medlemsstat, hvor leveringen af disse varer finder sted, eller hvis der er tale om ydelser.< >Den fritagelse, der er omhandlet i artikel 151 i Momssystemdirektivet, gælder efter momsforordningens artikel 49 ligeledes for elektroniske ydelser, hvis disse leveres af en momspligtig person, som er omfattet af direktivets særordning for elektronisk leverede ydelser, se evt. afsnit U.< § 34, stk. 1, nr. 14, litra aVarer og transportydelser kan leveres momsfrit til diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil knyttet personale med diplomatiske rettigheder i andre EU-lande. Der er ligeledes momsfritagelse for varer og transportydelser til personale med diplomatiske rettigheder ved internationale organisationer i andre EU-lande.
Det er kun transportydelser, der er fritaget efter denne bestemmelse. Der skal således betales moms af alle andre ydelser, der leveres til de omhandlede diplomatiske repræsentationer m.fl.
Det er en forudsætning, at varerne transporteres til det pågældende EU-land, og at modtageren er berettiget til momsfritagelse i værtslandet.
>Hvis modtageren af en vare eller ydelse er etableret i EU, men ikke i den medlemsstat, hvor leveringen finder sted, anvendes efter momsforordningens artikel 51, stk. 1, attesten for moms- og/eller punktafgiftsfritagelse, som findes i forordningens bilag II, som bekræftelse af, at transaktionen er berettiget til en sådan fritagelse i henhold til artikel 151 i Momssystemdirektivetdirektivet, jf. dog vejledningen i bilaget til attesten. Ved anvendelsen af attesten kan den medlemsstat, hvor modtageren af varerne eller ydelserne er etableret, beslutte, om den vil benytte en fælles moms- og punktafgiftsattest, eller om den vil benytte to separate attester.< >Den attest, der er nævnt i artikel 51, stk. 1, stemples efter stk. 2 af værtsmedlemsstatens myndigheder. Er varerne eller ydelserne imidlertid beregnet til officiel brug, kan medlemsstaterne dispensere modtageren fra kravet om stempling af attesten på de betingelser, som de selv fastsætter. Denne dispensation kan trækkes tilbage i tilfælde af misbrug. Medlemsstaterne informerer Kommissionen om, hvilket kontaktpunkt der er udpeget til at identificere de tjenester, der har ansvaret for at stemple attesten, og i hvilket omfang der dispenseres fra stemplingskravet. Kommissionen videresender disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.< >Hvis der anvendes en direkte fritagelse i den medlemsstat, hvor leveringen finder sted, skal leverandøren efter forordningens artikel 51, stk. 3, afkræve modtageren af varerne eller ydelserne den attest, der er omhandlet i artiklens stk. 1, og opbevare den som dokumentation. Hvis fritagelsen indrømmes i form af tilbagebetaling af momsen, jf. artikel 151, stk. 2, i Momssystemdirektivet, vedlægges attesten den ansøgning om tilbagebetaling, som sendes til den relevante medlemsstat.< § 34, stk. 1, nr. 14, litra bVarer og ydelser kan leveres momsfrit til EU-fællesforetagender, Det Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører konkurrenceforvridning. Der er her - i modsætning til bestemmelsens litra a - tale om momsfritagelse for alle ydelser. Virksomheden skal være i besiddelse af en fritagelsesattest for at kunne sælge momsfrit, jf. omtale under litra a. Bestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, >første afsnit< litra aa), jf. stk. 2. Bestemmelsen i litra b er indsat ved lov nr. 1361 af 8. december 2010. Det hidtidige litra b blev herefter litra c. Allerede efter det hidtidige litra b blev der aftalt en fritagelse for leverancer til Europa-Kommissionen. Fritagelsen gælder både leverancer til Kommissionens kontorer mv. i Danmark og i udlandet. Fritagelsen er begrænset til de danske leverandører, som har indgået kontrakt med Europa-Kommissionen. Underleverancer til den virksomhed, der er kontraktspartner med Europa-Kommissionen, er som udgangspunkt omfattet af momslovens almindelige regler. § 34, stk. 1, nr. 14, litra cVarer og ydelser kan endvidere sælges momsfrit til andre internationale organisationer end de i litra b nævnte, der er anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i værtslandet inden for EU, og til medlemmer af disse organisationer, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om hjemsted. Der er her - i modsætning til bestemmelsens litra a - tale om momsfritagelse for alle ydelser. Virksomheden skal være i besiddelse af en fritagelsesattest for at kunne sælge momsfrit, jf. omtale under litra a. Bestemmelsen svarer til Momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, >første afsnit<, litra b), jf. stk. 1, sidste afsnit, og stk. 2.
Som internationale organisationer anses f.eks. Den Europæiske Rumorganisation (ESA), OECD, FN med dertil knyttede organisationer som IMF og Verdensbanken. >Efter praksis anses NATO-styrker, der er udstationeret i et andet land end deres hjemland, i andre EU-lande og britiske styrker på Cypern for omfattet af fritagelsen, jf. Momssystemdirektivets artikel 151, stk. 1, 1. afsnit, d) og e).< Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke skal betales moms ved genindførsel af en bil, som tidligere er solgt uden moms i medfør af dagældende § 34, stk. 1, nr. 10, jf. TFS1998.15. >Ifølge momsforordningens artikel 50, stk. 1, skal et organ, der oprettes som et konsortium for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERIC), jf. Rådets forordning (EF) nr. 723/2009, for at kunne blive anerkendt som et internationalt organ med henblik på anvendelsen af artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, første afsnit, litra b), i Momssystemdirektivet, opfylde følgende betingelser:< >a) det skal have status som juridisk person og fuld rets- og handleevne< >b) det skal oprettes i henhold til og være omfattet af EU-retten< >c) dets medlemmer skal omfatte medlemsstaterne og i givet fald tredjelande og mellemstatslige organisationer, dog ikke private organer< >d) det skal have specifikke og legitime mål, som hovedsagelig er af ikke-økonomisk karakter, og som medlemmerne stræber efter i fællesskab.< >Ifølge forordningens stk. 2 er et ERIC, der er omhandlet i stk. 1, omfattet af den fritagelse, der er omhandlet i artikel 143, stk. 1, litra g), og artikel 151, stk. 1, første afsnit, litra b), i Momssystemdirektivet, når det af værtsmedlemsstaten anerkendes som et internationalt organ. De rammer og betingelser, der gælder for nævnte fritagelse, fastlægges efter aftale mellem medlemmerne af ERIC'et i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 723/2009. I tilfælde af, at varerne ikke forsendes eller transporteres til steder uden for den medlemsstat, hvor leveringen finder sted, og hvis der er tale om ydelser, kan fritagelsen indrømmes i form af tilbagebetaling af momsen, jf. artikel 151, stk. 2, i Momssystemdirektivet.< |
